Sydneys dyr og bjerge

13      Sikke en start på morgen. Kun Merle er i forvejen vågen, da brandalarmen går i gang. Så fik vi travlt. Monica tager Theo, og Pernille vores pung og Merle. Merle vi også gerne have computeren med, og efterfølgende får vi en snak om, hvad der er vigtigt i sådan en situation. Og døde ting er altså ret ligegyldige. Nå, men vi bor lige ved siden af brandtrappen, så vi tager de 14 etager ned. Der holder et par brandbiler, men der er ingen panik, og kort tid efter kører de igen. Der er ingen information fra hotellets side, så den må vi opsøge. Det viser sig, at der har været røg i et hotelværelse, fordi nogle havde glemt noget, men der har ikke været ild. Heldigvis. Vi tager elevatoren op igen, og det tager lidt tid at få rystet oplevelsen af os. Vi er også stadig ret trætte. Vi tager en rolig morgen. Pernille er ikke helt på toppen, så vi dropper Zoo, som ellers var planen. Merle får set film på computeren, og Theo får trænet sin motorik. Han får kravlet lidt fremad, mens resten af familien råber anerkendende til ham. Han ser vældig tilfreds ud, da han bliver i stand til at få fat i det legetøj, som nu kom inden for rækkevidde. Han får også trænet at sidde op, og Pernille sørger for puder i ryggen, så han falder blødt tilbage. Selv om han gør fremskridt hver dag, så bliver han så frustreret over, at han endnu ikke har knækket koden helt til at kravle. Han prøver alt muligt, og noget virker, men han har ikke helt tjek på det endnu. Klokken er 2, da vi endelig er klar til at tage på opdagelse. På vej ud af hotellet opdager vi, at det er begyndt at regne. ØV! Vi står og venter lidt, men det ser ikke ud til at holde op foreløbig. Så vi vender om, går op i lejligheden, og hygger indenfor. Vi sætter dvd’en på med Theos fødsel. Den har Merle længe gerne villet se! Merle ville også gerne have været med til fødslen, men det måtte hun ikke, bl.a. fordi vi var bange for, at det skulle være for voldsomt for hende at se, hvor ondt det gjorde på Monica. Men det havde hun nu nok klaret, for mens vi ser fødselsfilmen med Monica, der har ondt, så griner Merle, for hun synes, at de lyde Monica laver, lyder sjovt!!! Vi er alle fire optagede af at se selve fødslen, også Theo følger med. Vi ser også, at Merle og mormor kommer hjem for at se og hilse på Theo. Det var fint at se filmen. Vi beslutter herefter, at dagen skal bruges til hjemlig hygge. Det har vi jo sådan set også trængt til i nogle dage. Pernille og Merle tager ud og handler til aftensmaden, og køber samtidig badebleer til Theo. Det er meningen, at vi efter aftensmaden, alle skal op og bade på taget. Men Theo går tidligt i seng. Allerede kl. 18, så det når vi ikke. Så det er bare Merle og Pernille, som tager af sted. Monica bruger tiden på at opdatere rejsedagbogen. Og på at tage et billede af udsigten fra vores lejlighed.

14       Pernille har det stadig lidt dårligt, men får det bedre op ad formiddagen. Vi tager hen til et tog, Monorail, som kører oppe over vejene, og kun i en retning. Det er en kort og rund cirkel, den kører i, og vi kører turen flere gange. Her får vi et godt overblik over en anden del af byen, som vi endnu ikke har set, nemlig Darling Harbour. Det er endnu en havn, hvor der er promenade og restauranter rundt langs hele kajen. Og hvor både private speedbåde og turbåde ligger fortøjret. Det ser smukt ud.

 

Og det er også her akvariet ligger, og det er målet for dagens udflugt. Her får vi flere timer til at gå, og det er meget flot og spændende. Der er en masse akvarier med australske fisk, som er spændende i sig selv. Der er også en stor krokodille. Men det er især de tre store områder, som optager os. Første område er et stort bassin med et par søkøer. De bliver madet mens vi er der, og vi kan både se dem over vandet og i et par tunneller under vandet.

 

Andet område er et stort bassin med hajer, som vi kan se gennem et par tunneller under vandet. Det får vi lang tid til at gå med, også fordi der er andre fisk, som er spændende, bl.a. rokker. Det minder meget om hajcentret, blot med andre hajer. Tredje område er rigtig mange akvarier med koraller og fisk fra Great Barrier Reaf. Det er fantastisk flot. Også Theo får meget ud af det og har flere lange samtaler med fiskene.

 

Merle får lov til at få en slikkepind i stedet for en is. Vi vidste ikke, hvor stor den var, da vi sagde ja....

 

Bagefter er vi sultne og vi har spottet, at der er ret dyrt i området. Men vi vil gerne opleve stemningen i området, og vi vælger at få oplevelsen med. Så vi sidder for enden af havnen og har udsigt over hele havnen, mens vi spiser store og fantastisk møre bøffer. Merle får revlsben, og så er hun jo glad.

 

Da vi er færdige med at spise, kan vi se og høre uvejr i det fjerne. Det kommer desværre vores vej, så det begynder at regne en smule. Det ændrer dog ikke på dessertplanerne, for vi har spottet en italiensk isbar ved siden af restauranten. Vi går derhen, og mens vi får vores is, så kommer uvejret hertil. Sikke det regner, og et par ordentlige tordenskrald får Merle til at ønske sig hjem på hotellet. Det der før var en livlig havn, er nu et vådt og øde område. Vi har i dagens løb set rigtig mange sømænd og damer i uniform. Vi forestiller os, at det er det store krigsskib, som ligger i havnen, som er vendt hjem fra en opgave. (De havde haft en parade tidligere på dagen, fik vi senere at vide) Matroser og søofficerer går i flokke og nogle går med deres kærester, og alle har set så glade ud. Vi har set rigtig mange bøsser og lesbiske gå med kæresten hånd i hånd, og det har vi nydt rigtig meget. At se bøsser med hinanden i hånden vidner om et mere åbent og accepterende samfund, så her føler vi os godt tilpas. Vi står længe og venter på, at uvejret stilner af. Pernille har været optimistisk og taget regnslaget op af barnevognen. Da det kun regner ”normalt”, kommer Theo i slyngen, og Merle får hans dynebetræk over skuldrene, og så går vi hjemad. Merle og Monica havde ellers planer om at tage en aftendukkert, men det må desværre droppes. Det er blevet sent, og alle er trætte. Monica vil dog lige undersøge hotellets internetfaciliteter. Der står i papirerne, at der er en internetcafe i stueetagen. Det viser sig, at den er lukket, så der er ingen service af den slags på hotellet. i må se om vi kan finde en internetcafe i byen.

15     Theo er blevet rigtig dygtig til at sidde, men han bliver fortsat støttet af bløde puder i ryggen, så han falder blødt baglæns.

 

Dagen skal bruge så den zoologiske have, som Pernille har hørt godt om. Vi tager toget til havnen.

 

I havnen tager vi båden og herefter bussen til zoo. Vi får mange timer til at gå, men kunne som sædvanligvis godt have brugt flere.

 

Merle får tilbudt, at vi kan købe billetter, så hun kan blive fotograferet med en koala. Men det er ikke så interessant, hun vil hellere klappe en søløve. Det kan hun så også godt komme til, det er bare ret dyrt, og der skal en voksen med. Så Pernille og Merle køber sig særlig adgang til sammen med ca. 8 andre at møde en søløve. Monica og Theo får lov til at kigge på, og de sidder ved siden af moren til en af de andre. Hende synes Theo så godt om, at han vil over på skødet. Det får han lov til, og de hygger rigtig meget. Imens får også moren og Monica talt hyggeligt sammen. Vi måtte ikke tage billeder, men der blev taget et flot billede af dem hver, som var en del af pakken. Vi får set mange dyr og bl.a. et fugleshow, som var flot.

 

Merle købte en souvenir, som er en kuglepen med en kænguru for enden, som kan trykkes af, når man trykker på en knap. Da vi ventede på toget på hjemvejen, fandt Merle på at lege med den sammen med Theo. Og Theo kluklo, hver gang kænguruen hoppede af. De to underholdt det meste af parronen, og det var virkelig dejligt for første gang at høre Theo få et grineanfald.

