I løbet af natten var vejret slået over i regn og tåge. Planen var at nå toppen af Eggishorn, og så finde ud af hvad vi så ville. Vi pakkede grejet og fortsatte opturen i regnvejr.
Under toppen blev regnen til slud, og ved Fiescherhorli blev slud til sne. Vi mødte ikke andre på hele turen op - og det skulle der vise sig at være en grund til. Ved Fiescherhorli mødte vi nemlig en ung fyr der forklarede at restauranten var lukket, og at vi ikke skulle fortsætte til Eggishorn pga. vejret. I stedet kunne han fortælle at vi kunne tage banen ned, hvis vi ellers besluttede os nu. Vi tænkte os lidt om, og ville jo rigtig gerne lige til toppen af Eggishorn. På den anden side, ville vi så være nødsaget til at vandre mindst 5 timer efterfølgende for at komme ned i dalen. Vi besluttede os for at nappe den hurtige løsning, og tage banen. Da vi kom ned til dalen, Fiesch kunne jeg se at her havde jeg være på sommerferie i 1986. Fra Fiesch kunne vi tage tog, og da vejret ikke lovet specielt godt - bestluttede vi os for at stoppe turen her. Vi havde fået hvad vi kom efter, og vi fulgtes ad til Bern - hvor vi tak til hinanden for en fed tur. Marcus fortsatte derfter mod lufthavnen, og jeg tog til Basel, for at overraske Allan og Sanne.
I Basel, blev jeg mødte af dette syn da jeg fandt adressen:
Sanne var hjemme og vi talte sammen i et par timer inden Allan kom fra arbejde. Allan var ganske uforberedt på mit besøg, så det var sjovt at overraske ham. Vi hyggede os med god hjemmelavet lassagne den første aften:
og i de følgende to dage var vi rundt at se Basel, inden Allan og Sanne tog på sommerferie, og jeg overtog lejligheden yderligere en dag - før jeg skulle flyve hjem.
|