Sydtirol – Kastelruth – sommerferie 2007 - uge 1 (31)

Rejsedagbog

I år havde vi delt sommerferie op, så vi først havde en uge i juli måned (uge 28) og senere i august havde vi 2 uger. I vores første ferieuge havde vi besluttet os for at tage til Sydtirol igen i år. Denne gang gik turen til Kastelruth, hvor tætteste store by er Bolzano. Kastelruth ligger v. Seiser Alm og samtidig tæt på Sellagruppen (Canazei osv.).

Vi havde ”kun” bestilt pension i 5 nætter, da Mikkel, Sannes lillebror, skulle besøge os fra fredag d. 13. Vi ankom d. 7. juli og rejse igen d. 12. juli.

Vi kørte meget tidligt lørdag morgen mod Østrig og Innsbruck og herefter kørte vi over Brenner-Passet. Turen gik helt uden problemer og vi ankom ved vores Pension ”Ortler” omkring middagstid.

Vores pension var utrolig hyggelig og flot og lå med den mest fantastiske udsigt. Pensionen lå noget udenfor byen, men det gjorde slet ingenting, da det lå tæt på vandreområdet.

Her er vores pension set udefra, vi boede på 2. sal, forrest i billedet, altanen med blomster. :

Her er vores udsigt fra vores altan, der må siges at være fantastisk, og dejligt at vågne op til denne udsigt om morgenen:

 

Da vi ankom så tidligt på dagen besluttede vi os for at vandre en lille tur i det gode vejr. Vi gik fra pensionen op mod Marinzen, restaurant og lille sø i 1486 m. højde. Det tog godt en time at vandre derop. Turen gik igennem skov og på små veje, hvor man kunne se hele dalen.

Vi kunne bl.a. også se vores pension på vandreturen. Det hvide store hus i midten af billedet (se pil):

Søndag stod vi tidligt op, så vi kunne komme af sted på vandretur. Vejret var fin, så vi skyndte os at spise morgenmad. Vi tog med bussen, der havde stoppested i nærheden af pensionen op til området Seiser Alm, og vi stod af ved Compatsch i 1825 m. højde.

Her er vi midt på plateauet ved Seiser Alm:

Her er endnu et billede undervejs, Langkofel (3181 m) til venstre og Plattkofel (2955 m) til højre (Mellem disse topper vandrede vi senere på ugen):

Her ses Allan i vandreudrustningen:

Da vejret var så fint, besluttede vi os for at vandre en længere tur og gå via Tierser Alpjoch og Rosszähnsch i 2499 m. højde tilbage til udgangspunktet. Det betød en lang og hård opstigning til Tierser Alpjoch i 2440 m. højde.

Her er vi undervej mod Tierser Alpjoch og med denne udsigt er det alle anstrengelserne værd:

Her holder vi pause på en klippe og nyder samtidig udsigten. Allan er i gang med at snitte et æble:

Vi spiste en velfortjent frokost ved hytten Tierser Alp Hütte i 2440 m højde. Det var rart at få fyldt energidepoterne op igen, inden turen gik videre mod  turens højeste punkt Rosszähnsch i 2499 m. højde.

Her er udsigten lige inden, vi når til Rosszähnsch:

Her har vi nået Rosszähnsch i 2499 m højde, og der var denne flotte bænk, hvor vi lige hvilede benene lidt og nød udsigten fra toppen:

Her kom vi fra:

Og her skulle vi videre ned:

Vi ankom til Compatsch sidst på eftermiddagen og var godt trætte og var glade for at vi kunne tage bussen tilbage til vores pension, gå i bad og nyde en lækker middag.

Mandag var vejret dårligt, og det regnede fra morgenstunden, så vi besluttede os for at tage til byen Kastelruth. Det var en hyggelig lille by.

På dette hus var der malet alle årets måneder og dens gøremål.

Her står Allan foran et andet flot malet hus.

Kastelruth var som skrevet ikke nogen stor by, så den var hurtig set. Efter en kop kaffe/te kørte vi videre til byen St. Ulrich, der lå i den næste dal Grödner Tal (Val Gardena). Det var en noget større by, og her var der marked m. frugt, tøj, pølser osv.

Om aftenen kom det dårlige vejr igen, og lige før vi skulle spise aftensmad, kom der noget af et tordenvejr med lyn, regn og hagl. Det piskede ind på ruderne, så vi var helt bange for at de skulle springe. Haglene var så store som glaskugler.

Her holder Sanne nogle af haglene i sin hånd:

Tirsdag morgen da vi stod op mødte dette syn os:

Der var rigtig koldt, og der lå sne på toppen af bjergene. De havde lovet bedring i vejret, så vi besluttede os for en lille vandretur på Seiser Alm. Vi valgte denne gang at gå til venstre ved Compatsch i 1825 m højde op mod Puflatsch i 2174 m højde. Da vi ankom med bussen til Compatsch var det noget køligt, og det var tid til at få fleecetrøjen frem og pakke sig godt ind.

Her kunne man også se, at der var faldet en del sne om natten:

Da vi kom lidt længere op begyndte vi også at vandre i sne, det er en underlig fornemmelse, når man er på sommerferie:

Det begyndte at sne, og da vi nåede op til en lille restaurant på vejen, varmede vi os på en kop te, inden turen gik videre. Det begyndte heldigvis at klare op, da vi vandrede videre.

Det kan være svært at finde vej, når vandreskiltene er sneet til:

Her er endnu et billede af den flotte natur, hvor himlen er ved at blive blå:

Her vi kommet op i 2130 m højde og har en fantastisk udsigt ned mod Grödner dalen (Val Gardena). Byen, der ses i bunden er St. Ulrich

Efter at have gået nogle timer på plateauet gik turen stejlt nedad. Nedstigningen varede over en time.

Vi mødte denne sjove træfigur på vores vej, hvor vi skulle forcere et hegn:

Her er vi nået til et stort og imponerende stenfald:

Onsdag tog vi bilen og kørte til Sellajoch (et pas), der lå 45 min. kørsel fra pensionen. Passet ligger i 2180 m højde og forbinder Wolkenstein i Grödner tal med Canazei i Fassatal. Ved Sellajoch løbes der også på ski om vinteren. Området er en del af Sella Ronda. turen (v. Canazei). Vi havde besluttet os for at gå op til Toni Demetz Hütte, der lå i 2681 m højde. Turen gik op mellem de to toppe Langkofel og Platkofel. Herefter ville vi gå ned på den anden side og gå rundt om Langkofel og tilbage til Sellajoch.

Man kunne tage denne lille sjove stå-lift til Toni Demetz hytten, men vi at gå derop:

Midt i mellem disse toppe ses et lille hus, og det var vore første mål på dagens vandretur:

Det var denne dag også en kold og blæsende dag, så vi var godt pakket ind. Næste gang tager vi ikke på vandreferie uden handsker og hue. Her kom vi også til at gå i sne flere gange:

Det var en hård og stejl tur mod toppen med vi fik dog alligevel nydt udsigten udervejs. Her ses Sellagruppen:

Her er udsigten nedad, hvor vi kom fra. Hvis man kigger godt efter, ses også andre vandrere på vej op:

Da vi langt om længe kom op til Toni Demetz hytten i 2681 m højde var der meget koldt, som det ses her (0 grader):

I hytten fik vi varm te og chokolade, og da vi havde hvilet os lidt, startede vi turen ned på den anden side.

Her kunne man godt have brugt handsker og hue:

Turen ned var en meget svær nedtur, da der lå is og sne på stien, så det tog noget tid, inden vi kom ned i 2253 m højde.

Her ses stedet hvor vi kom ned (mellem de to spidser):

Her i 2253 m højde lå hytten Langkofelhütte, hvor vi spiste en velfortjent frokost:

Udsigten her på den anden side var også flot:

Torsdag formiddag kørte vi igen mod Basel. Seiser Alm området er helt bestemt et besøg værd. Der er utrolig flot i Dolomitterne, og der er uendelig mange vandremuligheder.