Rejsedagbog, Skiweekend til Laax i Graubünden 2.-4. feb 07 (19) - RejseUniverset

Skiweekend til Laax i Graubünden 2.-4. feb 07 (19)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 883 gange
Opdateret 2007-02-22 16:24:24
Dagbogsindlæg 18. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Skiweekend Saas-Fee 16-18. feb 07 (20)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Skitur til Grindelwald d. 28 januar 2007 (17) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Skiweekend til Laax i Graubünden 2.-4. feb 07 (19)

Vi har købt ADAC SkiGuide over alle skiområder i alperne, og det er blevet vores "bibel", når vi skal finde nye steder at tage hen på ski. Jeg læste om området Laax, der også hedder Falera. Det ligger i Graubünden og består af 220 km pister, hvor 70 % af pisterne ligger over 2000 m højde, så det var jo et alle tiders sted at tage hen i denne indtil nu snefattige vinter.

Vi kørte af sted fredag eftermiddag efter arbejde og ankom i Laax ved 20 tiden. Vi havde booket et værelse på et hyggeligt, gammelt hotel i Laax. Værelset viste sig at være stort og godt, så det var jo fedt.

 

De havde dog placeret sengelamperne lidt forkert i forhold til sengen, så vi skulle passe på ikke at støde hovederne op i lamperne:

 

 

Udsigten fra vores værelse var fint, og vi kunne se bjergene, så det var jo herligt:

 

  

Lørdag stod vi tidligt op, spiste morgenmad og blev kørt til pisterne af hotellets egen skibus (god service). Vi var igen nogle af de første på pisterne, så vi kunne bare drøne nedad.

Skyerne lå højt denne lørdag formiddag, og indimellem kørte vi ind i skyerne, og så kunne vi næsten ingenting se. Her var det vigtigt at køre efter skipiste markeringerne, så vi ikke kom på gale veje. Ovenover skyerne skinnede solen, og der var det flotteste vejr og udsigt.

 

Her ses udsigten mod bjergtoppen Crap Sogn Gion, 2228 m, hvor vi kom op med kabineliften om morgenen

 

 

Her er et billede af den flotte udsigt ud over alperne. Stolliften kommer op gennem skyerne:

 

Her er et af de flotte bjerge i området omkring Laax:

 

 

I Laax området er der også en lille gletscher, der hedder Vorab, hvis højeste punkt liger i 3018 m. højde. Her er der 7 km pister. Her tog vi op, og der var den flotteste udsigt herfra, men der var koldt deroppe, selv om solen skinnede flot.

 

 

Her ses Gletscheren Vorab ved Laax.

 

 

 

Her ses Allan for foden af gletscheren. I baggrunden ses T-liften, der kører op til toppen af gletscheren.

 

 

Vi stod igen tidligt op søndag morgen, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi skyndte os at komme op til pisterne.

 

Her ses Allan og jeg under vores pause på vej ned af en løjpe mod Alp Ruschein, der ligger i 1774 m højde. Pisten var næsten øde, så det var fedt. Vi holde pause i siden af pisten:

 

 

 

Vores ski lod vi stå i kanten af pisten, og det blev der dette flotte billede ud af:

 

 

Her er et billede ud over en piste med udsigt over alperne. Det var et utrolig flot syn:

 

 

Der var varmt nok til, at vi igen kunne spise frokost uden for, og vi nød solen og den gode stemning på det lille spisested. Her ses Sanne, der har valgt den schweiziske specialitet Aplermakaroni med æblemos:

 

Allan valgte en gang gulasch-suppe. 

 

Det var et alle tiders skisportssted, og der var nok pister at vælge i mellem. Der var noget for en hver smag. Her kan man sagtens vælge at tage hen på en uges skitur.

Hjemad kom vi til at køre i kø på vejen ned af bjerget og på motorvejen indtil vi nåede nord fra Zürich. Skisports-weekendtrafikken slog til igen, og den karakteristiske skibeklædning var også kendetegnende på rastepladserne på vej hjem mod Basel. 

 

Nogle billeder af bjergene omkring Laax:

 

 

 

 

 

 

 

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk