RejseUniverset

Masai Mara Nationalpark

Denne rejsedagbog foregår i Kenya og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2050 gange
Opdateret 2008-09-20 11:20:58
Dagbogsindlæg 9. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Ankomst til Delhi (efter bomberne)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Lake Nakuru med flamingoer Forrige
Kenya

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Næste morgen stod vi atter tidligt op. Vi nød udsigten en sidste gang fra vores værelse, inden vi gik ned og spiste morgenmad.
Vi kørte videre til nationalparken Masai Mara hvor vores lodge Keekorok lå. På vejen stoppede vi ved en sø, hvor vi sejlede ud i en lille båd med påhængsmotor. Vi sejlede rundt i søen i cirka en time. Her så vi bla. den ø hvor "Mit Afrika" er optaget på, pelikaner, flodheste, og mange andre spændende dyr (mest fugle).

Her ses en flodheste unge.

Foldhestene er natdyr, det vil sige at om dagen ligger de og slapper af i en klynge, med kun næsen ovenvande, det er først om natten de går op på land. Foldhesten ser så sød og fredelig ud, men er i virkeligheden et af de mest farligste dyr.

Vi ankom til Masai Mara en del timer senere. Masai Mara siges at være det sted i Kenya som ligner mest det landskab, som de første europæere så for godt 100 år siden, da de ankom til Kenya. Masai Mara er ikke så bart og koldt som Samburu, her er mere grønt og frodigt. I Masai Mara ser man tit store flokke af dyr, især gnuer, som her findes i tusindvis. Nationalparken har 95 forskellige dyrearter og over 450 fuglearter.

Da vi ankom til Keekorok Lodge fik vi et fint værelse, hvor vi slappede lidt af, inden eftermiddagens game drive. På vej til bilen, så vi en abeunge, som kun var 2-3 dage gammel. Den var rigtig sød.

På dagens game drive så vi de tusindvis af gnuer. Det er helt utroligt, så langt øjet rækker og til alle sider er der gnuer, gnuer og gnuer.

De mange gnuer siges at være som et spisekammer for løver, leoparder, geparder, hyæner mv. Dette må siges at være rigtig, for inden længe så vi to hunløver sammen med nogle løveunger, der var i fuld gang med at spise en gnu.

Senere kom der en hanløve til, men han fik ikke lov til at spise med.

Deudover så vi elefanter, giraffer og mange andre dyr.

Efter game drive gik Mette ned til en flod/sø, hvor der lå en 20-30  flodheste og hyggede sig. Man kan sidde i en hippo-bar, nyde et glas rødvin og se på flodhestene, der er oplyst af projektøre. Henning slappede lidt af. Senere spiste vi aftensmad og gik i seng.

Næste morgen stod vi endnu tidligere op end normalt. Vi var oppe allerede kl. 5. Vi skulle nemlig på ballonsafari . Vi blev kørt ud til stedet hvor luftballonen skulle sendes op. Vi kom der ud og fik en forklaring over hvordan det skulle foregå. Luftballonen blev pustet op og vi kravlede op i kurven under ballonen.

Vi svævede snart hen over sletterne, træerne og dyrerne, mens solen langsomt stod op. Det var helt fantastisk.

Her ses en anden ballon og massere af... ja gæt hvad ? Præcis - gnuer i baggrunden.

Da vi landede var der nogle biler klar, som kørte os hen til et sted midt på sletten, hvor nogle kokke og tjenere havde tilberedt vores morgenmad med champange, og det var så lækkert, helt uden æg, bacon og bønner.

På vej tilbage til logden, så vi igen massere af gnuer - tusindvis! Det er sjovt, men hvis en gnu begynder at løbe, løber resten med, selvom der slet ikke er noget at løbe væk fra. Vi så dem løbe over en bakketop, og der blev bare ved og ved med at komme flere og flere gnuer, vi så på dem i 20 minutter, og da vi kørte videre løb der stadig flere op over bakketoppen. Vi så også en leopard, den sad og hyggede sig i et træ.

Da vi kom hjem skulle vi med det samme ud på dagens første game drive. Vi kørte igen ud på sletten og denne gang så vi en masse af flotte fugle, gribe, giraffer og hyæner som hyggede sig i et dejligt mudderbad.

..vortesvin, antiloper, zebra..

.. og vi så en geopard, (det var første gang vi havde set sådanne en, de er meget sjældne, så det er bestemt ikke alle der ser den på deres safari!)...

og igen så vi selvfølgelig tusindvis af gnuer.

Efter et par timers afslapning tog vi igen ud på game drive, vores sidste af slagsen for denne gang. Vi så ikke helt så meget, men vi så da en MASSE gnuer, her i blandt et skelet af en gnu og vi så en flok zebraer, en han- og en hun-struds og nogle flotte fugle.

Da vi kom hjem gik vi ned til gangbroen, hvor der lå en masse flodheste og hyggede sig. Her er det en flodhest der er så træt at den gaber, hvilket de tit gør

På Hippo-baren mødte vi en sød tjener, som fortalte os lidt om ham selv og lærte os nogle gloser på swahili og vi lærte ham lidt på dansk.

F.eks. "Jina Yangu Mette" betyder "Mit navn er Mette".

Vi spiste aftensmad sammen med det engelske par som vi havde kørt sammen med hele ugen. Efterfølgende gik vi i seng og sov godt. Vores lodge Keekorok er lidt kendt i Danmark, da Dronning Ingrid holdt hendes 60 års fødselsdag her.

Næste morgen tog vi til Nairobi, hvor vi spiste frokost på vores engelske rejsebureaus kontor og lodge. Det var lidt kedeligt, men vi skulle videre efter et par timer, hvor vi tog flyet til Delhi, via Addis Abeba.