RejseUniverset

Waipi'o Valley & flydende lava

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2039 gange
Opdateret 2009-01-25 19:23:20
Dagbogsindlæg 56. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Akaka Falls' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Mauna Kea, verdens højeste bjerg ? Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

I dag mandag var vi tidligt oppe, og allerdde lidt i 8 kørte vi til det nordligste af øen. Her så vi Mo'okini Heiau som er et religiøst sted dateret tilbage til år 480. Vejen her ud er lidt tricky, idet man skal kører til Upolu Airport, og følge et mindre spor i ca. 2 km.

Temperaturen var fin, men det blæste rigtig MEGET derude, så det var på med vind-jakken.

 

Stedet ligger tæt på kysten, og er i princippet bare en kæmpemæssig ruin. Men den er ganske stor, og det er sjovt at den er så gammel som den er.

På vej tilbage til bilen, blæste det stadig rigtig meget, og det var bare med at knibe øjnene godt sammen, hvis man ikke vil have en hel strand i øjnene.

Vi kørte nu til enden af vej 270, hvor Pololu Valley ligger. Her for enden af vejen er der et flot lookout, hvor man kan se ud over dalen. Vi havde ikke tid til at gå ned i dalen, og satte derfor kursen mod Waipi'o Valley.

Vejen til Waipi'o Valley er rigtig flot, og her har vi taget et billed ud over det øde landskab med Mauna Kea i baggrunden.

 

Et stykke tid senere kom vi frem til nedkørslen til Waipi'o Valley. Her kan man gå ned, eller kører - men kun hvis man er i firehjulstrækker. Super vi tog turen ned af en temmelig stejl og snoet nedkørsel, og kom ned i dalen, hvor vi krydsede et par små floder. Normalt er de høje klipper rundt om dalen dækket af vandfald, som på afstand for det til at ligne sølv-bånd. Desværre var der ikke meget vand i vandfaldene den dag, så vi måtte nøjes med at betragte de høje klipper og den flotte grønne dal.

Efter en ganske kort og temmelig mudret vandretur kørte vi op igen.

Her så vi et par asiatere, vi havde hilst på nede i dalen. De så ganske trætte ud, og der var stadig langt op - så vi tilbød dem et lift. De ville meget gerne have et lift, men det viste sig at de ikke kunne et ord engelsk. Som tak for turen tilbød de os et stykke af deres frugt og nogle penge, men vi takkede pænt nej tak - og satte dem af ved udsigtspunktet på toppen.

Der er en rigtig flot udsigt ud over dalen fra udsigtspunktet, og her snuppede vi et par billeder inden vi kørte videre.

Derefter skyndte vi os tilbage til Hilo, hvor vi kørte ud i Hilo Zoo. Her er der en hvid tiger, som de er ganske stolte af - og hvis man kommer inden kl 15.30 kan man se den blive fodret. Tigeren hedder Namaste (det ord havde vi jo lært i Nepal), dog var tigeren ikke fra Nepal. 

I Hilo Zoo er der mange andre dyr, særligt mange forskellige fugle og papegøjer. Påfuglene går frit rundt i parken.

Haven lukker kl 16, og derefter tog vi hjem og lavede gode bøffer og fik en øl.

Kl 21.40 kørte vi ud for enden af vej 130, og denne gang havde vi en ny plan for at komme lidt tættere på, hvor det sker. Vi var forberedte som første gang, men denne gang valgte vi stien langs kysten - og kom denne gang helt tæt på. Vi kom ud til det punkt hvor lavaen løber ned i havet, og bølgerne fører den brændende lava frem og tilbage mens det bliver afkølet og slukkes.

Det var en ganske speciel oplevelse at stå der ude under en stjerneklar himmel midt i Stillehavet, og så se lavaen fra jordens indre glide ned i havet - det er svært at toppe !

Efter den super-oplevelse, fulgte vi samme spor tilbage og kørte hjem. Vi var tilbage omkring kl 1.