Dunedin og guløjet pingviner

Rejsedagbog

Efter en køretur på ca. 4 timer ankom vi til Dunedin, (der kaldes for den skotske by i New Zealand, Dunedin er det gamle keltiske navn for Edinburgh) her fandt vi en campingplads i udkanten af byen. Dunedin har mange stejle gader, så der skulle trykkes på speederen for at komme op over bakkerne.

Efter vi havde fået os en plads, kørte vi ind til byen. Her spiste vi på byens bedste italienske restaurant "Etrusco at the Savoy" (anses også for landets bedste). Her fik vi en pizza og en pastaret som var udemærket, men vi havde også smagt mange rigtige dårlige pizzaer på vores tur indtil nu. Til dessert bestilte vi selvfølgelig tiramisu (vi savner sådan Marco's gode, gode tiramisu), istedet fik vi en is, som måske smagte lidt hen ad tiramisu. Men på menukortet stod der ikke noget om en is, kun at man fik den trationelle italienske dessert - hmm .

Da vi havde spist kørte vi hen til byens stejleste gade, som også er verdens stejleste gade - Balwin Street. Det var ikke tilladt for campervans at tage turen op, så vi måtte til tops på gåben -pyha.

Dagen efter gik turen til Otago halvøen, hvor slottet Larnach Castle ligger. Slottet er New Zealands eneste slot, som man nok mere ville kalde en rigmandsvilla, set med danske øjne. Især for dem der bor ved siden af Frederiksborg slot . Larnach Castle er bygget i 1871, og kostede 125.000 pund at opføre.

Da det var ret dyrt at komme ind og det tog mange timer med en rundvisning, besluttede vi os for at gå en tur i haven i stedet for.

Vi kørte videre til Penguin Place, som er et pingvinresevat som er bygget af en privat landmand, som synes det var synd at pingvinerne var ved at forsvinde fra fastlandet. Vi blev kørt i bus op til stedet der er reseveret til pingvinerne. Her blev vi vist rundt og fik fortalt en masse om de 45 cm høje guløjet pingviner, af en sød guide, der hed Daniel. Der var en fantastisk udsigt ud over stranden, hvor pingvinerne kommer op på land efter en dag i havet, søgende efter føde.

Vi så også en sød sæl, som var kommet op på land.

Pingvinerne (og sælerne) lever frit, det eneste pingvinreservatet har gjort er at bygge små reder til pingvinerne, for at tiltrække dem. Derudover tager de sig af de syge pingviner. Men ellers får naturen lov til at passe sig selv. Her ses en pingvin som ikke normalt kommer her, men det var jo et skønt sted for pingvinerne, så det kunne jo være det blev dens nye sted.

Pingvinerne lever som par hele livet, og de kan blive 15-20 år. Den ældste de havde i reservatet var 16 år. De havde givet alle pingvinerne navne, så de kunne holde øje med dem, dette sker altid på afstand, så pingvinerne kan leve frit og uforstyrret. Her ses en af pingvinerne i dens rede.

Det var virkelig skønt at se at en privat person kan gøre en forskel for naturen og dyrerne. Det var en rigtig god oplevelse.

Vi kørte tilbage til campingpladsen, spiste aftensmad og kørte atter ind til byen, her så vi nogle af deres flotte kirker, bla. St. Paul's Cathedral og first church. Vi tog en tur i biografen, hvor vi så en lidt mærkelig film med Brad Pitt og George Cloney. Derefter tog vi tilbage til campingspladsen og sov.