Allan og jeg synes godt om Strasbourg, så vi besluttede os for at tage Allans forældre med en tur til Strasbourg.
Vejret havde i løbet af ugen været noget ustabilt, så vi håbede, at vejret ville være ok, når vi nu skulle på sightseeing i Strasbourg. Der er ikke langt fra Basel til Strasbourg, så vi nåede derop i løbet af 1½ times tid.
Her er Allan og Annette på ind i centrum af byen. Broen Les Ponts Couverts ses i baggrunden:

Vi gik gennem de hyggelige gader i centrum og nød det gode vejr.
Her er Allan og Erik foran nogle af de gamle flotte huse:

Her ses Katedralen i Strasbourg:

Vi var også inde i kirken og bagerst i kirken har de et flot astronomisk ur:

Vi besluttede os for at ville gå en tur ud til Europa parlamentet, der ligger i udkanten af Strasbourg. Vejret var fint, og så kunne vi jo samtidig se noget undervejs.
Her er vi nået til Place De La Republique. I midten af pladsen er der et krigsminde, der blev rejst til minde om de to verdens krige. Som I kan se var foråret allerede nået til Alsace (også Basel) for magnolia træerne er ved at springe ud:

Så nåede vi langt om længe ud til Europaparlaments bygningen, der er flottest fra den side, hvor dette billede er taget fra:

Europaparlamentets bygninger strækker sig over et kæmpe område. Europa-Parlamentet har tre arbejdssteder, nemlig Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Administrationen ("Generalsekretariatet") ligger i Luxembourg. Når hele Parlamentet træder sammen i "plenarmøder", sker det i Strasbourg og nogle gange i Bruxelles. Udvalgsmøderne holdes også i Bruxelles.
Dette billede med alle flagene fra Europa Parlamentets 46 medlemslande. Billedet er taget mod den noget ældre del af Europa Parlamentet:
Dannebrog ses som nr. 4 fra højre.

|