Weekender til Alsace i april – 22. og 29. april (25)

Rejsedagbog

Jeg fandt tilfældigvis ud af, at der er en rute i Alsace, der hedder ”Route des Crêtes”, hvor man kører rundt  i bjergene Vogeserne, og den skulle være en utrolig flot rute. Da forårsvejret i weekenden den 22. april igen viste sig fra sin bedste side, besluttede vi os for at prøve at køre på denne rute. Vi fandt ruten på vores kort, og kørte mod Alsace. Det viste sig at være en utrolig flot bilrute, der meget af turen gik på bjergryggene af Vogeserne. Der var en utrolig flot udsigt herfra.

Alsace er et grænseområde og gennem århundreder har der været kæmpet området mellem Tyskland og Frankrig. Tyskerne fik retten til området efter krigen i 1870-71, men efter 1. Verdenskrig kom det tilbage til Frankrig. Under 2. Verdenskrig blev Alsace atter tysk, hvorefter det vendte tilbage til Frankrig i 1945

Vi kørte på ruten ved byen Cerney. Lidt efter kom vi forbi et sted, hvor der holdt mange biler, og vi stoppede straks, for der måtte jo være noget at se der. Det viste sig at holde skik. Vi var havnet ved et mindesmærke for de faldne i 1. Verdenskrig mellem tyskerne og franskmændene. Stedet hedder Hartmannswillerkopf og består af nationalkirkegård og et krypt med katolsk, evangelisk og jødisk alter til minde om de faldne soldater. Det blev lavet som et mindesmærke efter våbentilstanden af 11. november 1918 af franskmændene.

Det første vi så her, var den nationalkirkegård for de faldne franskmænd i 1. Verdenskrig:

Vi gik ned gennem kirkegården og herefter op til næste bakketop, hvor der også skulle være et mindesmærke.

Her er Kirkegården set på vej til toppen:

På toppen af bakken var der også et mindesmærke med et kæmpe kors, hvilket nu ikke var særlig flot, men til gengæld viste der sig at være et meget godt velbevaret skyttegravssystem.

I 1. Verdenskrig kæmpede tyskerne og franskmændene om Hartmannswillerkopf på grund af sin udsatte og strategiske gunstige placering med udblik udover Alsaceområdet. Kampen om toppen begyndte den 31. december 1914 og varede til september 1918. Højdepunktet af kampene der var mellem 1915 og 1916. Samlet omkom mere end 30.000 soldater her.

Man kunne gå nede i disse skyttegrave og vi kunne godt fornemme, at de har ligget godt beskyttet nede i skyttegravene, men en fantastisk udsigt udover Alsace.

Her ses Sanne i skyttegravene.

Her ses udsigten fra toppen af dette område:

Her ses Allan i terrænet, der var meget kuperet. I baggrunden ses det hvide kors, der var mindesmærket her:

Herefter gik turen videre af ”Route des Crêtes”. Det næste stop på vores rute var ved Grand Ballon, der er det højeste bjerg i Vogeserne med 1424 m højde. Vi besteg godt nok ikke toppen med nød udsigten mod bjerget fra en anden bakketop.

Her er udsigten mod Grand Ballon. Den hvide kuppel på toppen er en radarstation:

Her spiser vi frokost i nærheden af Grand Ballon, og 'jo' det er sne, der ses i baggrunden:

Videre på vores tur så vi mange andre flotte udsigtspunkter. Der er en del skisportssteder i området, dog er det nogle små nogle, men store nok til en endagstur. Der udover findes der nogle bobbaner, som man kan prøve. Her sidder man på en slæde med hjul og så går det ellers ned af i en bobbane.

Vi så pludselig en masse små farver på himlen, og det viste sig at være en masse paragliders, der på grund af den gode opvind havde optimale betingelser. Vi stoppede et sted, hvor to halvgamle gråhårede mænd var i gang med at rigge deres faldskærme til (Hvilket er en aldeles frisk hobby at have i den alder)

. Vi satte os i vejkanten og så den ene af dem komme op og flyve.

Her ses nogle billeder herfra:

Udsigten over området, hvor de startede fra.

Her gøres faldskærmen klar.

Her er det lige ved at være take off, og de sidste deltaljer gennemgås. De løber ned af bakken og så får de luft i faldskærmen, og på den måde kommer de i luften.

Her er manden kommet i luften og flot ser det ud. Man må have en kanon udsigt deroppe fra.

Vi kørte videre til Lac Blanc, der en stor bjergsø stammende fra istiden. Den ligger mellem kløfter og nedenfor Vogeserkammene. Det var et meget flot syn.

Her ses bjergsøen.

Den 29. april tog vi på vandretur til Petit Ballon, hvor der også var en utrolig flot udsigt. Vi startede med at gå stejlt opad i 45 min. tid. Og det var alt besværet værd med den flotte udsigt, selv om der igen var lidt disset.

Her er et billede af udsigten undervejs.

Vi spiste frokost på toppen af Petit Ballon. Da vi sad på toppen og nød udsigten begyndte det at tordne i det fjerne, så vi besluttede os for at korte turen af, så vi kunne komme ned inden tordenen kom hertil. Og det lykkedes os at komme tørskoet tilbage til bilen.

Her er endnu et par billeder fra undervejs på turen: