Om eftermiddagen d. 8/12 ankom vi til Guayaquil, den stoerste by i Ecuador. I lufthavnen broed “The Fellowship of the Galapagos” op. De to aeldste tog til Peru for at granske Inkaernes stier og de dertilhoerende ruiner. De naest aeldste drog i al hast til verdens midte ( den 0, 0 bredtegrad ). Mens de yngste ( os ), valgte at blive og udforske storbyen. Nu er vi blevet det aeldre og visere, at vi ved, at vi skulle have gjort som de aeldre; Skyndt os ud af byen.
Storbyen var rent udsagt et chok for os, efter at have tilbragt ti dage i harmoni med naturen og naesten uden biler. Desuden var folk sure, det var ikke til at vriste et smil ud af nogen. Hvor finder man troest? I mad. Da Guayaquill er kendt for sine krabbe- og skalddyrsrestauranter, gik vi selvfoelgelig paa jagt efter disse. Vi kom aldrig paa krabbe- eller skalddyrsrestaurant. De var meget svaere at finde. Faktisk var det meget svaert at finde en restaurant i det hele taget. Det samme gjaldt internetcafèerne. Efter en god halv dag lykkedes det dog os at finde én. Vi naaede ikke at nette halvdelen af det, vi havde intentioner om. Vi blev hurtigt meget traette af byen og flygtede efter et par dage videre ind i landet.
|