Vi landede i Delhi airport ca. 8.30, og det gik hurtigt med visakontrol og bagageafhentning. Vi vekslede lidt penge, og ledte efter vores taxa-mand, som hotellet skulle sørge for. Ham så vi dog ikke skyggen af, så vi besluttede os hurtigt for selv at arrangerer en taxa. Taxa-hajerne er hurtige, de er gode til at spotte europæer hvor de kan forlange en fornuftig overpris. Vi betalte ham 500 indiske (ca. 60 danske), og blev så kørt ind til byen. Da vi kom til stationen stoppede han bilen, og sagde at han ikke måtte kører længere... Kort efter hyrede vi en Rickshaw (3-hjulet scooter), og de to unge chaufører susede gennem de små hektiske gader, hvor køer og mennekser lever side om side, imens de fortalte os at der var sprunget 5 bobmer i Delhi aftenen før. Lettere chokeret, og med lidt blandet og mærkelige følelser, ankom vi til hotellet. Receptionen var meget pæn, og vi blev hurtigt orienteret om bomberne, og fik en indisk avis (dog på engelsk ) hvor vi kunne læse om bomberne. Værelset var meget pænt, men lå midt i bygningen uden nogen form for vindue, så der var meget mørkt og dårlig luft. Selv om der var A/C, så bliver luften hurtigt usandsynlig og ganske ubeskrivelig dårlig. Efter at have pust lidt ud og kigget lidt i avisen, samt set lidt TV, besluttede vi os for at få noget morgenmad. Vi fik toast... hhmmm, morgenmad. Rimelig kedelig morgenmad, men når toasten har været varmet op, kan man jo håbe på at det ikke er noget man bliver syg af. Mens vi spiste hørte vi pludselig et højt brag fra gaderne - det skulle vise sig at være en kanonslag i anledningen af den festival der fandt sted. Vi var ikke specielt glade for situationen, men vi havde selvfølgelig været klar over at der jævnligt igennem de sidste par år har været bomber rundt omkring i Indien. Gårdagens bomber var dog de første i Delhi. På hotellet var et lille rejsebureau, og han kunne godt forstå at vi var påvirkede af situationen, men mente bestemt at vi godt kunne tage rundt i Indien. Vi besluttede os for at gøre det kort, så vi bookede en chauffør til en rundtur i Delhi samme eftermiddag, og arrangerede en kort tur fra mandag til torsdag.
|