Manila

Rejsedagbog

Efter en noget hård og tildels MEGET kold flyvetur ankom vi (efter ca. 15 timer) til Filippinerne - verdens næststørste ørige. Det var meningen at vi skulle slappe af og nyde denne uge, med ren afslapning, men sådan blev det ikke helt....

I lufthavnen tog vi en bus der kørte mellem indrigs og udenrigs. Det var meningen, at vi ville over og bestille et fly til dagen efter til et ø-paradis. Men vi blev sat af midt på en vej og chaufføren sagde vi skulle af her og smed vores tasker ud på fortorvet. Her stod tre mænd som tog vores tasker og sagde vi skulle følge med dem, de småløb... Hvilket var noget svært for Mette og hendes fod. Henning forsøgte at løbe mellem mændende, for at holde vores tasker i syne og Mette for ikke at tabe hende helt. Vi kom til et meget lille rejsebureau, hvor vi kunne bestille vores flybiletter, men det var jo ikke den indrigs lufthavn der var meningen... Mette blev noget sur, for vi skulle ikke snydes....!

Vi skyndte os ud i en taxa og kørte til Orchid Garden Suites Hotel (det havde vi fundet i "turen går til....". Vi ankom til hotellet og fik et værelse, vi var så trætte at vi sov et par timer. Det var et utrolig lydt hotel, man kunne høre en lille klokke "DING" hver gang elevatoren kørte forbi etagen.

Vi blev enige om at vi skulle have et par dage til at slappe af, så vi kunne blive lidt friske og foden kunne slappe lidt af. Vi blev dog også hurtigt enige om at det ikke skulle være på dette hotel. Vi gik over gaden til Hotel Century Park (se det var lækkert  - og noget dyrt ). Her er vores udsigt fra det nye hotel...

... og vores pool

Her blev vi i to dage. Den første aften spiste vi en lækker buffet, hvor man bl.a. valgte det kød man ville have, så tilberedte de det og serverede det for en. Desserterne så dog lidt mistænklige ud det er bla. grøn, lilla og lyserød gelé. 

Næste morgen tog vi på en rund-tur i byen. Vi kørte med taxa ud til Fort Santiago.

Alt har næsten spanske navne, da Filippinerne har været en spansk koloni i næsten 350 år, fra 1500 tallet til 1800 tallet. Herefter var det under amerikansk styre i 50 år, indtil 1946 hvor de blev selvstændige. Mange Filippinere har spanske efternavne, da en spansk guvernør besluttede i 1849, at alle filippinere skulle have efternavne. Han bad filippinerene om at vælge et ud fra en liste, som var vejviseren fra Madrid. Filippinernes frihedshelt hed José Rizal.

Fortet Santiago er en gamel befæstning fra den spanske koloni-tid. I dag er det et mindesmærke for José Rizal.

På et museum kan man se hans celle, hvor han sad fængslet inden hans henrettelse i 1896 (han blev kun 35 år). Der er også afmærket hans fodspor fra hans celle til stedet hvor han blev henrettet.

Museet havde gjort det så smart at der ikke var entré, men tilgengæld skulle man skrive sit navn i en bog og derefter hvor stort et beløb man ville donere...

Desunden kan man se cellerne hvor hundredvis af filippinske mænd og kvinder var fængslet, under 2. verdenskrig (japanske besættelse), de blev tortureret og henrettet af japansk militærpoliti, man fandt efterfølgende et underjordisk fangehul med ligene af 600 guerillaer og civile, der var sultet ihjel eller havde mistet livet pga. iltmangel.

Derefter gik vi videre til Manila Cathedral, som er Manilas domkirke. Kirken har været ødelagt 5 gange, af jordskævl, brand eller krig. Men den nuværende kirke har stået siden 1954.

Vi gik også en tur ind i San Agustin-kirken, den belv bygget i 1607 og pga dens 1 1/2 meter murer, har den modstået jordskælv. 

Derefter gik vi en tur hen forbi Rizal Park, hvor de var ved at optage en film. Vi gik hen til et kæmpe center, der var dog ikke så meget vi kunne bruge til noget, så vi tog en taxa hjem - nu kunne Mettes fod ikke klare mere (havde haltet hele dagen). 

Et meget almindeligt syn på gaden, er busser (kaldet Jeepney) som kører forskellige ruter, nogle af dem er meget flot dekoreret.

Lige overfor vores hotellet var der et supermarkedet, som vi osede lidt rundt i, de havde åbent til kl 22, hver dag. Her kunne man købe alt, selv en masse julepynt (og vi har kun den 15. oktober...)

Vi købte lidt ost og rødvin med hjem til hotellet. Vi brugte aftenen til at ringe til en masse biludlejningsfirmaer (der samme havde vi gjordt aften inden), endelig fik vi fat i en medarbejder fra Avis, som gerne ville leje en bil ud. (Vi havde talt med en 3 - 4 andre som ikke virkede interesseret i at leje biler ud... meget mærkeligt). Bilen skulle leveres dagen efter ved vores hotel kl. 11.00.