Seattle lufthavn og køreturen til Whistler

Rejsedagbog

Næste morgen stod vi op klokken 4, for at flyve videre til Vancouver i Canada. Vi pakkede vores ting og gik ned i receptionen. Her meddelte manden ved disken os, at vi godt kunne glemme alt om at komme ud i lufthavnen, der var ingen taxa'er der kørte, pga af snevejret og de glatte veje. Han sagde oven i købet at vi burde have valgt et hotel nær lufthavnen (tænk vi troede de ville være glade for vi valgt deres hotel - mærkelig receptionist ). Nå men vi spurgte ham om han ikke ville ringe til taxa-selskabet alligevel for at tjekke. Og efter 10 min blev vi heldigvis hentet af en taxa .

Mens vi læssede vores mange tasker ind i taxaen, kom en mand løbende langs gaden, han ville høre om han ikke kunne få et lift i taxaen sammen med os, for han skulle også til lufthavnen.

Efter langsom kørsel, nogle snekæder der sprang, og Henning og den 'løbende mand' havde været ude og skubbe vores taxa plus en anden, kom vi til lufthavnen. Den søde taxamand fik en del drikkepenge .

Her fik vi tjekket vores bagage ind og efter et par timer stod vi ved gaten. Flyets afgangstidspunkt blev skubbet et par gange, da vi åbenbart manglede et besætningsmedlem . Efter et par timers venten, gik vi endelig ombord på flyveren. Mens vi ventede havde Mette talt med to kvinder fra Canada, den ene var på vores alder og hed Margo, den anden var på vores forældres alder og havde boet de sidste 10 år i Dubai. De havde ventet på flyveren hele natten, da deres fly aftenen inden var blevet aflyst. Men både os og de to kvinder kom med ombord på flyet, så vi var rigtig glade . Dog skulle det vise sig at flyet ikke kunne lette, da en indikator viste at døren ikke kunne lukkes rigtig. Så alle mand måtte ud af flyet igen (ligende oplevelse havde de to kvinder prøvet 3-4 gange i løbet af aftenen og natten).

Så var der jo ikke så meget af gøre andet end, at vente på ny information. Efter lidt tid, lød det fra højtalerne "flyet til Vancouver er aflyst, og der flyver ikke andre fly de næste par dage" . ÅHHH - tænk på alle dem som skulle hjem og fejre jul (det var den 21. december).

Vi blev enige med de to kvinder om, at leje en bil og kører der op i stedet for. Det var jo heldigvis ikke vores længste flyvning, men det var alligevel en biltur på omkring 300 km. Vi skyndte os ned til biludlejningsstedet (mens der stadig var biler at leje). Henning og Margo stillede sig i kø for at leje bilen, mens Mette stillede sig i kø, for at høre om hvordan vi fik vores checked-in bagage tilbage. Det viste sig at Margo ikke kunne stå som medlejer af bilen, da hun var canadisk statsborger, så heldigvis for hende, kunne hun jo køre med os.

Efter en times tid i kø, fik vi at vide at vores bagage nok ville komme om en times tid, de vidste dog ikke helt hvor... . Nå men vi besluttede os for at spise frokost, mens vi ventede. Efter en times tid kom vores bagage... heldigvis! Så var det endelig tid til at hente bilen og komme afsted.

Vi hyggede os på turen og grinede lidt af ansigtsudtrykket på grænsepolitimanden som ikke helt kunne forstå hvorfor to tossede danskere, en canader og en anden canader med delvist statsborgerskab i Dubai kørte til Canada i samme bil.

Vi kørte til lufthavnen i Vancouver for at bytte bil, idet vi i forvejen havde lejet en bil herfra som vi skulle kører videre til Whistler i.

Først satte vi kvinden fra Dubai af ved hendes børns hus. Derefter var Margo så sød at hjælpe os med at købe nogle snekæder, for vi var lidt nervøse for hvordan vejret ville blive resten af vejen. Men det skulle vise sig ikke at være helt let, da alle andre også var ude for at købe snekæder. Men det lykkes os dog tilsidst. Da vi kørte ud fra P-pladsen ved butikken, kørte vi fast i sneen, men heldigvis kunne Margo og Mette hoppe ud i kulden og skubbe bilen fri .

Vi kørte Margo hjem og hun var så glad for at blive kørt hjem til hendes mand og to små børn, at vi blev inviteret til julemiddag med familien den 25. december. Derudover fik vi også lov til at låne hende og hendes mands skitøj (bukser, hansker og goggel), således var vi fri for at skulle ud og købe det  - det var meget sødt af dem.

Vi sagde farvel og kørte videre mod Whistler. På vejen handlede vi ind til juledagene. Da klokken var ca. 23 ankom vi godt trætte til vores lejlighed.