Rejsedagbog, Fastelavn, den 26-28. februar 2006 (21) - RejseUniverset

Fastelavn, den 26-28. februar 2006 (21)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 981 gange
Opdateret 2007-04-12 14:52:40
Dagbogsindlæg 20. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Besøg i Strasbourg med Allans forældre d. 3/3-07 (22)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Skiweekend Saas-Fee 16-18. feb 07 (20) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Fastelavn, den 26-28. februar 2006 (21)

I forbindelse med fejringen af fastelavn i Basel fik vi besøg af Allans forældre, der gerne ville opleve fastelavn i Basel.

Basel er meget berømt for deres flotte fejring af fastelavn, og det må siges at holde stik!

Fastelavn i Basel bliver fejret ugen efter Askeonsdag og varer 72 timer fra mandag morgen kl. 4 til torsdag morgen kl. 4. Det bliver holdt for at jage mørket og vinteren væk.

 

Allans forældre ankom med fly søndag aften d. 25. februar. Allerede mandag morgen kl. 4 begyndte fastelavn med Morgenstreich. Vi stod op kl. 2.30 for at være klar til at være i centrum kl. 3.30, så vi kunne få en ordentlig plads til at se optoget.

 

Vi havde forinden købt nogle ”Plakette” (broche) til at sætte på jakken. Hvert år bliver der lavet en ny Plakette i fire forskellige udgaver; kobber, sølv, guld og Bijou (ægte sølv med guld) Overskuddet fra salget bliver givet videre til de deltagende fastelavnsgrupper. Det er ikke direkte forlangt men forventet, at man køber denne Plakette, da man således er med til at sikre gruppernes deltagelse fremover.  Vi havde hørt rygte om, at deltagerne kan finde på, at være ”grove” ved tilskuere, der ikke har denne Plakette på, så vi turde ikke andet købe én til hver af os.

 

Optakten til fastelavn er som skrevet Morgenstreich (på basel-dialekt ”Moorgestraich”). Kl. 4 (selvfølgelig på schweizisk præcision) bliver alt offentlig gadebelysning i den indre by mellem Aeschenplatz og Mustermesse slukket. Den indre by er også trafikfri på dette tidspunkt. Så starter et optog af tromme- og fløjtespillende grupper (Cliquen). De har forinden stillet sig klar forskellige steder rundt i gaderne og starter herefter deres march rundt i gaderne efter lyset er slukket kl. 4.

Grupperne har tilsammen omkring store 200 lanterner med, som de har arbejdet på i det forløbne år. Disse lanterner bliver trukket på vogne og er i mange forskellige størrelser og udseende. Lanternerne er påtegnet med forskellige tegninger og motiver. Hvor af mange af dem er med politiske budskaber, eller viser begivenheder fra det sidste års tid fra et morsomt synspunkt. Lanterne er enten lyst op med batteridrevet lys eller levende lys. Det er et utrolig flot syn. De fleste af deltagerne går også rundt med små lanterner på hovedet. Disse lanterner er også malet med forskellige motiver. Det er en meget speciel atmosfære, når de går gennem gaderne kun oplyst af deres lanterner.

De utalrige tromme- og fløjtespillere spiller Marschen ”Morgenstraich”, der er arrangeret af Karl Schell, der kun bliver spillet til denne anledning.

Deltagerne er klædt ud, og mange af dem bærer masker. Deltagerne i de enkelte grupper har ikke ens dragter på, som det er tilfældet til optogene mandag og onsdag eftermiddag. De bærer forskellige dragter og masker, denne frie påklædning kaldes blandt grupperne "Charivari". Ensartet kendetegn ved kostumerne indenfor grupperne (Clique) er den anbragte hovedlanterne m det tilhørende Clique-symbol ovenpå maskerne.

Værtshusene har åbnet hele natten om morgenen igennem, hvor de servere den traditionelle melsuppe, løg- og ostetærter ( Zwiebel- und Käsewähen).


Her er vi nået ind i centrum og venter på, at optoget skal starte. Vi er klædt godt på, og har paraplyerne med, da det styrtregnede, da vi gik hjemmefra:

 

Her venter nogle deltagere i optoget på, at klokken skal blive 4, så de kan komme i gang. De er klædt ud, og har lanterner med:

 

 

Så er optoget kommet i gang og her ses foroven og herunder nogle af de store lanterner, der enten bliver båret eller trukket rundt.

 

 

Her er en af lanternerne på. De er utrolig flotte.