 

Monica har lovet Merle, at de skal op og svømme i poolen efter aftensmad. Men under aftensmaden, bliver det uvejr igen, og for anden dag i træk, må vi holdes os fra vandet. Og det er rigtig meget øv. Merle formildes dog af, at Monica fortæller en af sine populære sørøverhistorier som godnathistorie.

16      Dagen starter med en svømmetur i poolen. Det er bare med at benytte sig af det, når nu vejret er godt igen. Monica og Merle nyder det meget. Dagen skal bruges til at få bestilt tur til de blå bjerge gennem turistinformationen. Og til at købe sko til Merle, for nu kan de absolut ikke mere de gamle. Merle har de seneste dage demonstreret, at hun godt kan og vil binde sine snørebånd på de gamle sko, og får på den måde åbnet op for muligheden af at få snøresko. Noget de voksne ellers havde sagt nej til. Så vi går målrettet efter af genfinde den forretning, som havde nogle snøresko, som Merle synes var seje. Vi finder forretningen, men skoene har de ikke i den rigtige størrelse. Så er vi på den igen, og vi bruger endnu engang lang til på at lede i forretninger. Til sidst må vi slutte for at nå turistinformationen, hvor vi bestiller en tur til næste dag. Vi spørger også en gang til om mulighederne for en hel butik kun med børnesko. Så får vi at vide, at der ligger en butik udenfor byen. Vi kan netop nå det inden lukketid, så vi skynder os. Og sikke en glæde, da vi finder forretningen og ser, hvor mange flotte sko, der er. Merle vælger de første sko, hun prøver, og hun stråler igen. Endelig nogle sko, hun kan holde ud at gå i, og som er seje. Det sidste er nok så vigtigt! Og så kan hun få forskellige farver snørebånd i hver sko…

 

Vi bliver i området og finder en udmærket restaurant og en chokoladebar inden turen går hjemad.

17     Kl. 7.45 står vi klar udenfor hotellet og venter på at blive hentet. En bus samler os op og vi kører lidt rundt i byen for at få de sidste med på turen. Vi skal til de blå bjerge udenfor Sydney. Første stop på turen er i Featherdale, en dyrepark hvor mange af dyrene går frit omkring. Så vi går mellem kænguruer, som vi klapper en hel masse. Den ene har en unge i pungen, så det er rigtig fint.

 

Vi får også klappet en koala, og taget en masse billeder.

 

Vi får også set en wombat, den var ret sød. Når man sådan er på en pakket tur, så er der ikke tid nok til at se det hele. Vi må derfor ud i bussen igen, selv om vi godt kunne have brugt mere tid her. Næste stop er et hotel, der er sat en buffet op til os. Det er fint nok. Herefter går turen til de blå bjerge. Vi bliver først sat af i Ecco Point, hvor vi kan se bjerge og dale, samt 3 klippestykker, som bliver kaldt de 3 søstre. Det er flot.

 

Vi forsøger at finde stien, så vi kan komme ned og røre klipperne, men vi finder den for sent, så det når vi desværre ikke. Vi kører lidt videre og bliver sat af ved en svævebane, Skyline. Her svæver vi i 4 minutter over dalen, og selv Monica er modig nok til at stå på glasgulvet. Det er utroligt, som grænserne kan rykke sig…! Lige bagefter sætter vi os op i et tog, som kører verdens stejleste togstrækning ned ad bjerget i en hældning på 52%. Det var sjovt. Vi får herefter lejlighed til at gå i regnskoven i en time, før vi skal med en anden svævebane op igen. …

 

Turen går videre til en lille by, der hedder Loure, som mest er kendt for sin slikbutik. Der måtte vi også ind og beundre slik fra hele verden. Vi købte lidt for meget, men synes det var sjovt at prøve nyt. Vi bliver sat af ved en flod, hvor et skib samler os op og sejler os langs floden ud i havnen under Harbour Bridge og ind i Darling Harbour. Her ville de fleste af, men ikke os. Vi ville gerne have den flotte sejltur med fra Darling Harbour til Circular Quey, som er havnen ved operahuset. Den bygning bliver vi bare ikke trætte af at se på.

 

Hjemme på hotellet får Merle og Monica sig en dukkert. Vi ser også en masse fugle eller er det flagermus over byen. Der var virkelig mange, meget specielt.