RejseUniverset

21 Juli. San Francisco

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'USA - Route 66'.

DagbogInfo

Visninger 2056 gange
Opdateret 2010-07-22 08:36:24
Dagbogsindlæg 26. ud af 39 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: USA - Route 66 Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (20 stk)
Næste dagbogsindlæg: '22 Juli Salinas - Hearst Castle - Santa Barbara' Næste
Forrige dagbogsindlæg: '20 Juli Santa Barbara, Solvang og HW 1 Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2010-06-27
Hjemkomstdato 2010-08-03
Profil Familien Kirkeby
Læs rejsebeskrivelsen: 'USA - Route 66' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Efter et solidt morgenmåltid på Super 8 i Monterey kørte vi ned omkring havnen og videre af highway 1 direkte til San Francisco. Videre over Golden Gate Bridge – indhyllet i tåge – og lidt nord på til John Muir Woods, hvor vi fik set store og meget gamle redwoods. Tilbage mod San Francisco kørte vi den næsten obligatoriske tur ned ad Lombard St. – den med blomster og hårnålesving. Dvs. Cecilie og Kristoffer gik ned ad trapperne. Derefter en tur ned ad Filbert St. som reelt set er den stejleste gade med en hældning på ca 31%. Som man siger i SF : ”Når man bliver træt af at gå på gaderne, kan man altid læne dig op ad dem”. Cruisede gennem Little Italy og ikke mindst Chinatown. På Pier 39 gik vi en tur. Hygglig og meget kendt mole med masser af liv. Vi spiste på Bubba Gump Shrimp Company (Forest Gump) yderst på molen med udsigt over vandet. Men tiden går jo stærkt når man har det godt og oplever noget, så vi vendte næsen (og bilen!) mod Salina – kendt for salathoveder og forfatteren John Steinbeck. Her hviler vi nu ud i et dejligt værelse på ”Good Nite Inn” (jo..det staves altså sådan!)