Rejsedagbog, Spændende Kyoto - og hjem igen! - RejseUniverset

Spændende Kyoto - og hjem igen!

Denne rejsedagbog foregår i Japan og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 2039 gange
Opdateret 2009-04-15 22:43:22
Dagbogsindlæg 37. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (10 stk)
Forrige dagbogsindlæg: 'Storbyen Tokyo Forrige
Japan

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Spændende Kyoto - og hjem igen!

24       Morgenmaden bliver serveret på 2 etage. En af serveringsdamerne er vild med Theo, at hun kommer og taler med ham flere gange. På et tidspunkt da han sidder på gulvet kommer hun og spørger, om hun må tage ham op, og det sagde vi ja til, hvorefter hun gik med ham! Japansk er altså ikke til at forstå!!!! Theo får set køkkenet, og hvem der ellers nød godt af ham, ved vi ikke. Men efter et kort øjeblik får vi ham retur. Pernille er misundelig over køkkenbesøget – det ville hun godt nok gerne have været en del af! Vi fortsætter dagen med en busrundtur rundt i byen. Dette var arrangeret hjemmefra. Vi skulle dog først med taxa til et andet hotel for at blive hentet af bussen. Første stop på busturen var i det palads, hvor Shogun boede i sin tid. Vi måtte desværre ikke fotografere indenfor. Der var nogle meget flotte vægdekorationer.

 

 

Næste stop var ved den gyldne pavillion. Det er en bygning lavet af det reneste guld, og hvor kun munke og meget betydningsfulde mennesker har adgang. Den var utrolig smuk. Samtidig var der en smuk have, som vi nød at gå en tur i.

 

Tredje stop var i det gamle kejserpalads, hvor den forrige kejser blev kronet i 1915. Det var flotte bygninger, som vi desværre kun kunne se udefra.

 

Sidste stop, hvor vi blev sat af, er ved et par indkøbscentre. Det blev lidt dyrt… Vi var godt trætte til sidst og bad om, at der blev redt op til natten lige efter aftensmaden.

25       Vi vil selv gå på opdagelse i Kyoto og får udpeget det centrale byområde. Vi finder en smuk vej at gå, og det er blevet forår i Japan. De japanske kirsebærtræer er sprunget ud de fleste steder, og det er noget japanerne går op i. Det er nærmest helt kultagtigt. Træerne bliver fotograferet i stor stil, og der samles mange omkring de udsprungne træer. Vi må selvfølgelig også tage nogle billeder, for det er smukke træer. Og så var vi heldige at få fornemmet den særlige stemning, der var omkring et særligt område, hvor der var mange træer i blomst.

 

Vi indtager herefter de unges shoppingområde i bymidten, og Merle og Pernille skal helst kigge med fingrene i alle butikkerne. Til sidst mistede Monica tålmodigheden og nedlage veto. Så fik vi et overblik over butikkerne, og der blev igen ro til at mærke på tingene.

 

Hjemme på hotellet fik vi igen spændende aftensmad. Vi forstod intet af det, som de japanske serveringsdamer sagde, men tegn- og kropssprog virker upåklageligt. Så da rejen bevægede sig på grillen, og Merle ikke kunne lide det, så grinede serveringsdamen og konstaterede, at rejen er frisk. Og det var muslingen også….. Vi spiste det, for det ville være synd, at de skulle dø forgæves, men det var ikke nemt.

 

Merle havde fået lov at købe sig en hue, og den skulle Theo så også lige prøve, synes Merle.

 

Aftenen sluttede af med, at Merle og Monica prøvede at bade på japansk. På hotellet var der et badeområde for mænd og et for kvinder. Og områderne skiftede hver dag. Denne aften skulle vi på sjette sal. Det var spændende, og vi kopierede så vidt muligt de øvrige kvinder, så vi ikke gjorde noget forkert. Der var et særligt afvaskningsritual inden man kunne glide ned i en meget meget varm pool. Vi blev dejligt afslappede af det – og trætte.

26      Over morgenmaden bliver vi serveret af Theos fan. Det måtte vi have et billede af. Hun kyssede Theo, og kom selv til at grine, da han blev rød på kinden af hendes læbestift.

 

Dette er vores sidste hele dag på vores ferie, og vi vil gerne afslutte ferien med maner. Så vi har fundet en bådtur på en flod, som ser spændende ud. Vi har spurt i receptionen, om hvordan vi kommer derhen. Og vi har ikke alene fået beskrevet ruten, vi har samtidig fået anbefalet en særlig togtur derhen, som skulle være meget smuk. Vi begiver os af sted. Først skal vi finde metroen. Vi ved, at vi skal skifte tog undervejs, men det er fuldstændig uoverskueligt, hvilke billetter, vi skal købe undervejs. Vi opsøger hjælp, og det er ærlig talt svært at forstå japansk! Vi tror nok, at vi fandt ud af det. Så vi køber billetter til metroen. Da vi skal skifte, kan vi se, at vi ikke skal med et metrotog, men med et rigtigt tog. Det var derfor, vi ikke kunne købe en samlet billet fra starten. Nå, men vi skal købe billetter til toget, og billetmanden forstår heldigvis engelsk nok til at forstå, at vi også vil med det særlige romantiske tog. Så han sælger os billetter til begge tog.

 

Desværre var første tur med det romantiske tog udsolgt, så vi skal vente i ca. 1½ time inden vi skal med. Vi bruger tiden på at gå på jagt efter noget frokost. Det var ikke nemt, og vi var ikke heldige. Vi finder noget, som knapt kan spises. Nå, men det romantiske tog kommer ind på perronen, og vi finder vores pladser.

 

Der er helt fyldt op. Det er kun en kort tur på 20-25 minutter, men den er flot. Vi kører langs den flod, som vi senere skal sejle på, og vi ser flere af den type både, vi skal sejle med.

 

Da vi kommer frem til stationen, hvor vi skal af, kan vi vise en brochure for bådturen, og så får vi hjælp til at finde en bus, som tager os dertil. Sikke en stroppetur, der slet ikke er ovre endnu. Bådene bliver fyldt op meget systematisk. Man køber billetter og venter herefter til at ens navn bliver råbt op. Så går man ned til bådene, som bliver fyldt op efterhånden. De fylder 2 både op, som følges ad ned af floden. Vi er de sidste, der kommer om bord.

 

Der er i alt 3 japanske mænd til at få båden fremad. Der er en gammel japaner, som ror med en stor åre, en anden, som bruger en stang til at skubbe fra foran og den sidste til at styre med et ror bagved.

De er ret underholdende, for de får de japanske turister til at grine. Vi er ikke komme langt før det begynder at regne. Det er ikke meget, men nok til at blive våde. Merle og Monica har regntøj på, men Pernille har ikke og hun har Theo i slyngen. Vi er bekymrede for ham. Men så begynder de at bygge sider op som en presenning kan sidde fast på. Og med passagerernes hjælp spændes der en presenning ud over os. Det var rart. Vi ser det romantiske tog, vi kørte med.

 

Efter en ½ times tid kan de tage presenningen ned igen, og så kan vi alle meget bedre se omgivelserne. Det er rart, for det er værd at se på. Floden er det meste af vejen ret rolig, men indimellem er der nogle små vandfald, som vi skal ned af. Der var også et par større fald, og de kildede i maven. Det var sjovt. Vi sejlede forbi nogle skove, hvor der skulle være aber. Vi kunne høre dem, og pludselig ser Merle en. Der var også nogle japanere, der så den, men vi andre nåede det ikke, desværre. Vi fornemmer, hvor smuk det vil være, når alle de japanske kirsebærtræer er sprunget ud.

 

På et tidspunkt siger Pernille, at hun virkelig synes, at vi er ude i naturen langt væk fra civilisationen. Monica er tørstig og sidder og drømmer om en cola, men siger ingenting, for vi har kun vand med. Så sejler vi omkring et hjørne, og lige pludselig er der en servicebåd oppe på siden af os, som sælger mad, slik, drikkevarer mv. Pernille bliver overrasket og synes ikke, at det passer til oplevelsen, så hun udbryder, at vi ikke skal have noget. Men Monica råber højt: ”Jo, jeg skal have en cola!”. Sådan kan situationen pludselig ændre sig – det grinede vi meget af bagefter.

 

Turen tager små 2 timer, og bagefter vil vi bare gerne hjem. Vi finder hjem via tog og metro. Inden hotellet spiser vi sen frokost på en lille restaurant, hvor der kun kommer japanere. Den har vi fået anbefalet af receptionisten. Det er 2 gamle koner, som driver stedet, og der ser ikke super rent ud. Men maden smager godt. Vi er alle blevet ret gode til at spise med pinde – Theo nøjes dog med at spise pinde…

 

Overfor hotellet er der et tempelområde. Det har været vores plan hele tiden at nå derover, og nu er det sidste chance. Merle er dog træt og vil gerne se sumo-brydning på tv. Det får hun lov til, mens vi andre tager på endnu en udflugt. Vi finder et område, hvor man kan hive i en snor med en stor klokke for enden, og det gør man for at få guds opmærksomhed inden man sender sin bøn af sted.

 

Bygningerne er flotte.

 

Hjemme igen går vi i gang med at pakke, og Theo hjælper….!

 

Vi nyder den sidste flot anrettede aftensmad på værelset. Bagefter pakker vi færdig.

27      Monica vågner af sig selv kl. 5. Theo får mad inden Pernille bliver vækket kl. 5.30. Vi vil have en rolig morgen inden vi skal af sted kl. 7. Receptionisten synes, at det var for tidligt at bestille taxaerne (vi blev nødt til at have to, for at få plads til al vores bagage) til kl. 7, når toget først kørte kl. 7.50, men vi vil gerne have god tid. Det var da også helt nødvendigt med al den bagage. Da vi bliver sat af på stationen, begynder de to taxachauffører at snakke med hinanden. De kunne godt se udfordringen for os med 2 børn, 7 store kufferter og 4 stk. håndbagage. Så de parkerede taxaerne og gav os en hånd hen til billetlugerne. Herfra måtte vi klare os selv. Vi var dem meget taknemmelige! Men selv herfra var der langt til toget. Så vi måtte bære bagagen frem lidt ad gangen, og Merle var en stor hjælp. Vi er på perronen godt 10 minutter før togafgang. Det var stadig i god tid, men havde der været trafik til stationen, var vi nok blevet lidt stressede. Det slap vi heldigvis for. Der er en rar japansk kvinde, som tilbyder at holde Theo, mens Pernille slår klapvognen sammen. Hun og hendes 2 store piger hjælper os ind med bagagen i toget, og faktisk også ud igen i den anden ende. De skal ikke til lufthavnen som os, men til et stort indkøbscenter tæt på lufthavnen for at shoppe. Moren talte rigtig pænt engelsk og nød vist at få det brugt. Hotellet havde givet os morgenmad med, så den fik vi spist, dog afbrudt af at skulle skifte Theo uden skifteplads. Heldigvis var der en mellemgang, der kunne bruges! Det tog 1½ time at komme til lufthavnen. Her får vi hurtigt tjekket vores bagage ind, og så følte vi os straks meget lettere. Pu-ha, det var anstrengende.

 

Ved gaten får vi afleveret klapvognen. Der står på et tidspunkt 11 personale i gaten for at tage imod os….. Vi får som sædvanlig lov til at komme først ind i flyet, så der er ro til at få arrangeret håndbagagen og børnene. Det er en langt flyvetur, men alt går godt. Vi skal skifte i Helsinki, og her skal vi vente i 3 timer. Men så går det også hjemad til København. Det er nu dejligt at lande i de velkendte omgivelser. Merle glæder sig rigtig meget til at komme ud til Moster, som vi ved henter os. Det gør vi andre nu også! Det viste sig, at der var en velkomstkomite. Det var jo super dejligt. Moster var der med onkel Per og Marcus, og mormor og moster Tina.

 

Vi skulle alle hjem til moster og Per, som havde sørget for rugbrød og pålæg. Det var dejligt og hyggeligt. Og rigtig rart også at få al vores bagage med hjem. Vi havde svært ved at løsrive os, men til sidst var øjenlågene for tunge. Men der var også 8 timers tidsforskel, så det var næste morgen for os.

Sikke en fantastisk rejse vi har haft. Det har været pragtfuldt at være sammen som familie så længe og så intenst. Vi har oplevet en masse, og vi har nydt at have sommer så længe. De voksne kunne godt have fortsat med at rejse lidt endnu, men Merle har længe glædet sig til at komme hjem. Og hun er rigtig glad, da vi lander i Danmark igen. Hun gentager bekræftende ordene: ”Ude godt, men hjemme bedst”. Og nu er vi hjemme igen. Tak til alle jer, som har fulgt os på rejsen. Vi glæder os til at dele flere af vores oplevelser med jer. Og til at se jer igen!!!

Kærlig hilsen

Theo, Merle, Pernille og Monica

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk