Rejsedagbog, Weekend i Wallis 16-18 juni 2006 (4) - RejseUniverset

Weekend i Wallis 16-18 juni 2006 (4)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 2035 gange
Opdateret 2006-07-25 11:01:10
Dagbogsindlæg 4. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Vandretur til Frontalpstock 9. juni 2006 (5)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Weissenstein og Solothurn (3) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Weekend i Wallis 16-18 juni 2006 (4)

Jeg har været i Wallis for 10 år siden, hvor jeg arbejdede som "serviertochter" på en lille restaurant, der også var en lille pension. Stedet hed Restaurant Spycher og lå i byen Münster, 1388 m højde. Jeg serverede der i næsten 4 måneder. Wallis og området Goms, hvor jeg arbejdede, er et utrolig flot sted med bjerge, og der er masser af vandremuligheder. Derfor tog Allan og jeg derned i weekenden den 16-18. juni. Vi havde reserveret et værelse i Allans navn for weekenden, så det kunne være en overraskelse for dem, at vi kom forbi.

Vi kørte fredag eftermiddag mod Wallis. Vi kørte over Grimselpasset, der er 2165 m høj, og det var en meget flot vej mod Wallis. Der var meget koldt på toppen af Grimselpasset. Der var sne på søen, som I kan se her:

Sø ved Grimselpasset

 

Da vi kom ned fra passet, tog jeg lige et billede af alle hårnåle svingene. Vejen var heldigvis bred, så det var ikke så slemt at køre ned derfra:

 

Vi ankom kort tid efter til Münster. Margrith og Walter, som de hedder, dem jeg arbejdede hos, blev meget overrasket, da vi troppede op i restauranten. De blev meget glade for at se mig igen. De synes, det var hyggeligt, at vi sådan kom for at bo der en weekend. Allan og jeg fik noget rigtig godt aftensmad i restauranten, og vi fik mange gratis drinks af dem i løbet af aftenen. Udsigten fra vores værelse var utrolig flot, som det ses her:

 

Lørdag morgen stod vi tidligt op, så vi kunne komme af sted på vandretur. Vi fik en kanon god morgenmad og så var vi klar til dagens strabasser. Vi valgte at gå op til Galmihorn Hütte, der ligger ovenfor Münster. Hytten ligger i 2113 m højde, så vi skulle gå 725 højde meter. Det gik straks opad, og vi kom hurtig op over Münster by:

Vandreturen gik gennem noget skov, så der var dejligt køligt. På et tidspunkt skulle vi vælge mellem grusvej og en lille skovvej. Vi bestemte os for skovvejen, og det var også den flotteste tur opad, men det gik meget stejlt opad. Vi fandt os et par vandrestave at støtte os til, og så gik det straks bedre. Da vi kom op over trægrænsen var der den flotteste udsigt ud over bjergene:

 

Da vi kom op til Galmihorn Hütte fik vi tanket noget nyt vand og så gik turen nedad igen tilbage til Münster. Der var stadigvæk lidt sne deroppe, som I kan se her:

 

Vi vandrede nedad og kom til en en lille biflod, der munder ud i Rhonen-floden. Den var rigtig flot:

 

Tilbage nede i byen fik vi en velfortjent frokost på en restaurant, og vi valgte at gå igennem byens mange hyggelige små gader. Der er utrolig mange flotte og gamle huse i Münster:

 

Til sidst kom vi tilbage til Restaurant Spycher:

 

Om søndagen stod vi igen tidligt op, og vejret var blevet meget bedre, der var strålende blå himmel, så vi besluttede os for at tage til Fiesch og vandre op til Eggishorn, der er i 2926 m. højde. Vi tog gondolen fra Fiesch by op til mellemstationen, Fiescheralp i 2212 m. højde, og så gik vi herfra mod toppen. Fra toppen af Eggishorn kigger man ned på Aletsch-gletscheren, der er den største gletscher i Alperne, 24,7 km lang. Her ses vores mål:

 

Da vejret var så flot, var der også mange fladskærmsspringere oppe på bjerget, her er der lige en, der er kommet i luften:

 

Vejret blev desværre ikke ved med at være så godt, det begyndte at blæse op og blive skyet, så det var godt at vi havde udstyret i orden. Vi blev nødt til at trække i lange bukser og have jakke på, men udsigten var alligevel flot. Her ses den mindre gletscher, der er ved siden af Aletsch-gletscheren:

Som det ses, var der også sne heroppe. Vi måtte flere gange vandre i gennem sneen. På et tidspunkt gik jeg igennem sneen, og havde sne op til knæerne.

Det var en meget hård tur mod toppen, stierne var meget smalle og stejle. Efter 2 timer 55 min nåede vi toppen af Eggishorn. Heroppe var der godt køligt, men vi nød alligevel udsigten til Gletscheren. Desværre lå skyerne rimelig lavt så vi kunne ikke se Matterhorn. Det lykkedes os dog lige at få et glimt af Eiger. Her er Allan og jeg foran Aletsch-gletscheren, udsigten mod Eiger:

 

Her er et par billeder mere af gletscheren:

 

Der lå også meget sne på toppen af Eggishorn, som det ses her:

Efter varm Kakao og lidt chokolade tog vi gondolen ned til mellemstationen. Her var der varmere, og vi spiste frokost ude i solen på en restaurant. Herefter tog vi videre ned med gondolen til Fiesch igen. Hernede var der varmt, så shorts'ene kom på igen.

Så kørte vi mod Basel igen efter en rigtig god weekend. Margrith havde foreslået os at køre til Goppenstein og der tage biltoget, der går til Kandersteg (tæt på Thun). Det valgte vi at gøre for vejret så igen ikke godt ud, og vi havde ikke lyst til at skulle over et bjergpas i tordenvejr. Turen med biltoget kostede kun 100 kr, og turen tog ca. 20 min. Da vi kom ud af biltoget begyndte det at regne, tordne og lyne helt vildt, så vi var glad for beslutningen. Så gik det ellers bare tilbage mod Basel

 

 

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk