Taxa-chauføren viste os Delhi, og var meget flink til at fortælle os hvordan tingene foregik, og hvad vi skulle passe på. Vi kørte rundt med ham i ca. 3,5 time og nåede at se en masse. Her ses Fredagsmoskeen (Indiens største moské, pladens er 99 meter bred og kan rumme 25.000 mennesker, færdig bygget i 1658 - husk sko skal stilles uden for moskéen):  og her Red Fort (er bygget i røde sandsten, færdig bygget i 1648, det er næsten en kopi af Red Fort i Agra. Muren omkring fortet er næsten 2 km lang): og så Raj Ghat hvor Mahatma Gandhi´s lig blev brændt (i 1948) og dele af asken opbevares her, resten er strøet i Yamunafolden: Derefter gik turen til Baha'i-templet som er formet som en lotus-blomst og mest af alt ligner dele af operahuset i Sydney (Baha'i er en religion der blev gruindlagt i 1844 af perseren Bahá'u'llah, templet er åben for alle, der vil bede og meditere uanset religion, køn race, klasse og nationalitet): Her mødte vi nogle indiske kvinder som stillede sig om og lige frem pegede og grinede af Mette, det kan godt være vi ser anderledes ud med lyst hård, men de er bestemt ikke flove eller diskrete. Det er noget ubehageligt. Og endelig så vi også India Gate og Rashtrapati Bhavan, som er præsidentpaladset:  Derefter gik turen tilbage til vores lille kammer på hotel Ajanta i Old Delhi.
|