Rejsedagbog, Weekend i Tessin – d. 25-27. august 2006 (9) - RejseUniverset

Weekend i Tessin – d. 25-27. august 2006 (9)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 949 gange
Opdateret 2006-11-02 17:26:46
Dagbogsindlæg 9. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Vandretur ved Klausenpasset d. 10-09-2006 (10)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Sommerferie i Ardéche - d. 14-19. august 2006   (8) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Weekend i Tessin – d. 25-27. august 2006 (9)

Allan foreslog, om vi ikke skulle tage til Tessin og nyde lidt af sensommeren der, og den var jeg selvfølgelig med på. Tessin er den italienske del af schweiz. Vi bookede et værelse hotel ”Primavera” i Brissago. Brissago ligger i nærheden af Locarno, men også tæt på den italienske grænse. Vi blev lovet et værelse med udsigt til søen ”Lago Maggiore”, så vi glædede os. Vi kørte mod Brissago fredag sidst på eftermiddag, og ankom der om aftenen.

 

Og vi fik et værelse med usigt til Lago Maggiore:

 

 

Lago Maggiore er 212 km2, og er den næststørste af de norditalienske søer. Den er 60 km lang. Kun den nordlige del med Locarno, Ascona og Brissago hører til Schweiz.

 

Vi stod tidligt op lørdag for at tage ud og vandre i bjergene. Vejret var alletiders, så det gjaldt bare om at få vandreskoene pakket i bilen og så komme af sted.

Vi kørte mod Logano søen (Lago di Lugano) og herefter til Paradiso ved foden af Monte San Salvatore (912 m). Det lyder ikke af så meget, men da byen ligger i 330 m. højde, skulle vi alligevel gå 582 højdemeter.

Det var en hård vandretur mod toppen, der gik stejlt opad fra starten. Der var også masser af trapper, der skulle forceres.

Men det er det hele værd, når man ser udsigten undervejs.

 

Udsigten på vej mod toppen.

 

Her har vi nået toppen, og der var den mest fantastiske udsigt derfra. Vi kunne se Lugano, Monte Generosa, monte Bré, og vi kunne også skimte ”Swiss Miniatur” (Miniature by m. modeller, bygninger fra Schweiz).

 

Allan og jeg på toppen af Monte San Salvatore.

 

Vi tog togbanen ned til byen igen, da vi også gerne ville nå at se Lugano by. Vejret var perfekt, og det var en utrolig smuk tur langs søen:

 

Her ses Monte San Salvatore, som vi ”besteg”.

 

Her ses Allan ved Lugano søen med Monte Bré i baggrunden.

 

Som I kan se, var der også palmer ved søen i Lugano

 

Lugano by var meget hyggelig, men nu ikke så hyggelig som Luzern. Der var rigtig mange urbutikker, og Allan skulle selvfølgelig stoppe og kigge på ure ved samtlige butikker, så det tog sin tid at gå strøget igennem. Der var også mange fornemme tøjbutikker, men priserne indbyder ikke til det store shopperi. Det var sjovt at se hvordan, de fleste ”var med på moden”.

 

Om søndagen besluttede vi os for at tage på marked i den italienske by Cannobio. Vi tog en båd/færge fra Brissago. Vi ankom lidt tidligt til Brissago anløbsbro, så vi gik en lille tur langs promenaden, og der var rigtig flot med masser af blomster og palmer.

 

 

Her er et billede fra Brissago’s promenade.

 

Turen med båden til Cannobio tog ca. 20 min, og det var en flot tur undervejs.

 

På billedet ses Cannobio og langs havnen kan man skimte de mange telte på markedet:

 

Vi var meget overraskede over at markedet var så stort. Der var boder med tasker, punge, sko, grøntsager, pølser, tøj og osv.

 

Her ses nogle af boderne:

 

 

Selv om der var en masse af se, tog vi os alligevel tid til at holde frokostpause ved strandkanten, og der blev også tid til at dyppe tæerne i vandet:

 

Allan dypper tæerne i søen. 

 

Hjemad mod Brissago foregik med denne store færge, hvor der var fin plads til folk indkøb:

 

Vi er lige ankommet til Brissago og færgen sejler videre. 

 

Vi havde godt og varmt vejr både lørdag og søndag m 25-28 grader, så det var perfekt, og vi havde ikke særlig meget lyst til at skulle køre tilbage til Basel. Men hjemad gik turen, og vi kørte igen igennem Gotthard tunnelen (der er 17 km lang). Da vi var 10 km fra Gotthard tunnelen stod vores biltermometer på en udendørs temperatur på 25 grader, da vi kom ud på den anden side af tunnelen var temperaturen faldet til 14 grader og det regnede! Så stor forskel kan der være på vejret i Schweiz!

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk