Vi vågnede da kl var 6 om morgnen. Vi var blevet vækket mange gange i løbet
af natten pga. vejret. Vi kunne høre at der var personer der gik forbi teltet,
og Marcus stak hovedet ud og spurgte om de var på vej til Mönch - og det
bekræftede de. Det viste sig at vi havde lagt os lige ved siden af den sti der
var starten på Syd-øst-ruten. Kl var 6.45 da vi spiste morgenmad og begyndte at
gøre os klar. Der hang nogle store kedelige skyer lige over os, og da vi var
klar til afgang omkring kl 9.00 mødte vi folk der var vendt om - og kunne
berette om at de ikke kunne se noget som helst når de kom op til skyerne. De
fortalte også at vejrforholdene skulle være bedst om morgnen og om eftermiddagen
ville vinden tiltage og der ville komme flere skyer.
Vi blev enige om at nu havde vi gjort os klar, og så kunne vi lige så godt
prøve at gå der op af, og se hvor langt vi kom. Om ikke andet, så ville det være
nemmere at tage første stykket ved næste forsøg. Vi bandt os sammen, tog
isøskerne i hånden og begyndte at gå op. Efter kort tid, var den fine sti ikke
andet end nogle fodsport fra de andre, og dem skulle vi så holde godt øje med
for at blive på ruten. De første højdemeter gik rimelig hurtigt, og vi kom
hurtigt op til et punkt hvor vi kunne tage en hurtig tår vand og en
chokoladebar. Her fra kunne vi kigge ned på teltet, som nu kun var en lille
bitte prik på den store gletscher.
 
Vi fortsatte op hvor underlaget skiftede fra klippe til reel sne 3 gange. På
vej op ad løftede skyer sig langsomt, og vi begyndte at møde folk der havde
været på toppen. Det gav EKSTRA blod på tanden, og vi massede på ind til vi kom
til en smal og relativ flad sne-sti. Her kunne vi se toppen for os, men vi kunne
også se hvor stejl kammen var til hver sin side. 
Vi gik forsigtigt, og i løbet af ca. 10-15 minutter nåede vi toppen - hvor
det i mellemtiden var blevet SOLSKIN! YESSS! Vi var alene på toppen, og kunne
nyde den ubeskrivelig flotte udsigt. Mod nord kunne man se den grønne del af
alperne, og mod syd så man ud over den ENORME gletcher-område! Mod vest var
Jungfra og mod øst Eiger!
Kl var 11.15, og vi fik lidt vand, tog de obligatoriske TOP-billeder, og
delte en chokoladebar. Det er en ganske særlig fornemmelse at stå på toppen, og
vide at nu har man nået det mål som man gerne ville - nemlig at bestige én top
på egen hånd, uden hjælp fra andre, kun ved hjælp af samarbejde!
Her er vi på Toppen af Mönch med Eiger i baggrunden:

Her er udsigten mod nord over den grønne del af alperne:
Dette billede er taget mod vest, hvor man kan se Jungfrau:

Her ses udsigten over gletcherne mod sydøst:
Når man står på toppen, så har man ganske vidst nået målet, men man skal
altid huske på at toppen er kun halvvejs - nu er næste mål at komme sikkert
ned!
Meget glade startede vi turen ned, hvor vi igen skulle passere den meget
smalle sne-kam. Vi var heldige ikke at skulle passere andre på kammen, og kom
helt over til det sted, hvor kammen blev lidt bredere og begyndte at gå ned
inden vi mødte andre. Her begyndte vi tilgengæld at møde en del andre, og når
man er disse steder holder dem der går ned tilbage for dem der er på vej op.
Derfor tog det sin tid at komme ned af den øverste del af bjerget. Undervejs
delte vi vand, som der snart ikke var mere tilbage af. Vi nåede dog teltet
omkring kl13, hvor vi blev enige om at gå op ti hytten og fejre det med at købe
vand (15 CHF for en liter = ca. 70 kr!) og cola. Efter kort tid i
hytten begyndte det at regne kraftigt! Vi var super glade og stolte af at
vi havde nået vores mål. Samtidig var vi klar over at vi havde været super
heldige med timmingen af vores forsøg. De eneste mén efter turen, var at jeg var
begyndt at få lidt hovedpine - og Marcus' alpinstøvler var begyndt at æde ganske
voldsomt i hælene.
Vi var ganske oppe og at køre, og tænkte ikke så meget over vores skavanker.
I stedet gik vi tilbage til teltet, hvor vi lavede aftensmad og spillede skak.
Vi sendte SMS'er hjem, og fik meldinger fra Mette om at vinden fra Jungfraujoch
var helt oppe på 130km/t svarende til ca. 36 m/s. Som surfer er man godt klar
over at det er mere end en almindelig storm. Derfor var vi godt tilfredse med at
vi havde brugt lidt tid om eftermiddagen på at bygge en læmur omkring vest-siden
af teltet. Det blæste godt i teltet, men vi lå heldigvis i læ af Mönch.
|