Sydney

Rejsedagbog

9/3  Rejsen til Australien går fint. Vi er i god tid i lufthavnen, men tiden her går hurtigt, og flyet letter som planlagt. Godt 3 timer senere lander vi i Sydney, og det går smertefrit med at komme igennem paskontrollen mv.

Der går lidt tid med at finde ud af, hvordan vi skal transportere os til hotellet. Vi skal med en shuttle bus, dvs. en slags taxa, der tager flere passagerer med ad gangen. Vi bliver kørt lige til døren, og det er rart. Især fordi vi har så meget bagage med. Vi synes ikke, at vi har så meget, men det fylder altså ret godt. Det må være alle Merles nye T-shirts :O) Vi bliver tjekket ind på 14. etage i en meget rummelig 2 værelses lejlighed. Her er ikke super lækkert, desværre, men vi nyder den gode plads, og den fantastiske udsigt over Sydney. Vi kan endda se haven, men desværre ikke operahuset. Vi skynder os op på 15. etage for at se swimmingpoolen. Vi bliver ikke skuffede. Der er en dejlig opvarmet pool, der er rimelig stor. Og der er også en spa. Udsigten deroppe er fantastisk. Det skal vi nok få megen glæde af. Vi er efterhånden godt trætte, men vi er mere sultne. Vi læser os til, at der er en italiensk restaurant et par gader fra hotellet. Vi tager chancen og bliver belønnet med en dejlig én af slagsen. Vejret er pragtfuldt, så vi kan sidde udenfor og spise. Theo falder i søvn i klapvognen, og Merle falder i søvn i Monicas arme. Hun kan heldigvis vækkes igen, da vi skal hjem.

10   Tidsforskellen er 2 timer og det gør, at Pernille sover dårligt, og Theo vågner meget tidligt. Monica tager sig af Theo og denne morgen er det slet ikke så ringe endda! Vi får serveret en fantastisk solopgang over Sydney. Der er kun enkelte lammeskyer på himlen, og de går fra mørke til ildrøde til hvide på en halv time. Det var smukt! Merle og Pernille drager af sted for at købe ind til morgenmad. De slæber hjem af frisk frugt, foruden æg og bønner. Vi nyder et stort morgenmåltid. Vi er tætte alle fire, men vi må ud og se lidt, nu vi er i denne fantastiske by. Vi drager af sted mod et informationscenter. Monica har lavet en oversigt over ting, der må opleves, og vi vil gerne have hjælp til at planlægge og prioritere. Vi bor lige ned til Hyde Park, og den skal vi igennem for at komme ned mod havnen, hvor Informationen ligger. Det er en meget smuk park, og det er tydeligt, at den bliver brugt af indbyggerne.

 

Merle er blevet sulten igen og må have en sandwich på en cafe. Så fik hun kræfter til at gå lidt videre. Vi går med kortet i lommen, og det er meget godt, for så går vi for langt og lige pludselig toner operahuset op foran os.

 

Det var en stor oplevelse, sådan lige pludselig at stå foran den bygning, som repræsenterer så meget. Tænk at vi er lige her! Vi gik en tur rundt om bygningen.

 

Den er ret stor, og Merle kunne næsten ikke mere. Hun måtte have en lur i Theos klapvogn, mens han fik mad. De voksne skulle også have mad, og vi konstaterede, at maden er god på det mest turistede sted, men portionerne fornærmende små! Vi fandt Informationen, og her fik vi supervenlig service og den hjælp, vi håbede på. Vi fik bl.a. at vide, at der kører en gratis bus i det centrale Sydney, og den kan vi tage hjem. Mens vi leder efter stoppestedet, konstaterer vi, at den sidste bus netop er kørt. Derfor skal vi gå hele vejen hjem. Det synes de voksne er ok, men Merle kan ikke. Hun får lov til at sidde i klapvognen med Theo på skødet, mens Monica skubber. Det var tydeligt, at det var tidspunktet, hvor folk fik fri fra arbejdet. Så er 4 km langt.

 

Aftenen sluttes af med, at Pernille og Merle tager en dukkert i swimmingpoolen, mens udsigten nydes.

2        Vi er stadig trætte i kroppene. Theo sover mange lure, og Merle vi helst se film på computeren. Hun er blevet rigtig glad for sin Hanna Montana-dvd, og vi får genfortalt en hel del. Det er hyggeligt.

 

De voksne insisterer på at opleve lidt af Sydney også denne dag. På ønskesedlen står nye sko til Merle. De gamle kan næsten ikke. Så turen går til centrum, hvor der skulle være butikker med børnesko. Det viser sig, at Sydney ikke rummer en reel børneskobutik. Vi skal ind i et varehus for at finde en afdeling med børnesko. Her finder vi den rigtige sko, men det ene nummer er for lille og næste for stor. Merle finder Peter Plys og deler ham med Theo!

 

Vi går centrum tynd, men det lykkes ikke at finde sko, der passer. Det var surt. Aftenen sluttes af på den italienske restaurant. Den er stadig ret god!

3        I dag skal vi op at flyve med en vandflyver over Sydney. Den tur har rejseselskabet foræret os, så den har været planlagt hjemmefra. Vi vil nødig komme for sent, og vi kender ikke rejsetiderne. Vi skal både med tog og færge for at komme ud til flyselskabet, så vi tager af sted i god tid. Vi har købt et 7-dages pas, så vi kan tage bus, tog og færge lige så tosset vi vil den næste uges tid. Vi finder togstationen, og toget tager os til havnen, hvor vi skal med færgen fra den 4. mole. Færgen skal netop til at sejle, og vi får hjælp til at nå den. Den sejler os forbi operahuset (ret flot fra søsiden!) til Rose Bay, hvor flyselskabet holder til. Det hele er gået så hurtigt og let, at vi er fremme næsten 2 timer før nødvendigt. Det griner vi godt af.

 

Vi bruger bl.a. tiden på en danskindrettet legeplads, hvor også Theo får leget.

 

Vi går op til byen og her går vi forbi en pelikan. Det er Monica glad for, for sådan én havde hun glædet sig til at se på NZ indtil det gik op for hende, at det ikke var pelikaner, de havde, men albatrosser. Albatrosserne var også fine at se, men det var pelikanen også. Merle konstaterede, at dens næb ikke var så stort som Pelles (i Rasmus Klump!). Vi fandt en café og fik nogle forfriskninger. Sikke nogle super gode smoothies!

Tilbage hos flyselskabet bliver vi instrueret i flyruten og i sikkerhedsforanstaltningerne. Vi har efterhånden prøvet at flyve nogle gange, så vi kender ligesom fremgangsmåden. Vel installeret i flyveren, vender vi alle tommelfingeren op. Det er sjovt at prøve at lette og lande fra vandet. Piloten speedede flyet godt op, og så kunne vi faktisk ikke mærke det, da vi lettede. Og det var fint at lande igen – ikke meget anderledes end på jorden.

 

Nå, men luftturen var flot. Først blev vi fløjet ud til kysten og ud over havet, så vi kunne se kystlinien. Der var store klipper og bølgesprøjt. Samtidig kunne vi se centrum af byen i baggrunden.

Vi fløj også hen til Bondi Beach. Så forstår man godt, hvorfor den er så populær.

Turen fortsatte ind i bugterne og ind til havnen, så vi fik et godt udsyn over Sydney oppefra. Også herfra er operahuset imponerende.

Turen slutter for hurtigt, synes Monica, og endelig, synes Pernille. Pernille må konstatere, at hun ikke er luftstærk i små fly, så hun blev lidt utilpas.

 

Vi blev sultne og gik tilbage til den samme café for at spise den frokost, som vi tidligere havde udset os. Og så fik Merle sin ynglingsret – revlsben:

Vi tog samme vej hjem, dvs. først med færgen. Vejret var fantastisk, og vi nød udsigten over de smukke bugter og byen og havnen igen.

 

Vel inde på havnen måtte vi have is. Vi havde spottet, at der var en italiensk isbar, og den måtte vi selvfølgelig nyde godt af. Vi har konstateret på denne rejse, at når det kommer til is, så gør vejret en stor forskel. Vi havde ofte lyst til en is på nordøen i nz, hvor vejret var godt. Men på sydøen har vi stort set ikke spist en is. Nu er det igen sommer, og isen læsker så dejligt ;O) Vi skal også med toget igen, og vi konstaterer, at det er let at komme omkring Sydney med det pas, vi har købt. Ved siden af hotellet ligger der en frisør, og Pernille overtaler Monica til at høre, om de har en tid. Det her de, så Monica bliver kønnere på 20 minutter…… Frisøren synes, at Merle er ret køn, så hun vil gerne klippe Merles pandehår gratis. Det var jo en god service.

 

Vi er hjemme mens det stadig er eftermiddag, og det er dejligt. Så bliver der tid til at smovse i mango.

Og der bliver tid til at bade i swimmingpoolen, mens solen stadig varmer. Også spaen bliver nydt. Det var en dejlig dag.