Skitur til Ischgl 10-17 marts 2007 (23)

Rejsedagbog

Bjergene set fra en anden vinkel.

Nu var det endelig blevet tid til årets skiferie. Vi havde i år valgt at tage til Ischgl i Østrig. Jeg (Sanne) var en sæson i Ischgl som skilærer for 10 år siden, og dengang var det et kanon sted at løbe på ski, så jeg har siden altid gerne ville vende tilbage dertil engang. Nu da vi bor i Schweiz er der jo ikke så langt dertil. Jeg fik overtalt Allan til, at vi skulle prøve at løbe på ski der i år, og vi fortrød bestemt heller ikke vores valg. Skiområdet i Ischgl er blevet endnu større og endnu bedre! Ischgl har 230 km pister, hvor 90 % af pisterne ligger mellem 2000 m og 2872 m.

Vi kørte meget tidligt lørdag morgen ved 5.30 tiden, da vi også gerne ville have lørdagen på ski. Der var næsten ingen trafik på vejene, så vi kom utrolig nemt til Ischgl. Vi ankom i Ischgl ved 9 tiden, og kørte hen til vores hotel, der lå midt i byen for at høre om, vi kunne læsse vores ting af på hotellet og parkere bilen et sted. Vi fik læsset tingene af bilen, og Allan fik parkeringskort af hotellet til en stor parkeringskælder. Han parkerede bilen imens, hotelchefen checkede om vores værelse var gjort rent. Det viste sig, at værelset allerede var færdigt, og vi kunne få det med det samme. Det var jo herligt for så kunne vi få bagagen op på værelset med det samme og samtidig klæde om til vores første dag på ski.

Her er vores hotel, der lå lige i centrum af Ischgl.

Ved 10 tiden havde vi skiene på. Det havde sneet hele natten, så der var faldet et godt lag nysne. Vejret var stadigvæk skyet og gråt, så der var ikke den flotteste udsigt og man kunne ikke se ret langt. Men sneen var kanon, og vi morede os i sneen til dagen var slut.

Da vi skulle ned til byen igen ,stod vi på ski til mellemstationen ved Fimba banen, og herfra tog vi Fimba-banen, der går ned i den vestlige del af Ischgl. Sneen var for blød og dårlig til at vi ville køre helt ned til byen.

Derfra var der en underjordisk tunnel, hvor der var et transportbånd, man kunne stille sig op på, og så midtvejs skifte til et nyt transportbånd. I løbet af få minutter er man så i midten af Ischgl centrum. Denne tunnel prøvede vi, og vi brugte den resten af ugen, da den var ret genial. Om morgenen gik vi fra hotellet ned af nogle trapper og så gik vi rundt om hjørnet og direkte ind i tunnelen, så det kunne ikke være bedre. I løbet af 5 min. var vi så ved liften.

Søndag skinnede solen fra morgenen af, og vi stod tidligt op, så vi kunne være nogle af de første på pisterne. Det er det bedste tidspunkt på dagen at løbe på ski, når der næsten ingen skiløbere er og pisterne er nypræpareret.

Her ses Allan på pisten. I baggrunden ses Ialp, der er centrum for Ischgl området:

Her er endnu et formiddagsbilledet, hvor vejret er flot:

Om eftermiddagen holdt vi pause på toppen af Pardatschgrat i 2624 m højde. Her nød vi solen og en kop te.

Her ses Allan foran den flotte, nybyggede restaurant "Pardorama".

Her var der også stillet nogle skilte op, der var lavet af gamle ski, hvorpå man kunne se hvor langt der f.eks. til Nordpolen 4870 km:

Om mandagen kørte vi bl.a. i området, der ligger i Schweiz, Alp Trida. På grænsen mellem Østrig og Schweiz står der stadigvæk små toldhuse, hvor man kan fortolde sine varer. Man kan køre til Samnaun, der er toldfrit område. Men man kan risikere at blive ”forfulgt” af en tolder, når man kommer til Østrig igen, og blive bedt om at åbne sin rygsæk.

