Efter at have set City Library, gik vi til Rockfeller Center som er 19 bygninger fordelt på et område på 89.000 m2. 
Foran en af bygningerne var der en utrolig flot samling af store julekugler. 
Der er mange mennesker omkring Rockefeller Center, og midt i området var der et kæmpemæssigt juletræ - og en skøjtebane. Mens vi stod og kiggede på skøjtebanen var der en mand midt på isen som friede til sin kæreste. Vi fortsatte nord på af 6th avenue, sammen med alle de andre mennesker ! 
Vi gik over til St. Patrick's Cathedral fra 1878. Kirken har et tårn på 85 meter, som ser ganske småt ud ved siden af alle de høje skyskrabere... 
... men kirken er utrolig flot inden i. 
Bagefter gik vi op til Central Park - som desværre ser lidt grå og kedelig ud om vinteren. Uha hvor var det koldt. 
Men det er ikke svært at forestille sig hvor skønt et ånderum parken er fra forår til efterår. Vi valgte at tage en tur med hestevogn rundt i parken. Desværre er det knap så romantisk, når hestevognene køre på en lang række. 
Her er vi så, under et tykt varmt tæppe . 
Efter turen gik vi over til Apple-butikken på 5th avenue. Her stod man i kø for at komme ned i den underjordiske butik! Derefter gik vi tilbage til hotellet, og købte en pizza med hjem til aftensmad.
|