Vi landede i New York, La Guardia ca. 13.30, og vi fik hurtigt arrangeret en shuttlebus til vores hotel på Manhattan. Tilbage i foråret havde vi booket vores værelse, og vi havde med vilje valgt et hotel med central beliggenhed. Så vi boede på Radisson Lexington - beliggende på Lexington og 48th street. Vi skyndte os at checke ind og vi fik hurtigt vores værelse. Vi var efterhånden blevet meget sultne, så vi skyndte os at få lidt frokost, og derefter så vi Chrysler bygningen - som også ligger på Lexington. 
Tidligere kunne man komme op i toppen af den 319 meter høje bygning, men det kan man desværre ikke længere! Noget af det der virkelig slår en i New York er den massive mængde af yellow-cabs (taxaer), som fylder enormt meget i gadebilledet. 

Derefter drejede vi om hjørnet af 42th street og gik til Daily News Building, som har verdens største indendørs globus i hallen . 
Efter at have set globusen og vores rejserute - gik vi Til Grand Central Terminal. Grand Central er bygget i en majestætisk beauxart-stil i 1913, og er VERDENS STØRSTE banegård! Der er 100 jernbanespor fordelt på 2 etager - og hver dag færdes mere end 500.000 mennesker på stationen. 
Inde i stationens kæmpemæssige ventesal, er der en gang i timen et lyd- og lys- show. 
Efter at have set den imponerende station, så vi en udstilling på Center of Photography. Derefter var det tid til aftensmad som vi spiste på den skandinaviske restaurant "Smörgås". Det var rigtig god mad, og med fyldte maver gik vi hjem i seng.
|