Rejsedagbog, Familiebesøg sommeren 2006 (6) - RejseUniverset

Familiebesøg sommeren 2006 (6)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 2032 gange
Opdateret 2006-08-31 16:55:31
Dagbogsindlæg 6. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Sommerferie i Sydtirol – 5. til 12. august 2006   (7)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Vandretur til Frontalpstock 9. juni 2006 (5) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Familiebesøg sommeren 2006 (6)
Så kom sommeren, og det blev tid til at få besøg hjemmefra. Vi glædede os meget til at få besøg hjemmefra og vise vores nye lejlighed frem.

 

 

Sannes forældre på besøg:

 

Første besøg var Sannes forældre, der besøgte os i uge 29. De havde ugen forinden været i Østrig, så de havde ikke en så lang tur foran sig, da de kørte mod Basel. De ankom d. 16. juli lidt over middag. Det havde kun taget dem 3-4 timer at køre hertil.

De blev indlogeret i vores ekstra værelse, og efter fremvisning af lejligheden og en masse snakken, var mine forældre friske på en lille vandretur i Jurabjergene. Jeg havde bagt kage og boller, som vi tog med på vandreturen, så vi kunne spise eftermiddagskaffe i det blå.

Vi kørte til Weissenstein, der ligger ved Soluthurn. Allan og jeg har været der før, og der er en utrolig flot udsigt derfra, så vi ville gerne vise mine forældre det og samtidig gå en lille tur.

Da vi kom op til Weissenstein viste det sig, at der foregik et eller andet arrangement, så der var fuld af biler i området. Vi fandt en parkeringsplads på en stor græsplæne, der var blevet forvandlet til parkeringsplads. Vi blev enige om at spise vores medbragte mad der, for vi gad ikke slæbe maden for langt, så vi endte med at nyde maden på en græsplæne fyldt med en masse parkerede biler, men maden smagte nu alligevel godt. Bagefter gik vi en tur op til det højeste punkt på Weissenstein, og her er et par billeder derfra.

 

 

Enhver vandrer kan trænge til en pause. Britta, Gunnar og Allan

 

 

Allan foran den flotte udsigt fra toppen ved Weissenstein

 

Mandag havde Gunnar fødselsdag, og vi valgte at tilbringe dagen i Basel by, så jeg legede turguide for mine forældre. Vejret var super, og der er masser af se i Basel, så tiden gik hurtigt. Allan, der skulle arbejde, mødte os senere til en kop kaffe på en restaurant ved Rhinen. Om aftenen blev Gunnar fejret på fin maner på altanen med grillmad og rødvin.

 

Tirsdag tog mine forældre og jeg til Lucern. Vejret var igen godt og varmt, rigtig varmt…. så frokosten blev nydt udendørs i skyggen på en restaurant ved floden Reuss.

Vi så bla. den berømte træbro ”Kapellbrücke”, der er Luzerns vartegn. Det er Europas ældste træbro (1333) og har indvendig under taget 147 malerier fra byens historiske middelalder. Broen ses her:

 

 

 

Vi gik hen til broen Spreuerbrücke, der også er en træbro med malerier. Herfra kan man se Musegg-muren, der er Luzerns bymur. Bymuren har 9 tårne, er næsten 900 m lang og er en af de bedst bevarede forsvarsværk i Schweiz. Vi gik op mod muren, og turen derop var stejl, lang og varm, men vi nåede derop. Her er et par billeder herfra:

 

Udsigten fra toppen af et vagttårnene.

 

 

Onsdag besluttede vi os for endnu en vandretur. I en af vores vandrebøger, havde jeg læst om et sted, der hedder ”Creux du Van” ( i Jurabjergene ved Neuchâtel), der skulle være rigtig flot sted med 160 m. høje klippeskråninger. Det tog flere timer at køre derned, men det viste sig heldigvis at være turen værd. Her var flot, og vi mødte både køer og heste på vores vej mod klipperne ved Creux du Van:

 

Gunnar og Britta blandt heste på vej mod  ”Creux du Van”.

 

På vejen gjorde vi et stop for at spise frokost på en lille hyggelig bjergrestaurant ”Ferme du Soliat” i 1382 m. højde. Her nød vi nogle gode røgede pølser og ost.

 

 Her ses Gunnar og Britta med frokosten.

 

Så gik turen videre til toppen af klipperne, og hvilken udsigt der var på vej derop. Herfra kunne vi se rigtigt langt bl.a. kunne vi se Neuchâtel søen og de flotte klippeformationer:

 

 

  

Fredag havde Allan taget fri, så han kunne være sammen med os, og da vejret stadig var flot og varmt tog vi en vandretur mere. Denne gang gik turen til Habkern ved Interlaken. Vi startede turen fra den lille idylliske landsby Habkern, og herfra gik det opad af nogle småveje. Herfra havde vi en utrolig flot udsigt bl.a. mod de berømte bjergtoppe Eiger, Mönch og Jungfrau. Der var meget varmt, selvom vi gik i 1300 m. højde, så der var brug for mange drikkepause undervejs:

 

Her ses Allan, Gunnar og Britta, der får en slurk vand i skyggen.

 

Vi fandt senere det perfekte kølige sted til frokosten. Det var lige ved en lille å med små vandfald. Min far og jeg måtte selvfølgelig lige have kølet fødderne ned i vandet.

 

Her spiser vi vores medbragte frokost.

 

Vi havde taget vores badetøj med i bilen, hvis vi skulle komme forbi en sø, vi kunne bade i. Vi havde haft det meget varmt på vores vandretur, så da chancen bød sig for en badetur på vej hjem, sprang vi alle til. Vi fik hurtigt klædt om og sprang i Brienzersee, der ligger ved Interlaken. Det var vildt imponerende at bade i en sø, hvor man har bjergene hele vejen rundt om sig. Søen var ikke så varmt som Rhinen, den var nok 19-20 grader varmt, og vi blev godt afkølede.

 

  

Lørdag havde vi lyst til endnu en vandretur, da vejret stadigvæk var perfekt. Vi tog til Melchsee-Frutt, der ligger i nærheden af Sarnen i Luzernområdet. Vi tog en lille gondolbane op i området, der ligger i 1920 m. højde. Her gik vi en fantastisk flot tur rundt om søen Melchsee-Frutt. Vi kunne bla. se over til gletscheren Titlis, hvor Allan og jeg løb på ski i foråret. Udsigten ved søen ses her:

 

 

Her ses Titlis bagerst, midt i billedet.

  

Som I kan læse fik vi oplevet en masse mens mine forældre var her, og vi havde en hyggelig tid sammen med dem. Vi var virkelig heldige med at vejret var så godt, mens de var her, så vi kunne få lave så mange udendørs aktiviteter.

 

 

Allans forældre på besøg:

 

En uges tid efter mine forældre var taget hjem kom Allans forældre på besøg fredag d. 28 juli. De kom direkte fra Danmark, så de havde en lang tur bag dem, da de ankom om formiddagen ved 9-10 tiden. De blev installeret på vores gæsteværelse, og så fik de sig en lur oven på nattens biltur til Schweiz.

 

Lørdag kørte vi til Solothurn og Bellach. Allans forældre ville gerne se stedet, hvor de boede for mange år siden. Vi kørte ud til lejlighedskomplekset i Bellach, der ligger lidt udenfor Solothurn, og vi gik en lille tur omkring lejlighederne. Den bygning, hvor Allans forældre boede i, var blevet renoveret og var ganske pæne.

Herefter kørte vi ind til Solothurn for at gå lidt rundt i byen. Byen er utrolig hyggelig med mange gamle flotte huse. Vejret var ok, så vi nød turen rundt i byen. Vi spise frokost udenfor på en restaurant og fik nogle gode salater.

