Rejsedagbog, Honolulu dag 2 - RejseUniverset

Honolulu dag 2

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Hawaii'.

DagbogInfo

Visninger 2045 gange
Opdateret 2015-08-26 22:13:39
Dagbogsindlæg 5. ud af 17 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Hawaii Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (4 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Honolulu dag 3' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Honolulu dag 1 Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2015-08-22
Hjemkomstdato 2015-09-09
Profil Hawaii2015
Læs rejsebeskrivelsen: 'Hawaii' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Honolulu dag 2
Igår skulle vi så tidligt op igen - kl 05.30... Men det var for at få gratis billetter på Pearl Harbor. Vi blev hentet på hotellet kl 7 og herefter tog det ca 30 min at køre dertil. 
Da vi kom dertil var der ikke særlig mange mennesker og en vagterne sagde hvorfor folk kom så tidligt.. Tja i råder selv til på jeres hjemmeside at man skal komme tidligt!!! 
Vi fik vores gratis billetter og startede med at se en film om relationen mellem USA og Japan og hvorfor at Japan valgte at angribe USA ved at bombe Pearl Harbor. 
Efter filmen blev vi sejlet ud at USS Arizona memorial - stedet hvor skibet lå for anker da det blev bombet. Der er stadig noget af skibet som er synligt ovenvande men ellers kan man lige ane det under vandet. En stor del af de søfolk som var ombord blev levende begravet med skibet og de er der stadig. Det var rørende at være der på stedet og en naturlig stilhed blandt de turister som var der. 
Efter vi havde været der i ca 15 min blev vi sejlet tilbage til museums området og købte herefter billet til Battleship USS Missouri - det krigsskib hvor fredsaftalen men USA og Japan blev underskrevet. 
Det var meget spændende at gå rundt på skibet men vi fandt også ud af at man skal være af en bestemt støbning for at kunne leve på sådan et skib i flere måneder ad gangen, da der var meget lidt plads, specielt til de menige søfolk.

Da vi kom hjem til hotellet var vi lidt trætte efter at vi var tidligt oppe og slappede af inden vi skulle ind på The Cheesecake Factory for at spise. Da vi kom derned stod vi i kø for at blive skrevet op til en bipper - da vi så havde ventet ca 30 min på den, så stod vi i kø igen for at der blev et bord ledigt og da den så bippede skulle vi så vente lidt yderligere på at blive vist hen til vores bord. Alt tror jeg vi ventede ca 1,5 time men det var ventetiden værd - super lækkert mad og drinks samt servicen var i høj sæde. 
Igår var den første aften vi havde været længe op så vi så frem til at vi kunne sove længe onsdag. 

Vi følger meget med i vejrudsigten da der er en ny tropisk storm på vej mod Hawaii.. Desuden venter vi på at Waikiki Beach åbner igen efter spildevands udslippet - der tages vandprøver hver dag. Så vi har endnu ikke været ude at bade.. Øv øv

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk