Rejsedagbog, Sommerferie uge nr 2 og 3. d. 4-18. aug 2007 (34) - RejseUniverset

Sommerferie uge nr 2 og 3. d. 4-18. aug 2007 (34)

Denne rejsedagbog foregår i Italien og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 996 gange
Opdateret 2007-10-01 19:00:13
Dagbogsindlæg 33. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Weekend d 25-26. august (35)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Besøg af fam. Broch Laursen – uge 30 2007 (33) Forrige
Italien

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Sommerferie uge nr 2 og 3. d. 4-18. aug 2007 (34)

Den 4. august stod vores sidste to ugers sommerferie for døren, og vi kørte meget tidligt lørdag morgen for at komme igennem ”hullet” (St. Gotthardstunnelen) inden, der opstod kø. Det gik som smurt igennem tunnelen og vi holdte pause lige efter tunnelen for at spise vores medbragte morgenmad. Her skinnede solen allerede, og selvom det var koldt fra morgenstunden, kunne vi se, at det ville blive en fantastisk flot dag.

Vi havde pakket bilen med campingudstyr og kørte i første omgang mod den italienske riviera. Vi ville prøve at finde en campingplads ved havet omkring Albenga. Efter 5-6 timers kørsel kunne vi se den Italienske Riviera, hvor havet var blåt og solen skinnede! Det viste sig at være svært at finde en campingplads, hvor der var ledigt, og man ikke skulle binde sig for mindst 14 dage. Langt om længe lykkedes det os at finde en campingplads, hvor der var ledige pladser, men de havde eftermiddagspause, så vi måtte vente et times tid til de åbnede igen, imens gik vi ned til stranden og nød synet.

 

Her er udsigten fra stranden: øen Isola Gallinara

 

Der var også en masse andre feriegæster på stranden:

 

 

Søndag kørte vi en tur i bjergene for at se området omkring hvor vi boede. Vi kørte op til en lille by, der hed Caselvécchio. Der var ifølge vores kort en borg, som vi gerne ville se.

 

Her er et billede på vej op mod byen:

 

 

Her er vi ankommet til byen, der viste sig at være en rigtig gammel by, og den var bestemt et besøg værd. Øverst ses borgen:

 

Her er en af de smalle gader i byen:

 

 

Sidst på eftermiddagen ankom vi igen på campingpladsen og vi tilbragte resten af eftermiddagen på stranden og nød solen og vandet.

 

Mandag besluttede vi os for at køre en tur til Monte-Carlo og Monaco. Turen til Monaco gik langs motorvej, så i løbet af 1-1½ times tid var vi der.

 

Her er vi stoppet på vejen ned til Monte-Carlo og Monaco og sikke en udsigt ned over Monte-Carlo og Monaco. Monaco ses på den tange, der går ud i vandet:

 

 

Det var noget af et kaos at køre ned gennem byen for at finde en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst at finde en ledig p-plads. Det viste sig, at vi have parkeret i nærheden af en lille havn, hvor der lå nogle skuder af motorbåde /Yacht. På nogle af bådene var der store lædersofaer osv. på bagenden af båden.

 

Her ses en af yacht'ene i havnen "Port de Fontvielle":

 

 

Herefter gik vi op mod Monaco, der ligger på toppen af en bakke ved vandet. Der var adskillige trapper, der skulle ,før vi nåede toppen og kunne se "Palais Princier", der er fyrstens palads:

 

 

Her er udsigten ned til en af lystbådehavene:

 

 

Her er Katedralen i Monaco, hvori bl.a. de tidligere fyrster ligger begravet:

 

 

Her er et billede af vores første teltplads på turen. Vi er i gang med at spise aftensmad lavet på Trangia-sættet:

 

 

Tirsdag kørte vi videre sydpå langs kysten til Presqu´ile de Giens i Frankrig, der ligger på en tange i nærheden af Toulon. Her var der også dømt lækre badestrande og solskin. Her havde vi også lidt svært ved at finde en campingplads, der var ledig, men vi endte på en alle tiders campingplads, der lå 10 min (gåtid) fra stranden.

 

Torsdag kørte vi en tur i området, og vi på vej ind til kysten kom vi forbi dette surferparadis, hvor der mange surfede og kitesurfede:

 

 

Her er udsigten fra toppen af en bakke ind mod land. I baggrunden ses Toulon:

 

 

Her ses nogle huse med perfekt beliggenhed og bagerst ses Presqu´ile de Giens, der går ud i vandet:

 

 

Fredag d. 10. august tog vi videre efter endnu 3 gode dage ved havet. Vi kørte nordpå ind i landet. Vores mål var søen Lac de S.te Croix og området omring Verdon floden. Floden kaldes Grand Canyon du Verdon, og det forstår man tydeligt hvorfor, når man ser kløfterne omkring floden. Det må siges at være Europas svar på Grand Canyon i USA. Området ligger i Alpes-de-Hte.-Provence.

