Rejsedagbog, Storbyen Tokyo - RejseUniverset

Storbyen Tokyo

Denne rejsedagbog foregår i Japan og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 2052 gange
Opdateret 2009-03-31 23:03:53
Dagbogsindlæg 36. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (10 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Spændende Kyoto - og hjem igen!' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Afsked med Sydney - Goddag Japan Forrige
Japan

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Storbyen Tokyo

21        Vi har på forhånd bestilt en busrundtur i Tokyo, og vi bliver hentet på vores hotel. Det er dejligt nemt, synes vi. Det viser sig, at vi bliver hentet af en bus, som kører os til en central, hvor alle deres ture udgår fra. Det tager en time at komme dertil. Det er ret ærgerligt, for vi fik de bedste pladser helt foran, og da vi skifter bus kommer vi helt bagerst. Vi får en introduktion til turen og får samtidig at vide, at vi ikke bliver kørt tilbage, men at vi bliver sat af et sted i Tokyo. Det er vi uforberedte på. Vi har kun en slynge med til Theo. Vi skulle have haft klapvognen med eller i hvert fald rygsækken. Nå, men vi er jo på ferie, så vi tager det afslappet. Første stop på turen er ved et helligt tempel.

 

I dette område er der en række ting man ikke må, f.x. løbe og kysse. Ups, Pernille nåede lige at ændre et kys til et kindkram – mon man måtte det…??? Der er heldigvis også en række ting man godt må – fx at fotografere – og at blive gift. Vi var heldige at se flere bryllupper. Buden går åbenbart forrest med familien i flotteste mondering bagved.

 

Der var et område, hvor man kunne skrive sit ønske og hænge det op. Det ville Merle meget gerne, og Pernille hjalp. Vi håber alle, at det går i opfyldelse, vov!

 

Næste stop var ved kejserpaladset. Desværre kan man slet ikke komme til at se paladset, men en mindre del af parken er åben for offentligheden, så der skal vi ind. Det er også her, at Shogun i sin tid holdt til, og vi ser bygningen.

 

Der er også en flot sø med en karpe, og Theo kan jo rigtig godt lide fisk.

 

Tredje stop er i bymidten ved et buddistisk tempel. Der var sort af mennesker, og vi holdt Merle i kort snor. Flot var det.

 

Vi var blevet sultne og Pernille havde heldigvis spottet en gadesælger. Her fik vi den bedste japanske mad – vi havde ikke fået noget som havde begejstret os indtil da.

 

Sidste stop var i et byområde med gode shoppingmuligheder. Vi bliver kastet ud i Tokyo, og er klar til at gå på opdagelse. Men Theo er altså ret tung, så vi må også koncentrere indsatsen. Vi har hørt om en stor legetøjsbutik, og vi tilbringer resten af eftermiddagen der. Der skal også være noget for Merle. Butikken er i 4 etager, og vi besejrer de 3, så kan vi ikke mere. Men så har vi også hilst på Shinkansen, robotkæledyr, lego og meget mere. Merle får lov at vælge et stykke legetøj, og det bliver Stitch som hånddukke. Den er Theo også glad for. Hun er altså en ret sød storesøster!

 

Vi finder hjem til hotellet via metroen, og vi er alle godt trætte.

22        Vi har fundet ud af, at der er Tokyo Marathon med start tæt på hotellet. Vi vil gerne stå i gaderne og se starten, men bliver frarådet at drage udenfor pga. børnene. De forventer rigtig mange mennesker. I stedet anbefaler de os at tage op på hotellets 42. etage, og det går vi så. Her har vi fantastisk udsigt. Der er sort af mennesker, især deltagere. Det tager 15 minutter før alle har passeret start efter startskuddet. Vi har videokameraet med, og den kan zoome ind, så vi får en fornemmelse af kejserparret. Spændende.

 

Bagefter går vi en tur. Målet er en park, hvor unge mennesker kommer om søndagen og viser deres ynglingstøj frem, hvad enten det er flot, fantasifuldt eller skørt. Det er koldt, og der er længere til parken end forventet. Men vi hår frem sidst på eftermiddagen mens det regner en smule.

 

Parken er ret øde, men vi finder 3 piger i anderledes tøj. Monica dirigerer os tværs gennem parken og mod en metrostation udenfor parken. På vej ud af parken finder vi tilfældigt de unges tilholdssted. Der spilles høj musik og de skiftes til at danse mens de er udklædt som fx Elvis. Det var ret spøjst at se.

 

På vej hjem køber vi take-away og spiser på hotelværelset. Vi bryder os ikke så meget om maden, og det er virkelig dyrt. Pernille får dog noget sushi, som er ok.

23        Vi skulle egentlig have været en dag mere i Tokyo, men rejsearrangøren i Japan har byttet om på dagene. Så vi skal i stedet have en dag mere i Kyoto. Det ender vi med at være glade for. For ingen af os bryder os om Tokyo, hverken stemningen, bygningerne, omgivelserne eller maden. Så det er godt vi skal videre. Det er en flot dag, og vi kan se Fuji fra vores hotelvindue. Det er da flot!

 

Vi skal med Shinkansen til Kyoto i dag. Rejsearrangøren har sørget for, at vi får transporteret 2 af vores kufferter direkte fra hotel til hotel. Men vi har stadig meget bagage. Shinkansen kører fra Tokyo Station, som ligger et stykke væk. Monica får pakket smart, så vi sparer endnu en kuffert væk. Det betyder, at vi godt kan overskue at gå til metroen og tage den til Tokyo Station med Theo i rygsækken. Det er en spøjs oplevelse, for der er jo rigtig mange mennesker i Tokyo. Og i undergrunden er der et særligt liv. Der er mange ind- og udgange og folk krydser ind mellem hinanden hele tiden. På et tidspunkt skal vi krydse et menneskehav, som netop er kommet af et tog. Vi tog en dyb indånding og gik ud i mængden med 2 børn og mange kufferter. Og på forunderligste vis blev der også en plads til os i mængden. Vi får også mast os ind i metroen, og der blev kigget meget på al vores bagage. Der blev heldigvis også kigget op på Theo, som sad i rygsækken og smilede og charmerede alle, der viste et venligt ansigt. Så stemningen var trods alt god. Vi tog af sted i god tid, og var der i god tid. Så vi får set Shinkansen komme ind og rengøringen gøre toget klar. Vi har været på kig efter chokolade i Tokyo og har ikke været heldig at finde noget. Men på stationen sælger de en æske med mørk chokolade, så den køber vi 2 af. Det skal være vores frokost sammen med nogle pakkede sushi, som Pernille har købt. Det viser sig at være chokoladekage – sikkert med hvedemel i, så det er nedtur! Togturen er til gengæld spændende. Vi får tænkt rigtig meget på Julian.

 

Det er faktisk svært at nyde udsigten, for landskabet flytter sig så hurtigt, når man kører mere end 300 km i timen. Det tager knapt 2½ time, så skal vi af igen. Men inden det sker, skal vi opleve at lave et bleskift med en nakkefræser og tøjet gennemblødt i et tog uden skifteplads. Vi finder dog et sted i en lille vindueskarm i mellemgangen, hvor det ikke generer for meget. Pu-ha, så får man sved på panden. Vel ankommet i Kyoto tager vi os god tid til at finde informationen, så vi får hjælp til at finde hotellet. Vi skal med en bus, får vi at vide. Pernille køber billetter, mens vi andre venter i kø. Theo skaber endnu engang kontakt og Monica får sig en hyggelig sludder med naboen i køen. Det er en ældre japansk dame, som sommen med sin mand skal til et arrangement i et tempel, og de har fået en særlig invitation, som stolt bliver vist frem. Monica finder kortet frem, så templet kan blive udpeget. Samtidig får vi et par gode råd om, hvad vi skal se mens vi er der. Så kommer bussen, og vi får kæmpet os op i den med al bagagen. Vi kunne også grine af det undervejs, for det var lidt komisk. Da det ældre ægtepar stiger af, vinker vi til hinanden, og det er hyggeligt. Vi kommer af det rigtige sted og finder hotellet. Vi er ventede, men der er endnu nogle timer til værelset er blevet lovet klar. Da de ser Theo, får de travlt med at gøre det klar til os, så vi skal næsten ikke vente, og det er dejligt. Den japanske rejsearrangør har også kludret i det mht. halvpensionen. Den har de ikke fået registreret. Men den danske rejsearrangør anbefalede os specifikt at få med halvpension på dette hotel, da maden skulle være ægte japansk og en oplevelse. Vi gør opmærksom på vores bestilling, og hotellet tager straks affære for at rede trådene ud. Så vi får opholdet med morgenmad og aftensmad. Det er spændende at få præsenteret hotelværelset. Det er så meget anderledes. Man stiller skoene udenfor. Bord og stole er i gulvhøjde.

 

Toilettet er udstyret med et europæisk toilet, heldigvis, men det er tilrettet japanske forhold. Det betyder et meget lavt toilet med opvarmet sæde og med diverse sprøjtemuligheder i forskellig styrke og temperatur. Et meget avanceret stykke inventar! Som Pernille sagde, da hun fik studeret tastaturet, ”Jeg tror såmænd også, at man kan få vasket hår i denne her”. Det grinede vi meget af! Senge var der ingen af, men i skabet fandt vi futonmadrasser og dynebetræk, så det var der nok en plan med!

 

Det var dejligt at lande i Kyoto, og en stor oplevelse at spise her. Aftensmaden blev serveret på eget værelse, og maden og serveringen er kunst i sig selv. Det var ikke det hele, som kunne genkendes eller som faldt i smag, men vi nød, at det var gode råvarer og at der var gjort meget ud af det.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk