Rejsedagbog, En dag i San Francisco - RejseUniverset

En dag i San Francisco

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 905 gange
Opdateret 2009-03-07 17:20:24
Dagbogsindlæg 75. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Vinsmagning i Napa Valley' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Monterey Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: En dag i San Francisco

I San Francisco kan man nå at se en helt masse på bare en dag. Vi stod op kl 9, spiste morgenmad, fyldte gas på tanken - og forlod den enormt dyrer, men temmelig kedelige campingplads. Her fra tog vi ind til San Francisco, og det skulle vise sig at være en by vi begge blev rigtig glade for. I selve San Francisco bor der kun omkring 800.000 indbyggere, men i San Francisco-bugten bor der i alt omkring 6,8 mio.

Her har vi snuppet et billed fra motorvejen, og ind over San Francisco's skyline.

Første stop i den utrolig bakkede by, var et hurtigt kig på det hus der blev brugt i filmen "Mrs Doubtfire".

Vi fortsatte videre op og ned af bakkerne i vores 4,5 tons tunge og 8,5 m lange køretøj. Henning gav den god gas, for at komme op ad bakkerne . Herfra brugte vi lidt tid til at finde et passende sted at parkere... (det er vores 'bil' til venstre i billedet, som der netop er blevet plads til)

Herfra gik vi en tur i 'Alta Plaza Park' og videre til 'Lafeyette Park' - hvor vi mødte to flinke mænd, som vi faldt i snak med - og de fortalte os at det var Danielle Steel's hus som lå på den anden side af vejen. Her ses en del af huset til højre i billedet, og i baggrunden det berygtede Alcatraz-fængsel.

Derefter gik vi tilbage til bilen, og kørte til 'Alamo Square Park', her var de ved at optage en film, så her var det helt umuligt at parkere. Mette hoppede ud af bilen, og tog dette billede af de kendte Victorianske huse.

Efter et par ture rundt om blokken, mødtes vi igen, og kørte til Fishermans Wharf (havnen). Her havde vi igen lidt udfordringer med at finde en passende p-plads, men efter lidt frem-og-tilbage, fandt vi en privat parkeringsplads, hvor vi kunne få lov at parkere mod at betale prisen for 2 biler (fair nok, vi fyldte også for to biler...).

Her fra gik vi rundt og kiggede på de mange butikker og en god sælger, solgte os en vidvinkel-linse til videokameraet. Vi så også denne turistudgave af en sporvogn.

Efter en frokost på Hard Rock Café, så vi dette flotte juletræ og Mettes forventning til størrelsen på årest julegave - steg straks .

Kort efter var vi på 'Pier 39', hvor søløvernen i bedste BZ-stil har besat molen, og bare ligger og nyder solen.

Kigger man mod vest, har man et utrolig flot view mod 'Golden Gate Bridge' på den anden side af militær-skibet.

Solen stod efterhånden lavt på himlen, og vi gik derfor op i byen til Little Italy med de mange restauranter og små delikatesse-butikker. Her i Little Italy, blev vi budt ind i en lille kirke ved navn: 'Porziuncola Nuova'. Det sjove ved kirken er at det er en kopi af St. Francis’ berømte “Porziuncola” kapel i Assisi, Italien.

Efter besøget i kirken og Little Italy, gik vi over på den anden side af gaden - og direkte ind i Chinatown. I Chinatown bor der omkring 20.000 kinesere, som forstår at sætte kulør på bydelen med neonskilte, og rispapirs-lamper. Her i Chinatown, købte vi bl.a. lækkert tøj, og man skal ikke blive forbavset hvis en tøjbutik også sælger kastestjerner, sabler eller lign .

Efterhånden blev det helt mørkt, og så forlod vi Chinatown, og gik til hjørnet mellem California Street og Kearny Street. Her var der et flot juletræ, pyntet med  tusindvis af rødelys - og bemærk månen i baggrunden til venstre .

Vi sluttede dagen af med at shoppe på Market Street. Da vi efterhånden ikke kunne bære flere indkøbsposer, tog vi den rigtige sporvogn ned af bakkerne tilbage til Fishermans Wharf.

Herefter hentede vi bilen, krydsede Golden Gate Bridge, og kørte til en campingplads ved Petaluma. Her spiste vi sen aftensmad - og gik trætte i seng, efter en oplevelsesdag i en super by.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk