16. august 2004 – Murmeldyr og Via Ferreta (med billeder)

Rejsedagbog

Vi vågnede kl. 8, og lavede kort efter lidt morgenmad. Det blev til ½ croissant, 1 kop varm kakao og lidt mysli. Vi begyndte derefter at pakke vores ting, og var klar til afgang en time efter.

Vi gik ind af en stiplet rute (fysisk hård rute) af Mer de Glace til vi i 2230 moh. Kunne dreje fra mod hytten Refuge du Couvercle. Der var et stort hvidt malet firkandtede mærke på klippen der indikerede at ruten gik den vej. Her var der tale om HIDSIG ”via fereta”, som er stiger der er boltet fast til klippen hvor der er monteret stålvejre ved siden af. Her kan man så koble sig fast til stålvejrene, og på den måde sikre at man ikke falder af stigen og helt ned til jorden.

Efter 150-200 spændende højde meter med meget via fereta, var vi pænt udmattede. Vi fejrede at vi var kommet over nogle svære passager med lidt frokost. Efter frokost, skyndte vi os videre. Her mødte vi midaldrende franskmænd af begge køn, som var på vej ned af den passage vi netop var kommet op af (respekt for dem!). Ruten var fladet lidt ud, og vi kunne tage det lidt mere med ro. Efter et stykke tid krydsede vi en lille flod hvor vi så et meget tamt murmeldyr! Det var meget sødt, og efter lidt tid hvor vi havde givet den lidt mad – fortsatte vi videre mod hytten.

Vi ankom til hytten i 2698 moh da kl. var ca. 14.15. Her købte vi to 33 cl. dåsecola til € 3,80 = 28,5 kr. pr stk. Ikke just kiosk-priser fra Nørrebro, men OK det er selvfølgelig også dyrt få hytten at få leveret vare med helikopter. Mens vi holdt pause og drak vores cola begyndte det at regne, og vi spillede skak i ventetiden. Da kl. var 16.30 var regnen så småt holdt op – og vi gik ned til gletscheren ”Glacier de Talefre”. Efter en god time kunne vi se regnen være på vej ind over os. Vi skulle tage en hurtig beslutning hvis vi vil undgå at blive alt for våde. Vi opdagede at med lidt hurtig manpower kunne vi gøre stedet vi stod på til et ok overnatningssted. I dag gik det hurtigere at få sat teltet op, og det var næsten gjort inden regnen kom. Vi undgik og blive alt for våde, og skyndte os at lave lidt mad. Vi var trætte og Marcus faldt allerede i søvn da kl. var 19.30. Jeg skrev lidt dagbog og lagde mig derefter til at sove. Da kl. var ca. 0.30 regnede det ikke mere, og jeg skyndte mig at komme ud og træde af på naturens vegne. Det var mærkeligt at stå et så isoleret sted, og se hvor smukke stjernerne er! Men det var temmelig koldt, og det ene stykke tøj der udgjorde mit nattøj, var ikke særlig varmt – så jeg skyndte mig ind i soveposen igen!