Vi ville egentlig have været en tur til Wallis i Pinseferien, men de havde lovet dårligt vejr med meget regn, så vi aflyste turen, hvilket var meget heldig, da der faldt utrolig meget regn og sne i pinsen. Nogle steder var der faldet sne helt ned i 1400 m højde. På Andermatt var der faldet 90 cm sne, og folk var flere steder sneet inde.
Om mandagen trodsede vi vejret og kørte til Alsace, hvor vi ville besøge byen Riquewihr, der skulle være en meget gammel og hyggelig by med en borgmur omkring selve byen. Da de endelig lykkedes os at finde en parkeringsplads ovenfor byen tog vi regntøjet på og vandrede ned mod centrum. Der var også mange andre, der havde valgt at bruge denne regnfyldte dag til en bytur.
Her er bymuren, man skal igennem for at komme ind i den gamle bydel:

Denne hyggelige gade kom til syne, da vi var gået igennem byporten:

Der var vinmarker lige udenfor byen:

På vej ned ad gaden blev vi ofte tilbudt småkager og kokos-småkager fra nogle små boder. Det må siges at være en god måde at logge folk til at købe nogle, for når man først har smagt dem, bliver man ”nødt til” at købe nogle, da de smager utrolig godt.

Her ses en af de små kagebutikker, hvor man kunne købe småkager osv.
Her er en af de hyggelige sidegader:

Efter turen i Riquewihr, blev vi enige om at køre en tur til Kaysersberg, og den var knap så turistpræget som Riquewihr. Her ses nogle billeder herfra:


|