Ankomst til Sydney og rundt i Sydney

Rejsedagbog

Da vi endlig ankom til vores hotel-lejlighed i Sydney, efter mange mange timer undervejs med tre forskellige fly, én bus og ét tog, var vi godt trætte.

Men nu var vi ankommet til et i-land, det var så skønt. Så det første vi gjorde var at handle ind. Det var muligt at tilberede lidt mad i vores lille køkken i lejligheden. Vi købte kartofler, grønsager, bøf, rugbrød, dansk spegepølse og rødvin

Det er nu skønt selv at bestemme hvad man vil spise og hvordan det skal tilberedes. Fra vores lejlighed kunne vi lige ane Harbour Bridge...

...et par spidser af Opera-huset, og vi havde udsigt ud over Elizabeth Bay, hvor der lå en masse sejlskibe og vippede på vandet.

Så vi nød vores aftensmad og den flot udsigt....

..... inden vi faldt om.

Dagen efter stod den på vaskning af vores (noget lugtende) tøj, og om aftenen gik vi en lille tur rundt i området hvor vi boede.

Det regnede og var noget koldt - det er jo ellers deres forår. (De sagde i nyhederne at det var den koldste oktober dag i 16 år).

Næste dag var vi udhvilet, i rent tøj og klar til at opleve Sydney. Vi tog bussen ned til Operahuset. Det var desværre grå-vejr, men vi tog alligevel rigtig mange billeder .

Her ses en nyklippet Henning og Operahuset .

Operahuset forfra (de fleste af de billeder man normalt ser af Operahuset er taget fra vand-siden).

Operahusets skaller - helt tæt på

Mens vi var der hentede vi vores operabilletter til om lørdagen, hvor vi skulle se La Bohemé.

Fra Operahuset kan man se over på Harbour Bridge.

Vi tog videre hen til Museum of Sydney, der er et lille museum, der viser Sydneys historie. Herunder fortælles der om de 10 personer der har haft størst indflydelse på udviklingen af Sydney. Herunder den danske Jørn Utzon, som vandt en arkitektkonkurrence i 1957, da han tegnede operahuset ud fra ideen om at tagbuernes form skulle ligne appelsinbåde. Operahuset er 67 meter højt. Det kostede 102 mio. AUD, svarende til ca. 400 mio, danske kroner. Jørn Utzon forlod projektet undervejs pga. økonomiske uenigheder, og har aldirg besøgt den færdige bygning, som blev indvidet i 1973. Dog er der fornyelig, opstået enighed mellem parterne og Jørn Utzons søn har lovet at hjælpe til med at få huset til at ligne den oprindelige plan (Jørn Utzon selv, er blevet for gammel og kan ikke rejse til Sydney). Huset har plads til 2690 tilskuere.

Vi spiste frokost på en italiensk restaurant på promenaden ved Operahuset, det var lidt dyrt og tjeneren var noget sur .

Vi tog videre til Hyde Park Barracks, hvor man kunne se alt om hvordan fanger fra England blev sejlet til Australien, for at afsone deres straf og om hvordan deres liv var i Australien. De havde et register over alle fangerne, så vi kunne se at der var én dansker, som blev sendt til Australien fordi han havde stjålet et par sko i England. Her ses en sengesal, for de fanger som arbejdede om dagen, men var i fængsel her i Hyde Park Barracks om natten.

Herefter gik turen til Tower of Sydney, men tårnet havde lukket, da elevatoren for turister ikke virkede. Vi ville i stedet for op med den elevator, der førte op til restauranten og baren, for så kunne vi jo få en lille én og nyde udsigten, men vi fik pænt besked på at vi skulle gå hjem og klæde os i pænt tøj, inden vi kunne komme der op . Det er åbenbart ikke særlig fornemt at have vandresko og convertibel-pants på... Problemet var bare, at det var det pæneste tøj vi havde med . Nu gjorde det meget ondt i Mettes fod, så vi tog hjem og slappede af og tilberedte lækker aftensmad .