RejseUniverset

Det nordlige Luzon

Denne rejsedagbog foregår i Filippinerne og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2038 gange
Opdateret 2008-11-05 09:21:25
Dagbogsindlæg 29. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: '100 islands og Manila' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Manila Forrige
Filippinerne

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Næste formiddag kl. 11.45 kom vores bil (aftalt tid var 11.00). Vi tjekkede ud fra det gode hotel, og begav os afsted mod Baguio.

Her er Henning og vores bil.

 

Vi kørte rundt i Manila i nogen tid, for hver gang vi kørte ind på en tankstation for at købe et kort eller spørge om vej, fik vi det samme svar. Nej vi har ingen kort, har I ikke en chauffør ? Vi begyndte at blive lidt betænktsomme. (Filippinerne bruger ikke skilte, hvorfor skulle de det, de kender jo godt selv vejen). Men vi fik da set en del af Manila, ikke alt sammen lige rart. Her ses stedet hvor 10.000 affaldssamlere har deres hjem, i nærheden af lossepladsen Payatas.

 

 

Efter endnu en del timer fandt vi en Shell-tank som havde nogle meget simple kort, men så kunne vi da finde vejen ud af byen. Der er altid plads til en bil mere....


 

Vi kørte motorvej det første stykke, vi spiste frokost/aftensmad på Burger King, hvor Henning fik tilbudt en gang massage, mens han ventede på maden . Filippinerne er meget søde og venlige, men de forstår ikke altid hvad man siger, så vi fik 3 burgermenuer samt dessert .

Vi havde en flot udsigt, mens vi kørte langs vejen nordpå. Det første stykke vej var meget fladt.

 

Da motorvejen endte, blev det til nogle små smalle veje, der førte os igennem en masse små byer, bla. en lille by der var pyntet op til jul, med så mange neolys mv. at selv huset fra filmen "fars fede juleferie" ikke kunne følge med. Vi kørte og kørte og pludselig blev det meget mørkt og vejen begyndte at gå stejlt opad gennem bjergene. Da klokken var 21.00 (det bliver mørkt ved en 18.00), kom vi til byen Baguio, vi fandt et fint hotel (Burnham Suite) i udkantet af byen, hvor vi sov en nat.

Baguio er Filippinernes mest populære rejsemål, det er stedet hvor Manilas rige bygger sommerhus, og stedet hvor nygifte filippinerne tager på bryllupsrejse. I påsken er der så mange besøgende, at byens indbyggertal på 250.000 fordobles! 

Næste morgen kunne vi rigtig se byen, den var bygget på  bjergskråninger, så gaderne gik op og ned. Byen ligger 1.500 meter over havet. Vi var i et storcenter, dels for at lede efter et ordenlig vejkort, og dels for at se deres 3-dags-udsalg. Hvad tror I, at vi så ?

 

Vi kørte videre og så byens største kirke.

 

 

Vi kørte ud af byen (det var noget svært at finde den rigtige vej ud af byen, som nævnt er filippinerne bestemt ikke fan af skilte. Når der endelig er et skilt, der f.eks. peger mod venstre, kan det godt betyde at man først skal til venstre om en 400 - 500 meter, selv om der er en del veje til venstre inden da).

På et tidspunkt gik det helt galt for deres skiltning 

 

Vi så en masse spændende ting på vejen. De næste billeder, siger lidt om hvad man ser på vejene i det nordlige Luzon.

 

 

Da klokken var 19.30 var vi endelig fremme ved byen Vigan, (den ligger ca. 400 km nord for Manila, men det tager noget tid, når vejene er små og kører igennem en masse byer). Vigan har ca. 50.000 indbyggere og blev grundlagt i 1500-tallet. Byen havde sin storhedstid i 1700 og 1800 -tallet, da rige købmænd boede her. Vi fandt et hotel (Cordillera Inn) som havde 3 stjerner i "turen går til", det var bestemt ikke et 3-stjernet hotel.... (Men vi fik det nu også billigt, 1.500 PHP = 180 dkr.) På værelset var der et vindue, men det gik ikke ud til gaden, det gik bare ind i et andet værelse, så det var dækket til med skodder. Der var spindelsevæv på lamperne og der lå nogle blade som man kunne læse i, men de var fra februar 1991...

 

Hotellet ligger i Mena Crisologo Street, som er en af byens hyggeligste gader, det er kun tilladt at køre igennem gaden med hestevogn (ingen biler). 

 

Sikke en sød hund som sad der ved vores bil, den var desværre bundet fast, så den kunne ikke gøre så meget andet end at sidde der og se sød og lidt bange ud 

 

Vi gik en tur igennem byen, der var ikke et øje nogle steder, det var ellers fredag aften. Vi gik lidt rundt, da vi kom til Chow King (en fast-food-kæde), var der liv, for de fejrede nemlig 7 års fødselsdag og det kunne samle hele byen. 

 

Der belv underholdt med både dans og musik.

Vi spiste på Cafe Leona Restaurant (ja den hedder sådan), og det var et nogenlunde sted. Vi gik hjem og i seng, for vi ville køre tidligt næste morgen.