Rejsedagbog, Nytår på Times Square - RejseUniverset

Nytår på Times Square

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2048 gange
Opdateret 2009-03-29 16:11:23
Dagbogsindlæg 93. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Downtown Manhattan og Brooklyn Bridge' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Rockfeller Center og hestevogn i Central Park Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Nytår på Times Square

I dag stod vi sent op, så vi var friske til en aften på Times Square. Efter morgenmaden tog vi subway til Times Square, og her var allerede et vældigt menneskemylder. Vi gik i Virgin Musicstore - som er verdens største pladebutik. En kæmpe butik i flere etager, og med musik af enhver art. Bagefter skulle man ligefrem mase dørene op, for at komme ud på gaden igen!

Her ses Times Square 11 timer før "the ball drops"...

... og et nærbillede af stangen, som "bolden" glider ned af kl 24. (Den kan også ses på billedet ovenfor, men den er nu ikke så stor).

Det var i dag meget koldt, temperaturen var ca. -9 C, og vinden var op til 10 m/s. Mange mennesker havde allerede sat sig på pladsen, så de kunne få en god plads til senere.

Vi valgte at få noget frokost på Wallensky's Grill - som var leveringsdygtige i et par gode bøffer! Generelt er amerikanerne gode til at lave store saftige bøffer, men de har glemt alt om sovs - amerikanerne bruger Heinz tomatketchup ! Selv på de lækreste bøffer .

Efter frokosten tog vi på udsalg i Macy's. Her fandt vi mange gode tilbud og kom hjem med flere lækre trøjer til absolut spot-pris.

Derefter tog vi tilbage til hotellet, hvor vi ringede hjem og ønskede godt nytår. Derefter spiste vi ost, brød, chokoladekage og fik Champagne med marcipanbrød .

Rigtige champagneglas havde vi dog ikke, men så må man jo bruge hvad man har.

Da klokken blev 20.30 gjorde vi os klar og begyndte at gå mod Times Square. Da vi nærmede os var gaderne spærret, og vi blev ledt på en større omvej op til 57th street. Her blev vi viciteret, og vi fik ikke lov til at medbringe vores Champagne . Efterhånden som tiden gik, kom vi adskillige blokke tættere på Times Square. Her stod vi forrest, og havde en fin udsigt til Times Square og "the ball" (den ganske lille lyskugle over alle lysreklamerne).

Efter 2½-3 timers meget KOLD venten, og to krus varm kakao, blev klokken 23.59. Nu begyndte alle folk at tælle ned i takt med storskærmen, og i de sidste sekunder gled "the ball" ned af stangen og præcis kl 24 ramte den bunden. HAPPY NEWYEAR lød det fra alle, og så gik der ikke lang tid før folk søgte hjem ad! Vi valgte at småløbe for at få varmen, og gøre stop i den første bar vi kom forbi. Her fik vi den Champagne vi savnede ved slaget 12, og så ringede vi til Hennings bror Allan. Allan meddelte at de fejrede nytåret under et varmt tæppe, mens de på TV fulgte begivenhederne på Times Square. Efterhånden som Champagnen gled ned fik vi så småt varmen tilbage i vores gennemkolde fødder.

Derefter gik vi resten af vejen tilbage til hotellet.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk