Vores fly lettede 17.30, og så var vi på vej hjem. Vi fløj med SAS, så stewardesserne var lige så danske som mange af passagerne og der var danske aviser... Det var en mærkelig fornemmelse at vide at det var sidste flyvning. Når vi lander i danmark så har vi rejst i 133 døgn - men vi har oplevet 134 solnedgange . Der blev hurtigt serveret aftensmad, og efterfølgende blev lyset dæmpet. Da kl blev 23 (Amerikansk tid) blev der serveret morgenmad, og en time senere landede vi København. Kl var 0.10 amerikansk tid, men 6.10 dansk tid. Godt trætte ventede vi på vores bagage - og heldigvis fik vi det hele uden problemer. Fantastisk at vi har haft 24 flyvningen uden at miste noget af bagagen så meget som én gang. På den anden side af sikkerhedskontrollen stod Jytte & Keld og Annette & Erik med flag og vinkede til os. Det var skønt at se dem alle igen! Efter vi havde fortalt dem lidt om vores tur hjem, gik vi hver især med hver vores forældre. Det var ret mærkeligt at havde været så tæt sammen i så mange dage og så pludselig dele os op. Det var dog ikke i så lang tid for Jytte og Keld inviterede os alle til morgenmad. Mettes søster, Tina med hendes datter Sofia kom også . Efter frokost kørte vi trætte hjem - det var ret mærkeligt at være hjemme igen, men også rigtig skønt.
|