Her var det igen svært at finde en campingplads, hvor der var plads, men vi fandt en i nærheden af en lille by ved navn Montpezat. Campingpladsen lå langs floden Verdon. Det var også en rigtig god campingplads med bl.a. swimmingpool, som der godt kunne erstatte havet, når der var så varmt.

 

På campingpladsen kunne man leje kanoer, og vi lejede lørdag en kano for en dag. Vejret var perfekt og vi startede turen om morgenen kl. 10. Vi sejlede op og ned af floden, hvor der også var store kløfter, men dog ikke så store som v. Grand Canyon du Verdon, der ligger i den anden ende af søen. Det var en utrolig flot tur, og i starten var vi de eneste, der sejlede langs floden, og vi nød stilheden og udsigten. Vi kom også til en større sø, hvor vi holdt frokostpause i skyggen.

 

Her er nogle billeder fra kanoturen:

 

Her ses nogle af klipperne langs floden:

 

 

Her er vi sejlet ind i en lille grotte langs floden. I grotten var der også nogle drypsten:

 

 

Her er endnu et billede af de flotte kløfter langs floden:

 

 

Søndag tog vi på en køretur i området omkring søen Lac de S.te Croix og Grand Canyon du Verdon. Vejret var igen perfekt, så naturen viste sig fra sin flotteste side.

 

Her er Allan og jeg foran søen Lac de S.te Croix:

 

 

Her er endnu et billede ud over den flotte sø:

 

 

Herefter gik turen langs floden Verdon ind i det område, der bliver kaldt Grand Canyon du Verdon. Det var en meget snoet og bakket tur med hårnålesving. Udsigten fra ruten var utrolig flot ud over de store kløfter ved Verdon floden.

 

Her er indgangen til Grand Canyon du Verdon, som rigtig mange oplevede fra kanoer osv.:

 

 

Her nyder vi vores medbragte frokost og nyder samtidig den flotteste udsigt:

 

Her er endnu et billede fra Grand Canyon du Verdon:

 

 

Her ses Allan foran kløfterne:

 

 

Vi ville jo også gerne opleve en af de typiske små franske landsbyer, så om mandagen kørte vi til byen Valensole. Det var en hyggelig mindre landsby med små gader og stræder.

 

Her ses en af gaderne:

 

 

Her har vi slået os ned på en hyggelig restaurant for at få en gang fransk frokost:

 

 

Her er byen set fra vejen:

 

 

Onsdag d. 15. august pakkede vi teltet sammen og kørte videre nordpå. Vi havde forhørt os om vejret i Schweiz, og vejret teede sig ikke fra sin gode side. Så vi besluttede os for at blive i Frankrig resten af vores ferie. Vi kørte nord på til søen Lac de Serre-Ponçon, som jeg havde læst om på Internettet. Søen ligger i Hautes-Alpes området og er omgivet af høje bjerge. Tæt på dette område ligger bl.a. skisportsområdet Risoul.

Søen er en menneskeskabt sø, der blev lavet pga. af gentagne oversvømmelser i området neden for Serre-Ponçon. Floden Durance, der er en biflod til Rhône er meget variable i mængden af vand, og mere end halvdelen af vandet stammer fra smeltet sne. Derfor blev besluttede man at lave en dæmning, der skulle begrænse effekterne af en oversvømning og samtidig alligevel få vand ned i dalen. Området Serre-Ponçon var perfekt til en dæmning, hvilket dog betød, at man måtte flytte 1500 mennesker, da de boede i byerne Savines og Ubaye, der ville blive oversvømmet. Derfor flyttede man disse byer. De flyttede også veje, jernbaner og byggede broer. Man startede på dæmningen i 1955 og var færdig i 1961.

 

Her er et billede af dæmningen, der er Europas største jorddæmning. Den er 123 m. høj, 600 m. bred og 650 m tyk i bunden og ser meget imponerende ud, når man kører op i området:

 

 

Her er et billede ud over noget af søen med bjergene i baggrunden:

 

 

Vi vandt en campingplads, der lå direkte ned til søen og havde den flotteste udsigt ud over søen.

 

Her ses noget af campingpladsen i højre side af billedet:

 

 

Her er vores udsigt fra vores teltplads, og det var feriens flotteste udsigt, og vi nød den i fulde drag:

 

 

Tro det eller ej :0), men her er Allan i gang med at lave aftensmad på vores trangia-sæt:

 

 

Torsdag kørte vi rundt i området og kørte en tur rundt om hele søen, hvor der var en fantastisk udsigt undervejs. Vi så bl.a. nogle meget flotte geologiske fænomener, der er opstået i gennem mange år. De hedder Demoiselles Coiffees (The young ladies in Headdresses).

 

Her ses et par billeder af disse ”skulpturer”:

 

 

 

Fredag tog vi en op i bjergene og gik en tur. Her var der udsigt over hele området. Her er et par billeder fra turen:

 

 

Lørdag d. 18. august gik turen tilbage mod Basel. Vi var utrolig heldige med vejret på hele ferien. Vi havde 13 dage med solskin ud af 14 dage, så det kunne ikke være bedre. Sådan 14 dages ferie er bare alt for hurtig forbi! 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk