Rejsedagbog, Mens vi venter på godt vejr ved gletcherne - RejseUniverset

Mens vi venter på godt vejr ved gletcherne

Denne rejsedagbog foregår i New Zealand og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 2033 gange
Opdateret 2009-02-19 12:27:23
Dagbogsindlæg 21. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (10 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Gletcherne og Theos nye bedrifter' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Vestkysten - mod gletcherne Forrige
New Zealand

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Mens vi venter på godt vejr ved gletcherne

9                    Theo er fortsat snottet, men har det ellers fint igen, heldigvis. Vi starter dagen med at handle stort ind og efterfølgende at spise frokost på parkeringspladsen. Det er regnvejr, så vi kører i et stræk til Franz Joseph Gletcher, eller dvs. til Top 10 campingpladsen lige udenfor byen. Vi tager nogle billeder undervejs.

Det er fortsat bygevejr, og der er ingen chance for en helikoptertur denne sene eftermiddag. Faktisk lover vejrudsigten først opklaring på lørdag 14/2, så det har lange udsigter. Men de siger også, at vejret er uforudsigeligt og kan klare op lige pludselig. Pernille har fortsat ondt i bækkenet, så vi dropper også gåturene op til gletcheren. Monica er skuffet over ikke at kunne se bjergene, for skyerne hænger meget lavt. Det er underligt at vide, at der er høje bjerge, og så ikke at kunne se dem overhovedet. Vi er trætte efter den urolige nat og tager en rolig aften. Merle og Monica booker en tur i spaen, som er 40 grader varm. Merle har taget sin snorkel og maske med og ser helt forkert ud i ansigtet, da Monica tænder for boblerne. Boblerne er meget voldsomme, og Merle kunne slet ikke finde rum til dykning. Der kunne da heldigvis slukkes for dem igen. Merle får dykket ned og talt sandfluebiddene på Monicas ben. Det var dejligt afslappende. Da Merle er ved at gå i seng bryder hun pludselig ud i gråd. Hun har fået maveonde og smerter kommer i jag. Hun bliver trøstet og puttet i Monicas seng – det hjælper. Da Monica går i seng, har hun også ondt i maven.

10                  Merle er lidt sløj med ondt i maven og kvalme. Ikke voldsomt, bare lidt. Monica er ok igen. Det regner. Mens vi venter på godt vejr, har vi booket en helt anden type udflugt, som Pernille har læst sig frem til. Vi gør os klar ved at finde regntøjet frem. Vi skal ud og se på en sjælden fugl, White Heron, som kun yngler et bestemt sted på NZ. Der findes kun 150 fugle i NZ, så der passes godt på dem. Der er kun en turarrangør, som må tage turister med til deres ynglepladser. Vi har booket en tur til kl. 11. Vi skal køre ½ time tilbage ad den vej vi kom ad dagen før, men det viser sig at være det hele værd. Ved mødestedet bliver vi hentet af en minibus sammen med 2 andre par. Vi bliver kørt ad smalle veje hen til en flod, hvor vi skal sejle med en jetbåd. Mens vi kører holder det op med at regne, og det starter først igen, da vi er kommet hjem igen. Der fik vi booket os til det rigtige tidspunkt, heldigt og dejligt!

 

Vi får alle redningsveste på – også Theo, og der er igen ikke et øje tørt.

Vi sejler i 20 minutter, og det er meget spændende. Jetbåden er flad i bunden og behøver kun 20 cm vand for at kunne sejle. Og det er stort set så dybt der er på denne flod. Vi sejler hurtigt og det er sjovt rundt i svingene. Floden ender ude i havet, men lige inden havet sejler vi ind på en anden flod. Det var flot. Vi bliver sat af og skal gå 500 meter gennem flot regnskov, inden vi går i skjul i et hus lige overfor fuglenes ynglepladser.

 

Fuglen minder meget om en pelikan. De er sjove at studere, og der sker meget. De letter og lander, pudser sig, og nogle har unger og fodrer dem. Merle er godt underholdt, mens Theo er mest interesseret i kikkerterne.

 

Efter ca. 30 minutter går turen hjem igen.

 

Især Monica har haft kig på nogle jetbåd-ture, men de er ret vilde og bestemt ikke noget for Theo – og måske heller ikke noget for resten af familien. Men denne tur var helt perfekt. Bagefter har Pernille udset sig et galleri, hvor de sælger hjemmelavede smykker. Det var en mindre butik, men vi får alligevel et par timer til at gå. Smykkerne var meget flotte. Vi bliver taget godt imod. Det er en maoi-kvinde, som står bag disken, som viser rundt og fortæller, hvad smykkerne betyder. Håndværkeren kommer også frem fra baglokalet et par gange for at snakke med os. Det er meget hyggeligt. De fleste smykker er af grønt jade, som er fundet og bearbejdet her på NZ. Det er kun Pernille og Merle, som kigger for måske at købe. Monica holder Theo og snuser lidt rundt. Men det bliver lige omvendt. Det er Monica, som finder en flot halskæde. Den er ikke helt billig, så der går lidt tid inden den sparsommelige side for overgivet sig. Imens har maoi-kvinden hjulpet Merles sultne mave med kiks og hjemmedyrket pære. Det var en god oplevelse og en overraskende slutning. Vi ender dagen med at tage ind til byen for at bestille helikoptertur. Selv om vejrudsigten er dårlig, vælger vi at booke en tur, så vi i hvert fald gør alt hvad vi kan for, at det bliver til noget. Vi har besluttet os for at give det ½ dag mere ved Franz Joseph Gletcheren og så ellers tage til Fox Gletcheren hvor der også er andet at se. Men vi vil under ingen omstændigheder blive til lørdag. Vi vil rigtig gerne op med helikopter og se gletcherne fra oven og lande på den ene, ligesom vi gerne vil flyve rundt om Mount Cook. Det er den store tur. Da vi ankommer til byen og gør klar til at booke, får vi meldingen, at vejret sandsynligvis klarer op næste morgen og formiddag for så at slå over i skyer og regn de næste tre dage. Vi booker os til en tur kl. 8.10. Hvis den ikke bliver til noget, så har vi resten af formiddagen som back up. Vi tager ud til turistinformationen for at høre nærmere om vejrudsigten de kommende dage. De fortæller, at det netop er ved at klare op, og vi beslutter os derfor til at tage ud og se på gletcheren fra jorden. Der er en 2x10 minutters tur op ad en klippe til en udkigspost over gletcheren. Den tager vi i 2 hold. Skyerne hænger lavt, men vi kan alligevel godt se gletcheren.

 

Monica starter og på vej ned igen mødes hun af en forpustet Merle, som siger, at Theo græder og er sulten. De løber hurtigt hjem til autocamperen, og Theo får mad. Det var rigtig flot klaret af Merle, at hun fandt den rigtige sti at gå ad, for der var flere vandreture og stier at vælge imellem. Men Merle tænkte sig godt om, og selv om de var på engelsk, så fandt hun frem til den rigtige vej. Det var super flot! Vi går alle tidligt i seng for at være klar til næste morgen.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk