Rejsedagbog, 3300 meter hoej paa cocablade - RejseUniverset

3300 meter hoej paa cocablade

Denne rejsedagbog foregår i Peru og er en del af rejsen 'Marianne & Axel på Verdensomrejse'.

DagbogInfo

Visninger 2034 gange
Opdateret 2005-11-10 15:22:49
Dagbogsindlæg 5. ud af 33 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Marianne & Axel på Verdensomrejse Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: 'En kulinarisk oplevelse' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Linier i sandet Forrige
Peru

RejseInfo

Afrejsedato 2005-10-25
Hjemkomstdato 2006-05-31
Profil sulen
Læs rejsebeskrivelsen: 'Marianne & Axel på Verdensomrejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: 3300 meter hoej paa cocablade

 

Vi er lige kommet hjem fra en 3 dages vandretur i bjergene. Vi gik i en bjergkloeft, hvor vi overnattede i nogle bambushytter nede i kloeften. Det foerste sted vi overnattede, havde naturlig opvarmede bassiner, ikke langt derfra var der nemlig geisere, der konstant blaeste vand op. Det var rigtig laekkert at ligge og bloede musklerne op efter en nedstigning paa 1200 hoejdemeter og 5-6 timers vandring.


Den naeste dag gik vi kun i 3 timer. Vi stod op kl. 5. Vi tog tidligt afsted saa vi ikke ville faa det for varmt paa vores tur nede i kloeften. Det var overskyet og regnede lidt, saa det var perfekt vejr at vandre i. Vi naaede til vores naeste base tidligt paa formiddagen.
Vi skulle saa tibringe dagen og natten i en lille oase, hvor vi pga. vejret, ikke rigtig havde mulighed for at benytte os af poolen, men vi naaede dog at faa slappet lidt af i nogle liggestole og nyde den fantastiske udsigt til klipperne inden det ogsaa blev for koldt.
Det begyndte at regne lidt igen og vi kunne hoere torden, saa vi var meget spaendte paa om vores meget vaklende bambushytte kunne staa distancen. Det kunne den, i hvert fald til kl. 3 om morgenen, hvor vi alligevel skulle op, saa vi ifoelge vores guide, kunne naa en bus paa toppen, som skulle koere os ud til et sted, hvor der maaske var en
mulighed for at se condorer, hvis man er heldig. Og saadan en mulighed ville vi selvfoelgelig ikke gaa glip af. Saa vi begyndte vores opstigning paa 1200 hoejde meter kl. 3.30. Det skal lige naevnes at det var helt moerk den foeste time af opstigningen, saa vores pandelamper var en stor hjaelp.
Det var en haard opstigning, paa 2,5 time, vi klarede det dog uden hoejdesyge. ( De lokale tygger coca-blade mod hoejdesyge, saa det valgte vi ogsaa at goere, og det har helt klart hjulpet os, ingen hovedpine, ingen kvalme, ingen aandenoed og "hoejt" humoer).
Da vi naaede toppen, fik vi lynhurtigt klappet nogle madder sammen og fanget bussen ud til "cruz del condor". Grunden til at man skal vaere der saa tidlig, er at condoerne faar opdrift af morgentermikken. 

Vi ankom, vi fandt et perfekt udkigs punkt og vi ventede. Vi brugte vente tiden til at bemaerke de vabler og oemheder vi havde paadraget os de foregaande 3 dage. Det gik der en halv time med og vi begyndte saa smaat at tro at vi ikke var nogle af de muligvis heldige...

Men saa...var der en af de andre tilskuere der raabte at hun kunne se en condor, og jo den var der da ogsaa, paa en afstand der fik den til at ligne en dvaergfalk. Men den kom teattere og taettere paa, saa taet at vi kunne se at det var en ungfugl og at den stadig var brun. Der var to udkigpunkter og pludselig cirklede den over et af dem. Selvfoelgelig var det ikke over, hvor vi stod. Vi kunne naesten hoere folk juble over de praemiefotos de fik taget, mens vi stadig proevede at faa et foto, hvor condoren ikke gik i et med klippevaeggen.
Og saa skete det, endelig, den kom svaevende over mod os. Den floeg kun 10-15 meter fra os, frem og tilbage, nogle gange, hvorefter den satte sig lige udfor hvor vi stod, kun 5-10 meter vaek. Den sad under en lille klippeblok, men det var stadig mulig at se den og fotografere den. Et foto kraevede selvfoelgelig at man stod praecis det rigtige sted, og der var mange om buddet. Der blev skubbet og visset og
snaerret. Omkring et kvarter stod folk og skubbede, de lagde ikke maerke til, som vi andre, at der nu nede fra kloeften kom to gamle condorer, med hvide og sorte vinger og hvid halskrave, cirklende naermere og naermere. De kom saa taet paa, at vi var sikre paa at vi saa en af dem blinke til os.
De tre condorer cirklede rund om oererne paa os hoejst 3-4 meter fra os og det gjorde de i en 10 minutters tid, foer end varmen bar dem videre. Det var helt fantastisk og vi faar stadig kuldgysninger bare ved at skrive om det. Det var helt klart vaerd at staa saa tidligt op for.

Nu er vi tilbage i Arequipa. Vi har boocket en Inka Trail ( tur til Machu Pichu) til den 15/11, saa
naeste stop bliver nok Cusco. Vi havde haabet at naa Titicaca soeen inden da, men pga. af sygdom, bliver der nok foerst tid til den, naar vi er i Bolivia i marts maaned.

 

Coca-blade, coca-karameller, coca-te, coca-bolsjer, coca, coca, coca er godt, vi er ikke afhaengeige, vi holder op imorgen...

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk