Rejsedagbog, Kathmandu - RejseUniverset

Kathmandu

Denne rejsedagbog foregår i Nepal og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 842 gange
Opdateret 2008-10-02 10:39:38
Dagbogsindlæg 19. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (32 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Rafting og Hotel River Spring' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'De sidste par dage på Koh Samui Forrige
Nepal

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Kathmandu

Vi ankom til Nepal kl. 12.40 (nepalesisk tid, 3.45 foran dansk sommertid). Efter 45 minutter ved baggagebåndet, fik vi vores baggage. Da vi kom ud af lufthavnen tog Per og Lisbeth i mod os (Mettes onkel og tante) sammen med en masse nepaleser, der gav os blomsterkrænse og tørklæder på. De andre danskere fra gruppen (vi nu skulle rejse sammen med i 16 dage), sad alle og ventede på os i en bus, deres fly var flere timer forsinket, så de ankom ca én time før os.

Vi kørte hen til det hotel Buddha hvor vi skulle bo i Kathmandu. Vi gik ud i deres have og fik en øl, mens de uddelte værelserne. Vi fik nøglerne til vores værelse. Det var ikke særligt rent (mildt sagt) og der var ikke særlig meget lys (hvilket måske var meget godt, så kunne vi ikke se alt snavset, småkravl mv. Dog kunne vi se at den ene seng var næsten levende, så vi sov begge to i den ene enkelsmands seng).

Vi mødtes med gruppen efter en halv time, hvor vi gik ud for at veksle penge mv. Da vi kom tilbage til hotellet, spurgte vores guide (en rigtig sød, venlig og grinende guide, der hedder Pralad) om vi ville med til en gade-festival. De andre ville gerne slappe lidt af oven på deres hårde flyvetur, men vi tog med guiden. 

Der var opstillet en scene, hvor der var nogle dj´s der spillede rimelig modernet musik. I gaderne var der en masse der optrådte, solgte forskelligt mad, mv. 

Butikkerne havde åben. Så vi fik købt os et par Arc´teryx bukser og en trøje, til nogle rigtige gode priser (næsten en fjerdedel af prisen i DK)!

Klokken 19.00 skulle vi mødes med de andre på en restaurant, hvor der også kom andre nepaleser og Finn fra Nordjylland. Finn har været i Nepal, næsten uafbrudt i 3 år nu. Han er lige blevet gift med en nepalesisk pige og de har lige fået en sød lille pige sammen (hun var kun 2 mdr gammel). Finn kunne fortælle en masse spændende historie om Nepal, så man lærte lidt mere om hvordan forholdene i virkeligeheden er, og ikke bare dem man oplever som turist. Han fortalte bla. at der var en dame som var gift og rimelig velhavende (i nepalensisk forhold), hun blev forladt af manden (i Nepal er det manden der ejer alting, også børnene). Efter nogle år på gaden kunne hun ikke overleve en vinter og hun døde. Hun lå så på gaden nogle uger, indtil folk havde smidt nok penge hen til hende, så der var råd til at hun kunne blive kørt væk og kremeret/brændt. Det er nogle uhyggelige forhold som er hernede og Nepal er et af verdens fattigste lande.

På stedet hvor vi spiste var der musik og dans. Vi spiste 5 retter nepalesisk mad, det var lækkert men anderledes.

Da vi kom tilbage til vores hotelværelse, kom Henning på hans første kakerlak-jagt. Det var ikke så lækkert. Da vi havde slået den ihjel var der en masse myrer som hurtigt kom til og spiste resterne....  (behøver vi at skrive hvad vi synes om den oplevelse...).

Næste morgen spiste vi morgenmad på hotellet (bestående af endnu, endnu, endnu en gang æg og hvidt toastbrød - det har vi nu snart spist 30 dage i træk). Efter morgenmaden gik turen gennem Kathmandu.

På vejen mødte vi nogle søde børn, som sad på gaden og spillede et terningspil, vi måtte gerne spille med, det kostede en mønt (ca. 35 øre). Mette vandt to spil over dem og 5-doblede gevinsten, hvilket betød at vi kunne give hver af børnene én mønt hver.

Videre gik turen op til Swayambhunath, et buddhistisk tempel, der ligger 77 meter over Kathmandu dalen. Det betyder at der er en masse af trappetrin op - ca. 300 trin. På vejen op ad trapperne var der naturligvis sælgere, der forsøgte at sælge en masse forskellige ting.

Her ses gruppen, inden opstigningen til templet.

Templet er et af de mest kendte sympoler for Nepal. Alverdens buddhister mener, at templet har den mest kraftfulde stupa (tempel) på jorden og det er stedet hvor ens bønner virker bedst. Når man kommer op af alle trapperne, ser man et stort tempel og en masse små templer, hellige lys og figurer rundt om på pladsen.

Rundt om det store tempel, ses der en masse af bedemøller, som man skal dreje rundt, mens man går venstre om templet.

Oppe på templet ses buddhas øjne, de er malet på i alle fire verdenshjørner, så han kan holde et vågnet øje med Kathmandu-dalen. Næsen ligner et spørgsmålstegn, det er et nepalesisk tegn der symboliserer enhed, normalt er der også et grønt klæde over øjene, der symboliserer ærlighed.

Oppe fra pladsen med templet havde man en fantastisk udsigt over Kathmandu med bjergene i baggrunden - og vi fik også øje på en ørn.

Da vi kom ned fra templet gik vi til Tibet Guest House. På vejen så vi en død hund i en masse affald og en død rotte... Der er rigtig meget affald i gaderne, og dyrerne forsøger at overleve ved at spise noget af dette affald.

Det var menningen at vi skulle bo på Tibet Guest House, men der var desværre ikke plads, så vi nøjes med at spise frokost der. Henning fik sin mad til sidst, hvilket jo er godt for Henning er jo den der spiser HURTIGST af alle

Aftenen var til fri disposition, så vi forsøgte at finde en internetcafé. Det lykkedes os, men det var så langsomt at vi ikke kunne skrive på rejseuniverset.

Vi sov igen på vores værelse på hotel Buddha. Næste morgen skulle vi videre til Hotel River Sping, der ligger på vejen mellem Kathmandu og Pokhara.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk