Stod tidligt op, spiste morgenmad, pakkede bilen og rullede mod Los Angeles. En køretur på ca. 800 km. gennem staterne Arizona, Nevada og Californien. Det var godt vi skulle sidde stille i bilen det meste af dagen, for av, av man kunne godt mærke gårdagens gåtur. Det var en lidt kedelig køretur gennem "ørken". Senere kørte vi dog ind på den berømte Route 66. 
Ruten der går fra Chicago til Los Angeles åbnede i 1926. Efter et par kilometer på den støvede landvej (Route 66) kørte vi dog tilbage til motorvej. 
Ved en 17-tiden (efter ca. 600 km) ankom vi til Gousttown - en gammel forladt westernby. Det var ved at være mørkt og byen lukkede efter en 20 minutters tid. Men vi kom gratis ind og så den jule-pyntede-forladte-by. 

Her ses vores rullende hjem i solnedgang. 
Vi kørte de sidste 200 km til campingpladsen og ankom kl. 19.30, (campingpladsen var lidt svær at finde og vores GPS var ikke til meget hjælp her). Vi vaskede tøj, spiste lækre chillipoppers (dem kan man faktisk få flere steder i USA ). Næste dag gik med at finde en internetcafe, hvilket bestemt ikke er let i USA, mærkelig nok. Vi skrev på rejseuniverset og fik bookede nogle overnatninger mv. til de næste par steder.
|