100 islands og Manila

Rejsedagbog

Vi vågnede af høj musik kl 6 om morgnen - det var åbenbart kokken i hotellets restaurant der havde brug for lidt morgenmusik...
Vi stod derfor allerede op kl 7, og kl 7:30 var vi på vej videre fra Vigan. Umiddelbart nede foran hotellet, var solen og et par af de lokale allerede stået op.

Det var flot vejr, og det var en flot tur langs vandet...

... og mellem rismarkerne.

Kursen var sat til syd, og i stedet for at kører direkte til Manila, ville vi se "100 islands" på vejen, (dog noget af en omvej). Vi har tidligere omtalt, at skiltningen ikke er for god, og det var den sjovt nok heller ikke når man kørte syd på... Efter en del omveje, og nogle meget små veje - hvor bønderne havde valgt at tørre deres korn midt på vejen - kom vi frem til fiskerlejet "Lucap" (ligger tæt på byen Alaminos) da var klokken blevet ca. 15.30. Det blæste temmelig meget og vi var lidt uvisse på om vi ville hyrer en båd.

Normalt er bådturene tænkt til, at man lejer dem for 6 timer af gangen. Klokken var mange og det var ikke muligt at sejle rundt i 6 timer, da det allerede blev mørkt omkring kl 18, og man derfor skulle forlade øerne senest kl 17.30 (ved solnedgang). Vi synes det var lidt surt at have kørt så langt og så ikke se øerne tæt på, så vi besluttede at tage der ud alligevel. Vi lejede en båd med plads til en 15-20 mand - og havde den helt for os selv . Her ses en båd magen til, og øerne i baggrunden.

Det blæste en del og kaptajnen "Larry" sørgede for at holde en god fart - så vi hurtigt kunne komme over til øerne. Her ses hvordan en af de balance-pæle der er monteret på siden af båden, plasker ned i vandet.

100 islands, ligger i Lingayan-bugten og er specielle i det at bølgerne har slået stykker af koraløerne (klipperne) - og på den måde arbejdet sig ind i klipperne. Når det er lavvande ser alle øerne ud som kæmpemæssige paddehatte - og det er et temmeligt spektakulært syn. Langs flere af øerne, er der fine sandstrande.

Sådan ser øerne ud tæt på, og her kan man fornemme hvordan bølgerne har arbejdet sig ind i dem.

Det var ganske specielt at sejle mellem de "små" paddehatte, og efter et stykke tid gik vi i land på en ø kaldet "Governor's island" hvor det er muligt, at overnatte i små simple hytter. Det var nu ikke en del af vores plan, så vi nøjes med at se den super flotte solnedgang i stedet for. Skønt at stå midt ude på øen, og se solen gå ned over land.

Da solen var gået ned gik vi tilbage til Larry, som satte kurs mod fiskerlejet.

På turen tilbage så vi himlen skifte mellem en masse flotte farver - og det var en ganske særlig stemning, mens vi sejlede tilbage mellem øerne.

Vi var tilbage på fastlandet da kl var 18, og på det tidspunkt var der efterhånden blevet helt mørkt.

Nu stod vi så tilbage med én udfordring: at finde tilbage til Manila - men det gik nu rimelig godt - og vi kom i løbet af få timer til motorvejen. Filippinerne kører bil på en meget mærkelig måde, den første bil vi så på motorvejen, havde valgt at kører i den gale retning (spøgelsesbillist ). Om aftenen er det som om, at alle synes de kan se mest ved at bruge langlys - og så er det fuldstændig lige meget om der kommer modkørerne eller om man ligger helt oppe i nakken på billisten foran. Men efter et par timers temmelig intensiv motorvejskørsel, med masser af lys i kabinen fra de flinke medtrafikanter - så kom vi frem til Manila hvor helt nye udfordringer skulle vise sig at komme til.

Det var temmelig svært at holde styr på kort, og veje - pga. manglen på skilte og vejskilte, så vi kom ned af nogle temmelig mørke, snævre, beskidte og i det hele taget skumle gader. Vi fandt dog hurtigt metroen (som er en højbane), og kunne følge den - og lige pludselig kunne vi kende nogle af bygningerne igen. Klokken var efterhånden blevet omkring 22.30, og vi vidste ikke hvor vi ville bo de sidste 2 nætter. Vi kørte derfor lidt rundt, med det resultat, at vi pludselig røg ud af en betalings-motorvej. Da vi kom frem til betalingsboksen, spurgte vi hvordan vi kom ind mod centrum igen, og den flinke mand forklarede at man bare lavede et u-sving 50 m. efter betalingsanlæget... Så med et u-sving på motorvejen og endnu engang motorvejsafgift , så var vi igen på vej i den rigtige retning . Vi besluttede os for at tage tilbage til Century Park Hotel - som vi boede på, sidst vi var i Manila. Denne gang var værelset desværre ikke helt lige så godt som første gang - men dog mange gange bedre, end det vi boede på aftenen før i Vigan.

Søndag sov vi længe og nød at være på et pænt værelse. Det mest af dagen tog vi det med ro og så en del TV (for at følge lidt med i hvad der sker rundt om i verden). Da det blev aften tog vi elevatoren ned, og spiste i hotellets restaurant. Derefter gik vi over i centeret, som havde 3-dages udsalg - og her fik vi begge købt sko. For at finde sko til Mette var der hele 5 ekspedienter aktiveret på én gang . Nu glædede vi os til at få vores nye sko på der ikke lugtede af en blanding mellem nepal-flod og billig-deodorant . Derefter hyggede vi os lidt på værelset, og gik tidligt i seng.

Mandag morgen, kl 6.15, og vi var på farten igen. Vi skulle være i lufthavnen kl 8 (for at være der 3 timer i forvejen), og vi kørte fra hotellet ca. kl. 7. Morgentrafikken var ikke så slem som vi havde regnet med, tilgengæld skulle det visse sige at det blev svært at finde AVIS' kontor.

Da vi kom ud i lufthavnsområdet ledte vi efter skilte, og vi fandt et hvor der stod car-return, super vi kører den vej. Her efter var det som om at det ikke kunne være lige her, og vi spurgte flere om vej. Efter ca. 5 min. leden var vi tilbage på den vej hvor vi kom fra - nu i modsat retning . På dette sted var der ca. 4 baner i hver retning, og mulighed for at dreje til højre - det besluttede vi os for, og blinkede derfor mens vi skiftede 2 vognbaner. Her stod der to "politi"-mænd, som bad os kører ind til siden. Det gjorde vi så, og vi blev bedt om at vise kørerkort .

Vi viste Hennings kørekort, og da vi spurgte efter AVIS' kontor, prøvede de at forklare at det lå længere nede af vejen, men at vi først lige skulle tale om vores "violation", og den "ticket" de ville give os. Vi vidste ikke hvad det var for en "violation", og hvorfor de ville give os en bøde... Efter lidt frem og tilbage fortalte Henning manden at vi skulle afleverer bilen kl 8, og kl. var nu kl 7.55. I første omgang var han lidt afvisende over for det argument, og da den anden ihærdige politi-mand blev ved med at tale om violation - sagde Mette: "Please explain us, what we did wrong", og det havde politimanden lidt svært ved at forklare - men "violation" og "ticket" de to engelske ord havde han da styr på! Heldigvis endte det med at vi ikke fik en bøde, dels pga. at vi skulle afleverer bilen NU, og delt fordi Mette ihærdigt blev ved med at sige at vi ikke havde lavet nogen "violation".

Temmelig lettet, og med vores kørerkort tilbage i hånden, skyndte vi os videre. Nu måtte vi igen spørge os lidt frem, og uden et eneste skilt fandt vi endelig kontoret - hvor vi afleverede bilen, uden yderligere problemer. På kontoret mødte vi dog en fyr, der havde været ude for det samme med nogle andre (korrupte) politimænd - og efter han havde prøvede det én gang, fortalte han at da han blev stoppet for anden gang - havde han nægtet at vise dem kørerkortet, da de kan finde på at beholde kortet ind til man har betalt sin bøde - kontant (også kaldet bestikkelse).

Derefter røg vi over til check-in, og det gik hurtigt og fint. Nu var kl. efter hånden 8.30, og flyet var planlagt til at flyve kl 10.55. Det skulle vise sig at flyet blev forsinket, til kl 12.15 - og det var ok da vi alt havde 4 timer at slå ihjel i Hong Kong Airport. Flyet blev dog ved med at blive forsinket, og det endte med at den først fløj kl. 14.15, men det betød, at vi pludselig kun havde 45 min. i Hong Kong - og på den tid skulle vi få vores næste boardingpass og nå ud til gaten. Flyveturen gik smertefrit, og det skulle vise sig at når man landede i Hong Kong, så havde flyselskaberne kontorer før ankomsthallen, så det var en leg at få de nye boardingpass . Ganske lettede kunne vi gå op til gaten, og flyet gik mod Auckland som planlagt. Efter en lang flyvetur på 10 timer og 5 timer i Auckland lufthavn fløj vi til Sydney.