Her er et billede mod liften på toppen af Alp Trida Sattel 2488 m. højde:

Liften, der går herfra går ned til byen Samnaun. Liften er en dobbeltdækker gondollift. Da vi en af dagene kørte til Samnaun og herefter tog liften op igen, var vi på øverste ”dæk”. Imponerende lift.

Her i gryden på Alp Trida i 2263 m. højde holdt vi frokostpause i solen. Det schweiziske flag og kantonflaget fra Graubünden ses i midten af billedet:

Her er et andet billedet taget fra den schweiziske side:

Her ses lifterne, der går op til den Østrigske side fra Alp Trida. Man kan også se pisterne, der svinger sig ned af bjerget:

Her ses et billede ud over de flotte alper:

Her er et billede af Sanne med bjergene i baggrunden:

En af dagene spiste vi frokost nedenfor Idalp ved "Vider Alp". Herfra kunne man se helikopter-pladsen, og mens vi spiste, fløj helikopteren flere gange frem og tilbage.

Her ses helikopteren, der lige skal til at lande.

Her ses Allan foran restauranten Vider Alp, hvor vi lige har spist og nyder solen:

Her ses udsigten mod Ialp fra toppen af liften Sassgalunbahn, ved Höllenkar området:

Her holder vi pause på en restaurant, og vi har fået lokket en anden skiløber til at tage et billede af os begge:

En af dagene, hvor vi også holdt pause på denne restaurant, var en fotograf ved at tage billeder af en fotomodel. Hun kæmpede med at holde balance i sine højhælede sko. Hælene blev ved med at bore sig ned i sneen. Så det er hårdt arbejde at være model:

Her ses området omkring Silvrettabahnen, hvor der er mange afterskiing steder.

Her ses Allan foran afterskiing stedet ”Kuhstall”, der er meget berømt. Vi var også herinde og der var godt gang i stedet. Det var blevet lidt større end da jeg som skilærer for 10 år siden kom der:

Her er nogle andre billeder fra Ischgl centrum. De prøver at holde bygningerne i den klassiske østrigske stil. Der skal ikke være noget grimt byggeri:

Her ses Allan foran vores hotel med kirken i baggrunden.

Her er endnu et par billeder fra skituren:

Her ses Sanne (i midten af billedet) på vej ned af en sort piste, der dog er noget flad lige her:

Som I nok kan se på billederne, så havde vi det mest fantastiske vejr hele ugen. Vi havde 6½ dag med rent solskinsvejr, hvor vi kunne sidde ude hver dag og spise frokost og holde vores pauser.

Den sidste dag blev vejret dårligt ved 14-tiden, så derfor kørte vi allerede ned til byen ved 14 tiden, og kørte hjemad mod Basel igen efter en kanon uge på ski. Det er sjældent, at man kan være så heldig med vejret en hel uge i træk, og vi nød hver dag på ski.

Vi havde booket hotelopholdet med halvpension, og vi kunne få godt morgenmad hver dag, så vi var klar til en hel dag på ski. Om aftenen skulle vi ikke i gang med at lave aftensmad selv. Vi kunne gå til afterskiing, gå i bad og så sætte os til bordet og få maden serveret, skønt. Aftensmaden bestod af 3 retter, der hele ugen igennem var rigtig god. Det er nu dejligt at have den luksus på en skitur.

Vi kan bestemt anbefale en skitur til Ischgl, der er et kanon område med masser af gode pister og kvaliteten af lifterne er rigtig gode. Servicen i området og i byen er i top. Afterskiingen er god, og byen er utrolig hyggelig på trods af, at Ischgl er blevet en stor by.

Ischgl har alene inden for de sidste 5 år investeret over 120.000.000. Euro i forbedring af skiområdet.