Rejsedagbog, De sidste par dage på Koh Samui - RejseUniverset

De sidste par dage på Koh Samui

Denne rejsedagbog foregår i Thailand og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 1028 gange
Opdateret 2008-10-02 09:31:41
Dagbogsindlæg 18. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Kathmandu' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'De første dage på Koh Samui Forrige
Thailand

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: De sidste par dage på Koh Samui

Nu var det blevet onsdag, og vi blev hentet kl 11.30 på hotellet - hvor vi blev kørt til vores nye resort - Cliff View Resort.

Vi fik hurtig et værelse (villa), som var super lækkert og rent! Fra værelset var der er en super udsigt over vandet, og samme udsigt fra badekarret i badeværelset .

Vi brugte resten af dagen til at slappe af, og gik en fin lille tur på de klipper der lå umiddelbart foran resortet.

Om aftenen spiste vi på hotellets restaurant - det var ok, men ikke så godt som aftenen før.

Da vi kom tilbage efter aftensmaden havde en masse myrer fundet vejen frem til vores hotelværelse og skraldespand. Vi var på myrer jagt i 30 minutter, det så ud til at have hjulpet lidt. Så vi tog et karbad, og nød den flotte udsigt. Da vi kom op af badet, var der igen en masse myrer. Vi ringede op i receptionen og der kom en sød dame ned og sprøjtede både ude og inde, det hjalp ! Vi så ikke en levende myre, på vores værelse resten af tiden vi var der.

Torsdag lejede vi en scooter, og kørte rundt i Chaweng-området hvor vi blandt andet så et fint lille tempel - og samtidig fik Mette købt et par t-shirts. Vi brugte det meste af dagen på at køre rundt og se den nordlige del af øen - vi kørte begge to.

Om aftenen afleverede vi scooteren tilbage - og spiste igen mad på hotellet.

Fredag var den sidste hele dag i Thailand, og henholdsvis maven og solskoldningen var blevet væsentlig bedre. Vi sov længe og tog det med ro - så vi kunne oplade til morgendagens tur til Nepal. Derfor bestilte vi plads på "Cliff View Bar and Grill". Da kl. blev 18 gik vi der over og fik plads til 18:30 som aftalt. Vi bestilte store bøffer, småretter og rødvin - og det var super at få et ordentlig måltid mad. Bagefter gik vi på deres bar, og fik en øl og en drink.

I godt humør tog vi en taxa tilbage til hotellet - de hele 800 m. der var over til hotellet, men der var blevet så mørkt langs vejen, at man ikke kunne se en hård frem for sig.

Lørdag morgen stod vi op 5.30 lokal tid (dvs. 3.45 nepalesisk-tid), betalte regningen og blev kørt i lufthavnen.

Koh Samui airport er den mest idyliske og afslappede lufthavn vi nogensinde har oplevet. Når man kommer til lufthavnen går man ind i bygning for at blive sikkerheds-tjekket, og til check-in. Derefter går man ud af bygningen igen, og ned mod gaten. På vejen går man igennem en "gade" der af det der mest af alt ligner en almindelig gågade - men i virkeligheden er en told-free airport shopping centre ude i den fri luft. For enden af dette udendørs center, går man til venstre for at gå til gaten... .

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk