RejseUniverset

Opera i Sydney Operahus

Denne rejsedagbog foregår i Australien og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2033 gange
Opdateret 2008-11-09 07:43:07
Dagbogsindlæg 33. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Blue Mountains' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'The Rocks, the bridge & the wildlife Forrige
Australien

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Lørdag morgen stod vi sent op, og vaskede lidt tøj. Vi tog det med ro, fordi det var i aften at vi skulle høre vores første opera - og så i Sydney´s operahus! Efter middag, var vi et par timer på internettet, bl.a. for at booke bil til søndagens udfoldelser.

Derefter gik vi hjem, og tog det pæneste tøj på som rygsækken kunne tilbyde, og da kl. var 16 tog vi bussen til havnen - hvor vi fik vores bord kl. 17 som aftalt. Vi havde forudbestilt et bord i en restaurant, der ligger umiddelbart overfor operaen - med rigtig god udsigt til "huset". Her fik vi fine bøffer og rødvin.

Forestillingen skulle starte kl 19.30, og man var blevet bedt om at være der kl 19. Vi havde derfor god tid til at nyde maden, og da kl. var 18.30 var vi færdige, og havde god tid til at nyde solnedgangen over down-town Sydney. Da kl. blev 19 gik vi til indgangen, købte et program og 2 glas champagne. Det var fint at være der i så god tid, så vi havde tid til at nyde det. Vi gik ind på vores pladser ca. 10 min. før operaen skulle begynde - og da vi havde bestilt  billetterne tilbage i april, så havde vi haft frit valg, vores pladser var dog ikke de bedste, da de var fra den billigere kategori. Men vi fik dog rigtig meget for pengene, vi sad på 6 række ude i siden, og eneste hage, var at der manglede ca. 5 % af scenen.

Operaen var på italiensk, men det var ikke noget problem da alle replikkerne blev oversat, og vist på et lærred over pladserne. Er der andre der vil se opera i Sydneys operahus, så vær opmærksom på at du kun kan se oversættelsen fra række 6 og bagud i salen. Det var et fint og romantisk stykke og Mette fællede en lille tåre .

De sang og spillede stykket rigtig godt, og det var en stor oplevelse at se en opera i Sydney Operahus, som man så mange gange har set udefra. Efter andet akt var der pause, og det var fint lige at få talt stykket lidt igennem, inden vi så de sidste to akter.

Da kl. var omkring 22, var stykket færdigt, og vi forlod salen. Da vi kom udenfor var det blevet helt mørkt, og operahuset var flot oplyst. I øvrigt sjovt at de vælger at lyse det op med en lyserød/lilla farve... men det så rigtig flot ud.

Der var naturligvis også lys på Sydney Harbour Bridge, og det var også rigtig flot.

Da vi var færdige med at fotograferer, tog vi en taxa tilbage til hotellet - og godt tilfredse efter en kanon aften gik vi i seng.