Rejsedagbog, Niagara Falls - RejseUniverset

Niagara Falls

Denne rejsedagbog foregår i Canada og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 822 gange
Opdateret 2009-03-24 20:49:46
Dagbogsindlæg 88. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (32 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Chrysler bygningen og Grand Central' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Rigtig julemiddag i Vancouver Forrige
Canada

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Niagara Falls

Vi stod op kl. 4.00, pakkede vores ting og kørte direkte i lufthavnen. Her stillede vi os op i en kø, der senere skulle vise sig at være den forkerte... Heldigvis havde vi dog tid nok, til at komme over i den rigtig kø, og fik checkede ind. Vi var på vej videre til Niagara Falls, vi skulle dog mellemlande i Chicago, og derefter videre til Buffalo - for derfra at leje en bil og kører det sidste stykke.

I Vancouver ringede vi hjem og ønskede Mettes far tillykke med fødselsdagen   og derefter var vi på vingerne. Vi landede i Chicago - en kæmpe stor lufthavn, her havde vi et par timers venten. Vores fly blev dog forsinket et par gange pga. vejret - og først kl 21.30 landede vi i Buffalo. Her hentede vi vores lejebil (en Pontiac G6) og kørte de små 35 km. til den Canadiske grænse. Grænsekontrolen gik smertefrit og vi fortsatte det korte stykke videre til Sheraton Falls View. Her havde vi booket et værelse med udsigt til vandfaldet, og i første omgang fik vi et værelse på 25. etage. Værelset lugtede dog ganske fælt af ost, og der var spilt juice på gulvet. Vi fik et nyt værelse - og det var helt fint - helt uden oste lugt og havde en super udsigt . Kl var efterhånden blevet 23.30 og vi kunne ikke længere bestille roomservice (selvom det havde været belejligende i den situation). I stedet måtte vi spise lidt småsnacks, og da kl var 1.30 gik vi i seng.

Næste morgen stod vi op 8.30 - og var godt sultne. Efter et dejligt varmt bad, gik vi ned til vandfaldet, og vi fandt ud af at man ikke kan gå direkte - så vi måtte ud på en større omvej i sne og sjap.

Det lykkedes os dog at komme ned til kanten...

... og her fik vi taget en del billeder af vandfaldet. Niagara Falls består af to vandfald. Horseshoe Falls og American Falls. Det mest kendte er uden tvivl Horseshoe Falls som er 792 meter bredt og har et fald på 53 meter. American Falls er "kun" 323 meter bredt med et fald på 20-30 meter. Hvert år besøger mere end 12 mio. turister vandfaldet.

Endelig blev det tid til frokost, og godt sultne fik vi spist god mad på en café/restaurant som ligger helt nede ved kanten af vandfaldet. Derefter tog vi en tur ned i Niagara Falls' "kælder" hvor man kan kigge direkte ind i vandet som falder ned oppe fra.

Man kunne også komme på en platform, hvor man står lige ved siden af kanten af vandfaldet halvvejs nede i dybet.

Oppe på landjorden igen, kunne vi se over til førnævnte American Falls.

På vej hjem kunne vi se op på de massive skyskraber-hoteller som ligger på kanten af vandfaldet. Vi bor i det længst til venstre.

Selve byen Niagara Falls, har ca. 80.000 indbyggere, og den eneste grund til at den er så stor - er pga. de mange turister der hvert år kommer for at se vandfaldene.

Vi kom også forbi Queen Victoria Park, hvor man havde opsat en masse forskellige neon-figurer - her ses bl.a. "Peter Plys" og "Cars".

Da vi kom tilbage til vores hotel, var det efterhånden ved at være mørkt.

Vi spiste aftensmad på hotellets restaurant, og det var ganske udemærket. Derefter gik vi op på vores værelse, hvor vi kunne nyde den flotte udsigt over de oplyste vandfald.

Næste morgen stod vi op kl 7, og inden vi forlod værelset - var solen på vej op, og gav et smukt lys over området.

Derefter gik turen tilbage til lufthavnen i Buffalo. Det blæste meget, og lufthavnen var uden el. Vinden tog heldgvis lidt af, og det lykkedes vores lille Dash8-fly at komme på vingerne - og flyve os til New York Laguardia .

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk