RejseUniverset

Harlem og turen til Washington DC

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2049 gange
Opdateret 2009-03-31 21:23:56
Dagbogsindlæg 96. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Washington D.C. på en dag (del 1 af 2)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Little Italy, China Town og Queens Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Den 4. januar 2009 stod vi tidligt op - allerede 6.30.  Vi gjorde os klar og checkede ud af vores værelse, og afleverede vores bagage til opbevaring på hotellet. Herefter tog vi metroen til Harlem. Det var en flot morgen med blå himmel - men det var meget koldt. Vi var på vej til gudstjeneste i Abyssinian Church. Da vi ankom ca. 8.20 blev vi henvist til at gå rundt om hjørnet og vente. Rundt om hjørnet stod der allerede 30-40 andre turister der havde fået samme idé.

Kl 9 var der gudstjeneste, og mens de lokale "Harlemmer" kom dumpene stod vi og ventede, og ventede og.... . Da kl var omkring 9.30 var "turist-køen" efterhånden blevet mere end 150 meter lang, og vi var så heldige at vi blev lukket ind i kirken. 

Inde i kirken blev vi ledt op oven på - og da vi kom ud til rækkerne, var der så propfyldt i kirken at vi blev sendt ud igen .

Tilbage på gaden blev vi ledt tilbage til hjørnet, hvor vi så kunne få lov at vente ind til næste gudstjeneste. Denne gang gik det heldigvis lidt bedre, og vi blev lukket ind i kirken kl 11.10 (kun ti minutter efter begyndt gudstjeneste).

Det var en speciel oplevelse af tre grunde:

1) Gospelmusik

2) Kirkegængerne var meget med i det der foregik, og gav gerne tilsagt med et "amen"

3) Præsten nærmest sammenlignede turisterne med svin, der kom for at tage deres perle (kirken) fra dem

Vi synes det var spændende at se kirken og opleve en gudstjeneste i Harlem, men det var ikke særlig rart at høre på præsten - vi havde ærligt talt en meget mærkelig fornemmelse bagefter.

Vi tog tilbage til Midtown Manhattan, og gik ned til Hertz hvor vi havde lejet en bil. Her hentede vi vores Chevrolet Malibu, og trillede ud på Manhattans gader... .

Der er temmelig mange ensrettede gader, men det lykkedes os dog at finde over til vores hotel, hvor Mette sprang ud for at hente baggagen og Henning forsøgte samtidig ikke at blokerer resten af trafikken på 48th street.

Vi fik baggagen, og da vi ikke kunne finde Washington DC på GPS'en valgte vi bare Roanoke hvor Hennings bror Allan bor. Derefter blev vi ledt ud af Manhattan og ned gennem Lincoln Tunnel til New Jersey. Her fra fortsatte vi syd på af det ganske indviklede vejnet. Endelig fandt vi ud af at Washington D.C. ligger i staten District of Colombia (D.C.) på kortet over Maryland . Det betød så at vi lige måtte lidt tilbage før vi kunne ramme den rigtige vej. Endelig på sporet, begyndt GPS'en sig hurtigt at klage over manglende strøm.... Det skulle vise sig at 12V-stikket i bilen ikke virkede! Vi fortsatte videre og fandt et velegnet kort som vi i autocamperen tidligere havde brugt til at finde campingpladser. 

 

Efter mange timers kørsel kom vi endelig frem til Washington, og her var det temmelig svært at finde frem til hotellet (Westin Hotel). Vi vidste at det lå ved M-street og 14th street, men hvad vi ikke vidste var at gaderne findes i en øst og vest udgave. Vi lå og kørte rundt i øst, og havde temmelig svært ved at finde det. Efter lidt omveje, fandt vi ud af, at der fandtes en dobbeltgænger i en "vest-udgave". Endelig fandt vi hotellet - utrolig stort og flot.

På hotellet fik vi et lækkert værelse, og godt sultne gik vi ned i baren og bestilte øl og lækkert mad.