 

Mandag og onsdag eftermiddag fra kl. 13.30 starter fastelavnsoptoget (Cortège). Det er et kæmpe optog m over 10.000 maskerede fastelavnsdeltagere. De går en rute gennem byen og hver gruppe har deres tema, som de så er passende udklædt til. Der er tromme- og fløjtegrupper, Guggebands (en slags bigbands) med deres guggemusik. De går enten til fods eller bliver kørt rundt på vogne. Her har de spadserende grupper også deres lanterner med. Fra vognene deler Waggis blandt andet slik, frugt og blomster ud til tilskuerne. Der bliver også smidt tonsvis af konfetti (Räppli”) ud i hovedet på tilskuerne. De grupper, der spiller, deler sedler ud, hvorpå, der er skrevet humoristiske vers om forskellige temaer fra den schweiziske hverdag.

 

Waggis er udklædte folk med en traditionel udklædning (maske), der skal forestille en Elsässer dagsarbejder med en Elsässer grøntsagsbondes arbejdsdragt; blå skjorte, hvide strømper, rødt slips, hvid krave, for store træsko og nogle gange også en hue. Traditionelt tilbehør er skuldermærke i de franske farver, indkøbsnet med grøntsager, kødben eller anden stav. Den oprindelige røde næse henviser til overforbruget af vin, nu er den fremhævede forstørrede næse i mellemtiden blevet til en variable monstrum af en næse. Waggis findes i dag i mange forskellige udklædninger.

 

Her ses nogle waggis på en vogn. De har appelsiner og blomster parat.

 

Disse waggis smider som skrevet bl.a. slik, frugt og blomster ud til tilskuerne. De ynder at smide tonsvis af Konfetti i hovedet på tilskuerne. Ifølge traditionerne er det ekstra gevinst for waggis’ene at give de lyshårede piger en ekstra gang konfetti.

 

Her er det først nogle af de flotte vogne med udklædte waggis fra optogene mandag og onsdag:

 

 

 

 

 

 

Guggebandene er også klædt ud og går igennem byen og spiller hele tiden musik, der giver rigtig god stemning på gaderne. De har deres dirigent med, som går forrest. Denne dirigent har ofte en meget stor og tung maske, der bliver båret på skulderen.

 

Her ses nogle billeder af de flotte og festlige guggebands:

 

 

 

 

 

 

Her ses bl.a. en af dirigenterne, der bærer denne kæmpe maske, og kigger ud gennem halsen på masken.

 

(læg mærke til at det konfetti, der ligger på gaden. Der blev i alt indsamlet og ryddet 350 tons affald væk under fastelavnsdagene!)

 

Her er nogle flere billeder af de flotte og kreative udklædte guggebands:

 

 

 

 

 

Her er nogle lidt farlige udseende guggebandsdeltagere:

 

 

Tirsdag aften var der guggekoncerter rundt omkring i centrum. Der var 3 steder med planlagte koncerter/opvisninger på scener fra forskellige guggebands. Vi valgte at gå hen til Barfüsserplatz og høre musikken der. På vej ind til byen mødte vi og stoppede op for at høre flere guggebands, der spillede spontant på gaderne. De gik rundt omkring og spillede i gaderne hele aftenen. Der var vildt god stemning.

Da vi kom ind på Barfüsserplatz fandt vi en plads mellem alle de andre tilskuere, hvorfra vi kunne se scenen godt.

Hvert guggeband fik lov til at spille 3-4 musiknumre inden scenen blev overladet til det næste band. Musikken var rigtig god og medrivende. Nogle af guggebandene havde helt op til 50 medlemmer, så de fyldte godt på scenen.

 

Her er nogle billeder af guggebandene, der er i gang med at spille:

 

 

 

 

De ting, jeg har beskrevet her var ikke det eneste, der sker rundt omkring i Basel til fastelavn.

Guggebands spiller også rundt omkring i caféer og restauranter i løbet af de 3 dage.

Der er børne- og familefastelavnsoptog om tirsdagen. De går også en rute igennem centrum, der dog ikke er så lang som de voksnes.

Der er vogn og rekvisit udstilling ved kaserne fra mandag aften til onsdag, hvor man kan se nogle af de deltagendes vogne og rekvisitter.

Der er også lanterneudstilling på Münsterplatz, hvor man fra mandag aften til onsdag morgen kan se samtlige lanterner fra Morgenstreich’en, det er ca 200 stk. Om aftenen er der lys i lanternerne, og det skulle være et flot syn. Her har man mulighed for at studere lanternerne nærmere.

Mandag og onsdag er der på mange restauranter og caféer Schnitzelbänke (på baseltysk ” ’dr Bangg”). Ved Schnitzelbank fortæller, delvis synger en eller flere schnitzelsangere rytmiske, korte, sammensatte vers. De skildrer på humoristisk vis aktuelle hændelser eller begivenheder fra årets forløb. Sangerne kan også være ledsaget af et rytmisk instrument.

Så man keder sig bestemt ikke til fastelavn i Basel.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk