Vi mødtes med chaufføren kl 10:00, og kørte derefter mod Delhi. I Delhi, skulle vi omkring midnat nå et fly til Thailand. Efter nogle timer på vejene hang vi pludselig i en kø, og selv om det var motorvej, så kørte vi straks over i den modsatte vejbane og kørte mod de øvrige trafikanter. Her stoppede det også hurtigt til. Vi holdt i kø i lige godt en time - men for os var det lige godt, vi havde masser af tid før vi skulle nå vores fly. Et typisk syn på de indiske veje er deres farverige trucks:  og et andet typisk syn er en hel familie på én scooter:  Vi ankom til lufthavnen allerede kl 16:30, og måtte først gå igennem sikkerhedskontrollen 3 timer før afgang - altså kl 22:00.
|