Ankommer med fly kl 0900 om morgen og kan med det samme mærke at
sommeren ikke helt har slippet Spanien. Det er omkring 26 grader varmt
og alle render rundt i shorts og T-shirt. Efter en 40 min lang bus tur
befinder jeg mig i Barcelona centrum. Det tager lidt tid at få en god
stedsfornemmelse da der er mennesker overalt og en masse nye indtryk.
Jeg finder et kort over byen og høre nogle af de lokale om de kender
den adresse hvor jeg skal bo de næste par dage.
Efter jeg får styr på
hvor jeg er, og ikke mindst hvor jeg skal hen, bevæger jeg mig afsted,
via en stor, bred gade. Gaden har butikker på hver side og en midte med
en kæmpe gågade der har tal vis af boder, gade kunstnere samt en masse,
masse mennesker. Efter en lang gåtur dreje jeg ned af en meget smal
gyde som bliver mere og mere skummel jo længere jeg bevæger mig væk fra
den brede gade. Efter jeg har passeret minimum seks prostitueret, når
jeg frem til hvad der skal være mit hjem de næste tre dage. Stedet hvor
jeg skal sove virker som et godt og hyggeligt sted, selvom jeg skal
sove sammen med 15 andre mennesker og køkkenet aldrig ville gå gennem
et dansk sundhedskontrol. Det er tæt på centrum, tæt på den gamle bydel
og selvom der bor nogle lidt "anderledes" typer i dette område, har
stedet en vis charme.

Sidste gang jeg var hernede var da jeg cyklede herned som 14 årig og
ingenting er som jeg huskede det. Barcelona er virkelig en levende by,
indenholdende kæmpe gader med en masse moderne butikker, blandede med
hyggelige smalle gyder med små foretninger såsom slagtere på den
gamledags måde, mobil telefon butikker ejet af afrikanere, små familie
restauranter samt gade sælgere. Byen er både utrolig moderne samtidigt
med at man kan se den gamle del af byen rundt om hvert et hjørne.

Den første dag i Barcelona gik således med at lære byen og omgivelserne
lidt at kende og om aftenen planlægge de næste par dage i byen. Rejser
videre på tirsdag, så bliver nød til at se en masse både søndag og
mandag.
Ser frem til at se hvad byen kan byde på.
|