 

Søndag var vejet godt og vi bestemte os for at tage på vandretur ved Fürenalp ved Engelberg. Fürenalp ligger længere inde i dalen end Engelberg. Turen startede med en tur langs en lille vej og senere en grusvej længere ind i dalen. Her var utrolig flot, og vi kunne se flere vandfald, der gik fra gletschere ned i dalen.

 

Her ses Annette, Sanne og Erik undervejs.

 

Vi besluttede os halvvejs for at tage en lille lift op i højden, da turen ellers ville blive for lang og hård. Herfra gik det dog også noget opad.

 

Her ses Allans forældre på vej op af bjerget.

 

Da vi havde forceret turens stejleste sted blev det tid til frokostpause, hvor de medbragte madpakker skulle nydes. Vi fandt et rigtig flot og roligt sted til vores frokost:

 

Her ses Allan, Annette og Erik inden frokosten indtages.

 

Her ses den flotte udsigt fra vores frokoststed:

 

Vi vandrede til Fürenalp bjergstation, hvor vi så ”verdens mindste sø” og efter en lille pause, tog vi turen ned med kabineliften til bilen.

 

Den 1. august er Schweiz Nationaldag, der fejres over hele Schweiz med store arrangementer. I Basel fejrer man officielt Nationaldagen den 31. juli om aftenen med masser af musik, fyrværkeri osv. Vi kunne fra vores lejlighed se hvordan, faldskærmsspringere hoppede ud af et fly for at lave opvisning over Rhinen. Da vi var færdig med aftensmaden, gik vi ned til Rhinen for bl.a. at se fyrværkeri.

Vi stod sammen med Allans forældre på en af de mange broer, der fører over Rhinen. Herfra havde vi en god udsigt ind over centrum, hvor begivenhederne skete. Der var mange mennesker på broen, og der var blevet spærret for trafikken. Kl. 22 begyndte der et kæmpe fyrværkeri-show, og det blev skudt i luften meget tæt på, hvor vi stod. Så vi fik set det hele fra 1. parket. Det var utrolig flot, og vi havde aldrig set noget lignende før, så vi var meget begejstret. Der kom endda et nyt fyrværkeri-show ved 23-tiden, som foregik lidt længere væk end det andet, og det var lige så flot og det varede en halv time!

Her er et par billede fra de flotte fyrværkeri-shows:

 

 

 

 

Den 1. august havde Allan fri, da det jo var Schweiz' Nationaldag, og det er helligdag for Schweizerne. Vi kørte til Murten, der ligger i nærheden af Fribourg. Det er den mest velbevarede af Schweiz’ mange middelalder byer. Den har et befæstningsanlæg af bymure med vægtergang og tårne.

Det var en meget hyggelig by med masser af gamle huse. Vi gik en tur oppe på bymuren, og her var der en flot udsigt ud over landskabet.

 

Her ses nogle billeder fra Murten:

 

 

 

 

 

Allans forældre tog efter besøget hos os videre til et andet sted i Schweiz. Vi havde også nogle hyggelige dage sammen med Allans forældre. Vejret var ikke for godt hele tiden, men vi fik da oplevet nogle ting alligevel.

 

 

Henning overraskede os med besøg:

 

Jeg fik torsdag d. 3. august en overraskende telefonopringning fra Henning, der jo var i Schweiz for at bestige bjerge. Han ville høre om han måtte komme forbi en tur. De havde opgivet at bestige Eiger, og han havde først flybillet til om lørdagen. Han ville gerne overraske Allan, så jeg skulle endelig ikke sige noget om, at han kom forbi. Allan blev meget overrasket over at se Henning i vores lejlighed, da han kom hjem fra arbejde. Vi fik et par hyggelige dage sammen med Henning. Vi blev dog nødt til at køre mod Italien lørdag morgen, da vi skulle på ferie i Sydtirol i Norditalien.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk