Franz Josef gletscheren

Rejsedagbog

Hele natten regnede og blæste det voldsomt, så vi vågnede flere gange i løbet af natten. Dels da Mette havde lynet sit nattøj fast i den ekstra store trøje, som skulle give lidt varme og dels da Henning fik regn i hovedet, da vi ikke havde fået lukket døren ordenligt.

Okay det er ret koldt at sove i Campervan i slutningen af oktober/starten af november i New Zealand - men new zealænderne sagde at så koldt plejede det nu hellere ikke at være på denne årstid. I bilen var der en lille (ikke indbygget) varmeblæser, men den kunne vi ikke tænde om natten.

Vi blev i Greymouth endnu en dag, hvor vi skrev på RejseUniverset, vi tog ind til byen for at spise en god frokost, men kl. 14.00, lørdag, havde alt lukket og slukket. Så vi tog tilbage til campingpladsen, hyggede os og slappede lidt af.

Næste morgen kørte vi videre mod Queenstown. Endnu et flot sted langs vejen, her spiste vi vores morgenmad.

På vejen til Queenstown kom vi forbi Franz Josef gletscheren. Fra parkeringspladsen kunne man gå i ca. 20 min. ud til en udsigtsplads. Men herfra var man stadig langt fra gletscheren, så vi besluttede os for at gå videre, forbi afspærringerne (det var der nu også mange andre der gjorde). Det var en flot tur, men det var lidt hårdt at gå på alle de løse sten, så vi fandt et sted hvor vi kunne få et lille hvil.

Efter ca. 1 times tid kom vi hen til gletscherens fod.

Gletscheren ser ikke så stor ud, men med kikkert kunne man se små sorte skikkelser som gik langt oppe på gletscheren. Gletscheren er ca. 13 km. lang, det der gør denne (og Fox gletscheren) specielle er at det kun er sjældent at gletschere kommer så langt ned i et tempereret klima. Man siger at vintervejret for ca. 5 år siden er det man kan se i buden af gletscheren i dag.